I den forbindelse har han lavet en søgning på Twitter (ikke svært, han har bare søgt på @ungekidd) for at se, hvad dem der følger @Ungekidd på Twitter, mener om sagen. Og i hans skærmbillede i blogindlægget kan man så se navngivne twitterprofiler, som i varierende grad støtter Kidd, forsvarer ham – og mener, han bare siger, hvad alle tænker.

Jeg tør godt afsløre, at jeg har en farmor-attitude til grimt sprog. Jeg synes det betyder noget hvilke ord man tillader sig at bruge om andre mennesker og jeg er gammeldags, når det gælder respekt – også for politikere man ikke er enig med. Det er bare ikke det mit blogindlæg handler om! :-)

Spørgsmålet der poppede op var, om Tom Jensen kan tillade sig at klippe samtaler ud af Twitter og lægge dem ind som illustration i et blogindlæg?

Blandt nogle af dem jeg følger på Twitter, kom der denne debat ud af det:

Så skal man egentlig sløre deltagerne i en samtale på Twitter i et skærmdump?

Jeg tror ikke, man skal juridisk? Twitter er som Tom Jensen siger helt åbent og det man skriver, kan ses af alle – uanset om man føler, man sidder i en lukket boble eller ej. Og det lærer man jo som Tveskov er inde på, aldrig at forstå, hvis man aldrig oplever, at tweets cirkulerer og lander steder de ikke var tiltænkt?

På den anden side synes jeg, der er en ufølsomhed i bare at udstille mennesker, som måske ikke har tiltænkt deres samtaler til min sammenhæng? Jeg er opdraget med at kommunikation afhænger af det sociale rum og derfor synes jeg ofte, det er ufuldstændigt at tage tweets eller statusopdateringer ud af rummet for at pege fingre?

Jeg gør selv meget ofte (men ikke altid) det, at jeg slører de mennesker og samtaler som jeg ikke selv deltager i. Hvis jeg finder gode eksempler på folk der er stiktossede på en virksomheds væg på Facebook, så beholder jeg måske fornavnet, men slører billede og efternavn – for jeg ved jo godt, at vreden ikke er lukket ud for at mine studerende skal sidde og analysere den.

Hvis folk derimod skriver noget sødt, smart eller klogt – eller hvis jeg selv kender dem, der skælder ud og taler dunder, så forekommer det mig mere naturligt at lade dem stå utilslørede?

Hvis du bruger eksempler og skærmdumps, hvad gør du så – slører eller viser frem? Og hvordan afgør du, hvornår hvad er passende?

Update: For en god orden skyld – jeg synes det er nemmere med Facebook venner – fordi der er tilliden jo kun til dem der er accepteret som venner. Jeg ville aldrig bruge debatter med nogen form for kontroversielt indhold fra mit feed uden at sløre identiteter. Men virksomheders sider – inklusive det folk skriver der – er jo åbne?

250 mio Facebook-brugere er blevet undersøgt for at finde ud af, hvad de deler og hvad de ikke deler og hvordan nyheder bevæger sig rundt i vores netværk. Det er Eytan Bakshy, som er PhD i informationsvidenskab og som arbejder i Facebooks eget datacenter, som har lavet undersøgelsen.

Undersøgelsen er også beskrevet i kort form og med gode illustrationer, hos Facebook selv under overskriften “Rethinking Information Diversity in Networks”

Illustration fra Facebooks egen artikel og underteksten lyder: “Figure 1: We are connected to core groups of strong ties that we interact with frequently and weak ties that we interact with infrequently. Granovetter’s hypothesis about the “strength of weak ties” states that weak ties facilitate information flow from disparate clusters of people”

Kort fortalt viser studiet, at vi selvfølgelig primært deler links og nyheder fra mennesker, som er tæt på os. Når mine venner allesammen sidder og griner af en artikel fra Ekstrabladet, så griner jeg med – og tænker at andre af mine venner også vil finde den sjov – og så trykker jeg “del”.

Denne mekanisme er en af hovedårsagerne til at internettet og sociale medier og måske i særdeleshed Facebook ofte beskrives som et ekkokammer. Vi sidder allesammen og recirkulrer de samme pointer, vi bestyrker hinanden i, at vores kulturelle billeder er de rigtige, vi opretholder hinandens spejl-billeder af, hvad der er “normalt”.

Det nye er, at studiet her viser, at vi OGSÅ deler links og informationer fra det, der kaldes “weak ties” (herhjemme ville man måske sige “flygtige bekendte”?).

“… here’s Bakshy’s most crucial finding: Although we’re more likely to share information from our close friends, we still share stuff from our weak ties—and the links from those weak ties are the most novel links on the network. Those links from our weak ties, that is, are most likely to point to information that you would not have shared if you hadn’t seen it on Facebook.”

Hvis en jeg kender flygtigt deler noget spændende, så læser jeg det, selv om det måske er fra en kilde, jeg aldrig selv ville opsøge. Og måske deler jeg det videre. Fordi jeg så kan være “først” med noget, som ingen andre har delt før eller fordi jeg synes min nyopdagelse bør deles med mine venner tættere på. Det handler måske om selvfremstilling, for meget af det vi gør i sociale netværk, handler jo om at gøre os selv mere interessante – og der virker det måske bedre at fortælle noget nyt, end at linke til endnu en historie fra Berlingske?

Det jeg synes er mest interessant, er at fordi Bakshy i undersøgelsen har haft mulighed for at “lukke” af for links fra løse/fjerne forbindelser, så kan han faktisk med en vis kraft konkludere, at hvis vi IKKE får disse nyheder, links, input fra de fjerne ender af vores netværk, så er der historier, vi går glip af. De fjerne forbindelser leverer ganske enkelt frisk luft fra kilder som vi ellers ikke kommer i nærheden af. De flygtige bekendtskaber udvider vores horisont og gør hele netværket klogere.

Jeg synes resultatet er opløftende. At nettet ikke er så klaustrofobisk som vi måske ellers gik og troede.

Og to tanker melder sig hos mig: Den første er at jeg vil opmuntre flere til at lukke Facebook mere op – få nogle flere flygtige bekendtskaber og lær noget nyt :-) Den anden er, at jeg synes Facebook skal bruge den nyerhvervede viden til at blive et mere åbent og nysgerrigt netværk. jeg vil gerne bede om en knap der hedder “Jeg er nysgerrig” som sætter mig i forbindelse med andre der har læst samme historie – eller som viser mig, hvad de ellers linker til af gode historier. Eller måske bare en funktion, der giver mig mulighed for at se “hvad taler mine venners venner – og deres venner om lige nu”?

Læs selv artiklen hos Slate her
Eller læs mere om studiet hos Facebook

Historien handler om, at TelePrisTjek.dk, som er en service, der gør det muligt at sammenligne priser på telefoner, mobilabbonnementer og bredbånd online – og som også har en Facebook-side til debat – har oplevet at Telenors medarbejdere anonymt og uden at fortælle, at de arbejder i branchen, har deltaget i debatter på Facebook (formodentlig med fordelagtige informationer om Telenor) og at de senere har slettet selvsamme indlæg og debattråde.

TelePrisTjeks version af historien kan du læse her

Og Facebook-siden ser lige nu sådan her ud:

I den slags tilfælde er det selvfølgelig svært at sige, om de pågældende medarbejdere selv har fundet på at blande sig (frustrerede medarbejdere som er trætte af at deres virksomhed ikke bliver forstået kan jo godt koge over) eller om der er andre i organisationen, som har lagt en taktik og bedt medarbejderne om at lægge facebookprofil og ry og rygte til.

Uanset hvad, er det ikke smart. Anonyme forsvar/forklaringer, der viser sig at komme fra virksomhedens egne medarbejdere kommer altid til at fremstå ret patetiske. Især fordi gode selskaber, med gode produkter og god service typisk har RIGTIGE kunder, der tager dem i forsvar – og det virker ligesom mere troværdigt! :-)

Historien fik mig til at tænke på 3 evigt aktuelle gode råd til Social Media Politikken:

1. Vær dig selv
Det vigtige er, at understrege overfor medarbejderne, at når de taler om noget som helst, der har en eller anden sammenhæng med deres arbejde, så SKAL de gøre eksplicit, tydeligt og klart opmærksom på, hvor de arbejder. Alt andet vil blive opfattet som forsøg på manipulation – og dette gælder både, hvis man har noget pænt at sige om sin egen virksomhed og hvis man har noget mindre pænt at sige om andres. Hvis man bliver fanget i at debattere virksomheden, branchen, konkurrenternes produkter eller andet arbejdsrelateret anonymt (og det bliver altså ofte opdaget) kan det sætte virksomheden i et dårligt lys.

2. Vær venlig
Masser af debatfora er fyldt med sure hønisser der skælder hinanden ud og kalder hinanden og hinandens produkter ved navne. Det er derfor forståeligt, hvis medarbejdere af og til bliver trætte af kritik, de ikke føler er fair. Men som ansat i en virksomhed, skal man ikke deltage i debatter, hvor man ikke kan være venlig eller hjælpsom. Det betyder ikke, at man ikke kan blande sig i kritiske debatter, men det skal være fordi, man høfligt og venligt kan bidrage med information, fakta eller viden, som kan gøre debatten bedre – ikke for at råbe bandeord efter de andre.

3. Lad være
Hvis medarbejderen ikke kan være venlig, for eksempel fordi han er rasende, synes de andre i debatten virker som idioter eller er træt, så er det vigtigt at understrege at det er bedst, at lade være med at blande sig, hvis man er i dårligt humør.

(Bemærk – dette gælder arbejdsrelaterede emner. Hvis man har lyst til gensidig hovedafrivning på Nationen, når man er kommet hjem, så er der ytringsfrihed i Danmark og man skal bare give den gas. Dog er det en fordel at være klar over at potentielt kommende arbejdsgivere kan finde på at Google dig – og hvis du er typen der ofte skriver “Nazist”, når det du mener er “Jeg er uenig”, så kan det godt skade dit personlige omdømme, men det er et andet blog-indlæg!)

4. Spørg chefen
Hvis det er grim kritik, som medarbejderen mener, der skal reageres på, uden at han lige ved, hvordan, er det vigtigt at understrege i politikken, at der er en chef, en ansvarlig for sociale medier eller en kommunikationschef, som kan hjælpe. Det er af samme grund ikke en god idé at overlade ansvaret for kommunikationen i sociale medier til en enkelt medarbejder eller 2.

Har du andre gode råd, så del dem meget gerne i kommentarerne!

Og denne er da virkelig god.

Det starter med den her grimme video af en betjent, der bruger peberspray mod studerende, som om var det saftevand:

Og så er der nogen, der begynder at bruge betjenten kreativt i Photoshop:

Og pludselig er han alle steder, i mange situationer – og alle med det formål at vise, hvor absurd hans opførsel er:

Men det stopper ikke der, for her tager dette meme en ny drejning.

En nyhedsoplæser på Fox News, Megan Kelly forklarer at Peberspray jo egentlig bare er en slags fødevare (!) – og straks går internettet i gang med at lade hende bortforklare alt muligt andet:

Der er mange flere detaljer om udviklingen hosKnow Your Meme, som også har alt om mange andre memer.

Og et meme som har kørt i årevis er jo LOL CATS som du finder lige her i stride strømme: http://icanhascheezburger.com/ (men pas på – det er seriøst nemt at spilde lang tid på den side!)

For det første bruger jeg Endomondo. Det er en applikation som jeg har på min iPhone og altså i lommen, når jeg løber. Endomondo hjælper mig med flere ting. Den tegner mine ruter på et kort, holder styr på hvor langt jeg har løbet og fortæller mig i hovedtelefonerne når jeg har løbet 1 km og i hvilket tempo, hvilket får mig til at løbe (lidt) hurtigere. Endomondo hjælper mig også med at se hvor langt jeg har løbet i denne uge, i denne måned og siden jeg startede for 80 løbeture siden.

For det andet har jeg koblet min badevægt (som har indbygget wifi og selv kan opdatere Twitter og Facebook med hvad man vejer) op på Endomondo, så jeg får grafer over min vægt også.

Det mest motiverende for mig er imidlertid at mine venner på Endomondo kan give mig “peptalks”. De kan se at jeg er ude og løbe og svede og så kan de indtaste en sætning (på engelsk) som Endomondo-damen så læser højt for mig ude midt i skoven. Som regel lyder en peptalk noget i retning af “if you run 10K I will buy you a beer” eller “go go go – you can run faster”. Ikke stor poesi, men lige akkurat det, der skal til for at jeg griner og løber lidt længere, hurtigere eller bare lidt mere.

En af mine venner på Endomondo har her i oktober 2011 startet “Lejremesterskaberne” som en udfordring/ challenge på Endomondo. Det er meget enkelt. Alle der bor/løber i Lejre Kommune kan deltage (man melder sig ind via Endomondo) og målet er at løbe flest mulige kilometer i oktober. 1. november mødes vi så ovre ved Ledreborg slotspark og uddeler præmier.

For det andet bruger jeg Twitter. Mange af mine løbekammerater på Endomondo har jeg nemlig mødt på Twitter. Det udvider radius for løbevennerne betydeligt, for vi har også en konkurrence på Endomondo nemlig “Twitterchallenge”. I al sin enkelthed går den ud på at løbe flest muligt kilometer i 2011. Jeg er langt bagud og det er fuldstændig lige meget. Det der er sjovt er at vennerne på Twitter følger med i løberiet og at jeg har fået mange flere løbevenner, end jeg har på stierne.

Det er jo er de færreste der ligefrem hænger ud dagen lang på Endomondo, men på Twitter opdager man oftere når nogle af løbevennerne starter en løbetur (man kan sætte Endomonodo op til automaitsk at smide det på Twitter, når man starter applikationen) og så kan vennerne se, at det er nu, de kan lave peptalks og efterfølgende kommentere på, hvor ufattelig langsomt det går!

Omvendt er jeg helt med på at det er irriterende for alle, der ikke løber og som er ligeglade med, at jeg igen spæner rundt i skoven – og derfor bruger jeg også kun den automatiske dele-funktion til Twitter her i oktober (mens vi løber Lejremesterskaberne) så pr. 1. november stopper jeg med at vælte #Endomondo snak ud på min twitter-profil igen.

God efterårsferie og god løbetur i skoven, hvis du er til den slags!

Eller dengang han lancerede en iPod Nano, som gav den ellers komplet ubrugelige inderste forlomme på et par jeans et formål:

Jeg havde jo godt set billederne, jeg vidste godt, at Steve Jobs var syg, men jeg håbede sådan, at han ville genopstå på scenen og trække “one more thing” ud af livet.

Der blev ikke “one more thing” – bare det allersidste åndedrag – og igår var i sandhed en trist dag.

Jeg er helt med på, at vi vil se mange flere teknologiske gennembrud, men jeg tror ikke, at der i min tid bliver nogen, der som Steve Jobs både kan opfinde og lancere fremtidens ikoner. Ingen kan som han overbevise verden om, at det produkt han holder frem, er et han personligt har hentet ud af fremtiden og gjort tilgængeligt for os.

Jeg læste et sted, at der er konspirations-historikere som i dag mener, at pyramiderne er for komplekse strukturer til den tid, de blev bygget i. Deres hypotese er så, at pyramiderne må være bygget med hjælp fra rumvæsner. Jeg tror de tager fejl, jeg tror, det var datidens Steve Jobs, der stod bag. Og når historikere om 1000 år kigger på en iPhone og ser hvad den var samtidig med, så når de sikkert samme konklusion – at Steve Jobs må have haft en fremtidsmaskine eller en kontakt i rummet. Det havde han selvfølgelig ikke. Han havde jernvilje, tro, kreativitet, viden, selvtillid, insisteren og evnen til hele tiden at stræbe efter noget bedre.

Steve Jobs gav os teknologier, der var så avancerede, at de trak os ind i fremtiden. Jeg kommer til at savne lanceringerne og jeg kunne i den grad godt have undt ham, at se meget mere af fremtiden selv.

R.I.P

Mit håb er, at den nye regering får øjnene op for at en masse nye muligheder for engagement, frivillighed – og deling af ressourcer ligger på nettet. IT og data – og vores evner til at forstå og bruge teknologien og skabe tjenester og services, der gør ting lettere for borgerne, kan få stor betydning for, hvordan vores samfund udvikler sig.

Jeg har på Twitter (hvor jeg er at finde her: www.twitter.com/trinemaria) snakket med nogle andre tweeps om at lave en samarbejds-tjeneste hvor man arbejder frivilligt (går tur med naboen hund. slår en græsplæne og den slags), hvor “bestilleren” af arbejdet (hundeejeren) betaler en lille sum penge, som man så kan donere til en godgørende virksomhed efter eget valg (vi tænker, at man så kan undgå problemet med sorte penge og beskatning?).

Jeg synes, det er en glimrende idé, men jeg kan ikke realisere den selv. Jeg håber imidlertid meget, at vi snart kommer til at se gode kollaborative løsninger på nettet herhjemme også – og hvis du gerne vil i gang og vil sparre på en idé, så er jeg klar. Det samme gælder, hvis du allerede kender nogle danske tjenester, jeg burde kende!

I denne 20 minutters video fra Wall Street Journal uddyber Rushkoff nogle af sine pointer:

Jeg giver point for at stille spørgsmålet – og synes, der er stof til interessante overvejelser i Rushkoffs indlæg.

Når teknologien overtager det manuelle kedelige slidsomme arbejde – kan det så vitterlig være vores største ambition at opfinde andre slidsomme, manuelle jobs?

Og når mange unge akademikere er arbejdsløse, er “Dagpengeland” så vitterlig vores bedste bud på, hvordan de skaber værdi?

Og er vi helt sikre på, at fremtidens ønske-scenarie er, at vi allesammen arbejder 12 minutter mere? Burde vores nye evner til at organisere os, automatisere det kedelige og få teknologien til at arbejde for os, ikke betyde at vi skulle arbejde færre timer og have mindre stress?

Jeg kan også godt lide nogle af Rushkoffs historiske overvejelser. Hvis jobs opstod som organiseringsstruktur, fordi adelen havde brug for en struktur der kunne beskytte dem mod at borgerskabet i byerne fik mere magt i takt med at de skabte flere værdier selv, så er det måske meget passende at spørge om job-strukturen stadig er formålstjenlig?

Jeg påpeger ofte selv at adskillelsen mellem privatliv og arbejdsliv er ny. Da min tipoldefar var smed i Karleby, er jeg ret sikker på, at der ikke var nogen der interesserede sig for, hvad klokken var. Han var præcis lige så meget smed efter 16:00 som inden.

Og hvis vi nu skal tilbage til, at identitet i arbejdet ikke er at have “et job”, men at skabe værdi, hvem siger så, at arbejdstid giver mening?

Og hvad er fremtiden for pengesystemet? Måske er det ikke alt af værdi, som er er penge værd? Wired har i denne artikel om “the future of money” en oversigt over online betalingsenheder.

Jeg tror ikke selv meget på mikrobetaling med penge på nettet. Men jeg kunne formodentlig overtales til at uddele point til gode links på Twitter, gode kommentarer osv. Jeg kunne måske også gå flere ture med fremmede menneskers hunde og optjene point, som jeg så kunne bruge til at hente en spand kartofler i den nærmeste gårdbutik eller til at hyre en nabo som kattepasser?

Jeg er helt med på at skattefar så skulle lære at forstå, at den værdi jeg skaber, ikke nødvendigvis kan omsættes til skatteplagede danske kroner – og at væksten i det klassiske økonomiske system kunne blive mindre osv.

Men er der måske ting af værdi, som slet ingen værdi får, hvis den eneste målestok er penge? Og er vi sikre på, at det er smart kun at have én betalingsenhed – også når en stor del af vores liv foregår digitalt?

Jeg har ikke svarene, men jeg synes, det er vigtigt, at vi – på trods af krisen – husker at spørge om de strukturer, vi har (herunder forestillingen om arbejdsmarkedet og jobs) passer til fremtiden… og hvis de ikke gør, hvordan kan vi så opfinde og fremme bedre, mere effektive strukturer?

Ikke alle læger er lige begejstrede, men masser af læger ved godt, at sådan er det nu.

Det er derimod (endnu) ikke en del af lægens eller jordmoderens eller sygeplejerskens faglige arbejde at sørge for, at det patienterne finder på nettet har en eller anden forankring i noget lægefagligt. Der er hos mange jeg har mødt i sundhedsvæsnet en fornemmelse af, at internettet er klondyke, at fagpersonale ikke kan komme til orde – og bekymring over, om man kan rådgive patienter seriøst i et åbent debatforum.

Der er også en del personale i sundhedssektoren, som endnu ikke er blevet præsenteret for sociale medier som arbejdsredskaber, der kan understøtte processer og som derfor afviser blankt – uden at afvisningen nødvendigvis er baseret på kliniske, evidensbaserede studier! :-)

Og jeg forstår jo godt alle grundene – at der mangler varme hænder, ikke på tastaturerne, men på operationsstuerne og at det ikke er let at finde ud af, hvor man så skulle bidrage og hvordan, hvis man endelig fandt 15 minutter til den slags.

Alligevel synes jeg altid, det er ærgerligt – fordi jeg tror internettet ville blive bedre, hvis flere med sundhedsfaglig viden ville deltage aktivt, men også fordi jeg tror sundhedsvæsnet kunne lære meget af at sende personalet ud, hvor symptomerne (også) kortlægges – og hvor der spekuleres i sammenhænge og særlige forhold på helt almindeligt dansk/engelsk.

I dag var der så en fyr der hedder @PeterMortensen* på Twitter** som delte en artikel om, hvorfor læger skal editere Wikipedia:

“Wikipedia is a frequented source for medical information, a fact often under-appreciated by academia, and has yet to reach its full potential. Greater involvement of the broader medical community is required to make sure our colleagues and patients get the quality content they deserve. The volunteers at Wikipedia Medicine would love to see our healthcare professionals join us. Come write with us: the next printed article your patient comes in with may be yours”

Artiklen er skrevet af James Heilman som er læge og som selv skriver om sine erfaringer med at deltage i redigering af Wikipedia:

“As Wikipedia is written for a general audience, it has given me practice communicating complicated ideas in language that is easily accessible. In addition, it has forced me to explore the literature behind my clinical practice: I have frequently found what I was taught in medical school is more nuanced than I may have been led to believe. At the same time, Wikipedia has taught me critical reading, which has made me better equipped to deal with less reliable sources of information such as pharmaceutical representatives.”

Og noget af det, jeg tror, vil interessere læger og sundhedspersonale er, at Heilman også kommer ind på det her med peer-reviews:

“Wikipedia has received criticisms for its non-peer reviewed process. However, this is not entirely true. Wikipedia has an article grading scale, and for an article to be included in the two highest grades (good article and featured article), it must pass review standards. The good article status requires an independent review by a single other editor to verify that it is has no obvious problems. For featured article status, a review by multiple editors is required to verify that the article reaches a professional standard. Out of all medical articles as of June 2011, only 62 were featured articles, and 106 were good articles.”

Så for at få internettet ind i et behandlingsforløb der kan kurere den forstuvede viden, som uden tvivl findes, når man søger på sundhed på nettet, er der brug for læger/sundhedsfaglige personer, som har tid og plads og hjerte til – i samarbejde med de andre eksperter – nemlig patienterne – at sætte sig ind i, hvordan Wikipedia virker og bruge tid på at hjælpe med at få artiklernes kvalitet i vejret.

* En del af pointen her er jo, at jeg ikke kender @PeterMortensen. Han kommenterede bare på noget, jeg skrev på Twitter (om en tv-udsendelse), hvilket fik mig til at checke ud, hvad han ellers skrev om. For det er jo sådan de åbne sociale netværk fungerer, vi mødes, bliver nysgerrige, stikker næsen frem – og vupti har vi lært noget nyt… :-)

** Twitter. Mikroblogging, 140 tegn i det, der kaldes “et tweet”. Logoet er en fugl, ideen er at vi kvidrer – ikke at vi har pip. Twitter er et godt sted at finde links, informationer og følge med fagligt, hvis man altså kan finde dem, der deler det interessante (jeg kender ikke ret mange læger på Twitter, men mon ikke der er masser?). Jeg findes selv på www.twittter.com/trinemaria og lyder navnet @trinemaria :-)

Hvis du synes denne artikel var interesant, kan du måske også lide:
Åben dialog om det usikre

(Opdatering – DR har ændret overskriften på artiklen … men jeg har selvfølgelig et skærmdump så I kan se jeg ikke overdriver… :-)

I artiklen citerer DR et analysefirma for at mene, at Pia Kjærsgaard har meget mere “engagement-score” end andre kandidater i valgkampen. Firmaets direktør siger blandt andet:

“Det, engagementscoren siger noget om, er, hvor dygtig politikeren er til at få vælgerne i tale”

Og videre i artiklen hedder det:

“Ifølge Crisp er en Engagement Score på 90-110 normal. En score fra 110-130 betragtes som høj, og en score over 130 betegnes som ‘geniniveau’.
Pia Kjærsgaards score ligger i skrivende stund på 143,1 .
- Det er voldsomt højt, siger Andreas Borch Hansen.
- Politikere ligger generelt højere end virksomheder og privatpersoner, men at Pia Kjærsgaard boner så højt ud er at hun har en hel del kernevælgere, der er meget aktive og hyppigt tilkendegiver deres meninger.”

I tilfældet Pia Kjærsgaard må man så ikke håbe, det betyder noget for genialiteten, om hun selv er tilstede? For formodentlig er det DFs valgkontor der skriver de fleste af statusopdateringerne for hende, hvilket DF tydeligt gør opmærksom på på siden:

Og misforstå mig ikke – det er jo fuldt forståeligt at politikerne beslutter at de ikke har tid og fravælger Facebook fremfor forsamlingshuset – min pointe er bare, at hvis det ikke er Pia selv der skriver, så kan hun måske lige knap udråbes til at være et Facebook geni?

Når det er sagt, så er siden bestemt ikke den værste politiske Facebookside jeg har set. Den opdateres løbende – både mellem valgene og under valgkampen og den holdes tilsyneladende fri for de værste mishagsytringer og spam.

DF har dog efter min mening lige præcis fravalgt det man kunne kalde det seriøse engagement, eftersom Pia Kjærsgaard/DFs valgkontor ikke deltager i debatten, men typisk begrænser engagementet til en status, hvorefter de så lader Pias fans om at diskutere løs i kommentarfelterne.

Og det er sikkert meget fornuftigt i forhold til mængden af timer i døgnet under valgkampen, men efter min mening bør en seriøs “engagement-score” i en seriøs analyse tage højde for om der er engagement i begge ender. Får ejeren af siden engageret sine fans og er han/hun selv engageret? Netværk og relationer bliver trods alt stærkest, hvis de foregår mellem mennesker – også når det ene menneske er en politiker.

Min liste over geniale politikere på Facebook tæller derfor mennesker som Søren Pind, Ida Auken og Signe Wenneberg – og det er jo blandt andet fordi de selv er tilstede og skændes og debatterer lystigt med deres fans på deres sider!

Har du poltikere som du synes skal have nogle engagements-point for at være tilstede online her under valgkampen så har du nu chancen i kommentarfeltet! :-)