Jeg brokkede mig offentligt på Twitter, da den brød sammen og Dell kontaktede mig straks via Twitter. De bad om mit service-tag og ville undersøge hvordan det gik med min computer. Jeg afslog, både fordi jeg faktisk havde købt en Macbook Air som back-up – men især fordi jeg gerne ville se, hvor hurtigt det ville gå uden særbehandling og uden ekstra-forsikring mm. :-)

Dell var hurtige. De hentede computeren i fredags og i dag (onsdag, ugen efter) har jeg fået den tilbage med et følgebrev, der fortæller mig, at de har skiftet harddisken og gen-installeret OS.

Men … hvorfor pokker har de ikke installeret en wifi-driver til netværkskortet? Det er jo piv-irriterende, at jeg skal til at rode med det selv og der er vel for pokker ikke ret mange mennesker, som ikke bruger deres laptops til at gå på nettet via trådløst internet?

Og hvorfor inkluderer Dell ikke en lillebitte note, hvor de beklager, at mine data er væk? De kunne endda have fået point, hvis de påstod, de havde forsøgt at genskabe dem – eller hvis de måske spurgte, om jeg selv ville have den gamle harddisk og prøve?

Jeg har belært af erfaring haft ret god back-up, så reelt har jeg måske mistet et par dages arbejde. Men det ændrer ikke på, at det var temmelig pokkers at stå i et fyldt kursuslokale og opdage at harddisken ikke var med – og Dell kan jo ikke vide, om de data de lige har smidt ud, er vigtige for mig eller ej?

Min konklusion er, at Dell har virkelig god, effektiv kundeservice når det gælder mekanikken, og jeg turde helt sikkert godt købe en maskine hos dem igen, men kommunikation er ikke deres stærke side – og det gør bare at tilfredsheden bliver mindre udtalt hos en kunden som mig.

Seks ud af ti selvbetjeningsløsninger er blevet brugt færre end 10 gange i løbet af 2010, viser professorens undersøgelse.

Og selvom i alt 1,3 millioner borgere forsøgte at bruge selvbetjeningsløsninger i det forgangne år, er det kun 298.000, der er lykkedes med at gennemføre transaktionen til kommunen.

De har i stedet måttet ringe ind, sende e-mail eller møde personligt op i borgerservicecenteret.

Og det koster så det offentlige 2 milliarder om året at medarbejdere i kommunerne sidder og sender e-mails til borgerne om ting de rent faktisk kunne gøre selv. Og det er da en helt vild fejlprocent at næsten 80% må opgive?

For mig at se er der flere forklaringer på at digital selvbetjening flopper:

1. Processerne er for indviklede til digitalisering. Når det offentlige digitaliserer så sætter de i alt for høj grad strøm til en proces, som i forvejen er helt mudret til af bureaukrati. I artiklen ovenfor interviewer Version2 Astrid Marie Starck som er konsulent i KL og som er inde på noget af det samme, nemlig at digitalisering ikke er det samme som forsimpling – hun nævner boligstøtte som et eksempel.

Hvor meget boligstøtte kunne man mon uddele til dem der vitterligt har behov, hvis man forenklede systemet, så alle kunne indberette selv? Den del er politik og derfor ikke nødvendigvis noget kommunerne kan løse, men som borger bør man vel hidse sig noget mere op over den galimatias man udsættes for? (vidste du at der er 22.000 siders regler der regulerer danske A-kasser?)

2. Digitalisering belønner ikke brugerne. Tværtimod skal borgeren der taster selv leve med angsten for at begå en fejl, som ender med at koste ham penge. Så hvorfor belønner man ikke de danskere, der sparer systemet for penge? Man kunne jo dele gevinsten med borgeren – eller uddele point pr. gennemført selvbetjening – og så lade borgeren sende sine point til den del af kommunen, han mener har behov (skolen, daginstitutionen, ældreplejen, biblioteket).

Man kunne også – mindre ambitiøst – lave en sammentælling øverst i hjørnet af løsningen, der sagde; “Borgerne i Lejre Kommune har nu sparet kommunen for 72.800 kr ved at indberette xx selv”.

3. Ordene er for svære. En bil = motorkøretøj. Løn = husstandsindkomst brutto. Det er som om arbejdet med at kommunikere klart er gået i stå? Prøv at klikke dig ind her hos borger.dk og find ud af hvad forskellen er på Boligsikring, Boligydelse og Boligstøtte? Det kan sikkert godt lade sig gøre, men hvorfor bruge 15 minutters hovedbrud på det, når det er ligeså let at ringe og spørge én venlig dame, der ved hvad hun taler om?

4. Damerne er hjælpsomme i borgerservice. En helt overset faktor er menneskelig hjælpsomhed. Når man ringer til kommunen, til Skat, til motorkøretøjsregisteret så er det stadig muligt at få fat i et såkaldt “fornuftigt menneske”, som forstår den situation man er i, som ved hvilken blanket der er relevant og som kan slå ting op på skærmen, fordi hun har rutinen. Jeg har endnu til gode at se en venlig digital selvbetjenings-blanket?

På en mini-workshop jeg holdt hos Mindlab i Oktober var det lige præcis emnet – at levere hjælp til selvhjælp og at forstå, at det offentlige må pakke nogle af de her selvbetjeningsløsninger langt mere ind i service/hjælpefunktioner, for hvis borgerne skal være selvhjulpne kræver det måske lidt indledende hjælp:

Check også Mindlabs cases, hvor helt unge mennesker forklarer, hvorfor de foretrækker, at gå ned til kommunen i åbningstiden og tale med en medarbejder når de skal ændre forskudsopgørelsen. (Der er også en folder du kan hente her – i PDF-format)

Resten af professor Kim Normann Andersens undersøgelse udkommer 20. januar – det bliver formodentlig artig læsning!

Word Lens har lavet en gratis demo, hvor de vender tekst om (skriver ord bagfra) og den virker fint. Her er forsiden af en bog jeg læser lige for tiden: “What’s mine is yours” hedder den:

Der er mere om Word Lens i iTunes. Foreløbig kan du købe Spansk > Engelsk eller Engelsk > Spansk oversættelse.

Hat tip til Tveskov, som delte Word Lens på Twitter!

Drengene fra “… in plan English” har selvfølgelig lavet en forklaring:

Men hvad skal man egentlig bruge LinkedIn til? Hvad er overhovedet formålet med at være tilstede i det netværk, som LinkedIn tilbyder? Her er et par af mine bud:

Lad informationerne finde dig
Jeg når ikke altid at følge med i alt, hvad alle dem jeg har mødt, kender og holder af foretager sig. Linkedin sender mig en mail, med nyt fra netværket – og her får jeg så besked om at nogen har fået ny titel eller nyt job – eller at de er blevet venner med nye mennesker.

Oplysningerne fungerer lidt som status-meddelelser på FaceBook – de viser mig, hvad der foregår i mit netværk, uden at jeg skal ringe og forstyrre – og nogle gange giver oplysningerne så anledning til, at jeg genoptager kontakten.

Adgang til opdaterede e-mail-adresser og telefonnumre
I et mellemstort netværk er der konstant nogen, der skifter job og e-mailadresse og telefonnummer. Jeg er for meget lang tid siden holdt op med at opdatere en adresseliste. Jeg regner med, at folk opdaterer deres LinkedIn profil og at jeg så via LinkedIn får adgang til deres nye data.

Give andre adgang til information om mig
Mit cv er langt og jeg har lavet mange forskellige ting. På linkedin er det let for folk at få en form for overblik over, hvad jeg har lavet – og fordi mennesker i mit netværk har anbefalet mig for dette eller hint kan nye, potentielle samarbejdspartnere finde ud af, hvad det er, jeg kan og om de har lyst til at tage kontakt.

Se hvilke leverandører dit netværk anbefaler
Hvis jeg skal finde en samarbejdspartner checker jeg i LinkedIn om der er nogle i mit netværk som har anbefalet én, der kan det, jeg efterspørger. Jeg ved godt at anbefalingerne også er udtryk for vennetjenester, men jeg tror alligevel, det er de færreste der vil rose nogen til skyerne, som er dårlige til deres arbejde?

Spørgsmål og svar
I mit netværk og i netværkets netværk er der en masse viden om alle mulige og umulige emner – og når nogen stiller spørgsmål forsøger jeg at deltage ved at svare – eller jeg lærer en masse ved at læse, hvad andre har spurgt om og fået svar på. Lidt ligesom i debatfora – bare mere afgrænset, fordi udgangspunktet er mennesker, jeg allerede er i netværk med.

Finde egnede kandidater til ledige jobs
Mange spørgsmål i mit netværk handler om, hvor man finder gode velegnede mennesker til ledige stillinger – og det hænder, at jeg videresender et stillingsopslag til mit netværk, hvis det ellers er et job, som jeg tror, er interessant og relevant for nogen, jeg kender.

Forberede møder og samtaler
Inden jeg møder op til et møde kan jeg lige checke på LInkedIn om dem jeg skal mødes med i virkeligheden befinder sig i mit netværk (kender nogen jeg kender – eller har arbejdet i en af de virksomheder jeg arbejder for) eller bare om de har lavet noget interessant, som jeg bør kende til.

Research på brancher og virksomheder
Hvis en virksomhed har mange ansatte på LinkedIn kan man få ret meget information – og på virksomhedsprofilerne kan man for eksempel se typiske karriere-veje – hvor kommer folk fra – og hvor går de hen, når de forlader virksomheden igen.

Men der er sikkert masser af andre måder at bruge LinkedIn på? Har du nogle tip?

På nettet er der mange lange lister – her er for eksempel:

+100 ideer til hvordan man kan bruge LinkedIn

Guy Kawasaki har en liste med 10 måder at bruge Linkedin på her

Og i denne lille video får du svaret på, hvad Twitter er “in plain english” på 2,25 minutter:

Jeg bruger selv Twitter til at opretholde en løbende kontakt med min omverden og til at få en fornemmelse af, hvad mine venner og bekendte og mit netværk egentlig foretager sig, når de ikke lige sidder og blogger :-)

Min konto på twitter er her

Og så er der alle de værktøjer der gør det muligt at følge med på Twitter – prøv den her Monitter – her kan du skrive 3 søgeord og checke hvad der bliver skrevet verden over på twitter om det der interesserer dig lige nu!

I Businessweek har de i dag en artikel om 18 topchefer som bruger Twitter. Her hedder det blandt andet fra en af cheferne:

“I believe in the idea of community, and I think Twitter embodies the type of conversation and transparency that the industry is all about. By using Twitter, I can keep up with the fast-paced nature of the social media space, connect with employees and clients, and hopefully demonstrate successfully that there’s a human side to leadership.”

Bruger du twitter – og kan du se fidusen i forhold til kommunikation på arbejdet?

Og Harddisken har også et indslag på vej om Jaiku og mikroblogs. Henrik Føhns har interviewet Jyri Engestrøm, som er en af stifterne af Jaiku.

Som PC-bruger har jeg hidtil været forvist til billedbehandlingsprogrammer – som Photoshop eller Windows indbyggede program til billedbehandling – og begge dele har medført besværlige processer.

Først skulle jeg trykke “Prnt Scrn” og så lukke et billedprogram op (Photoshop er jo kæmpe, så det tager i sig selv lang tid) – for derefter at skalere billedet og gemme det i korrekt format og størrelse – BESVÆRLIGT.

Men nu er det slut med det. Nu kan jeg trykke “Prnt Scrn” og så åbner SnagIt (version 8). Programmet koster 40 dollar for en licens, men pengene er virkelig godt givet ud.

Med Snagit kan jeg i en og samme arbejdsgang tage et skærmdump, tilføje effekter (sætte pile ind og lave kanter for eksempel) + gemme i PRÆCIS det format jeg har brug for. Og det gælder både, hvis vi taler lav opløsning til skærm og høj opløsning til print – for eksempel til undervisningsmaterialer.

Normalt synes jeg, at reklame er noget vrøvl, men det her passer virkelig:

Capture and share an article, image, or Web page directly from your screen. Or, capture and share any part of any application that runs on your PC. Try SnagIt today, and you’ll immediately notice all the ways it makes your daily tasks much more efficient and enjoyable.

Programmet har derudover den store fordel, at det ikke er i vejen og ikke fylder noget (Photoshop var i vejen, det er kæmpestort og kan alt for mange ting, når man bare skal bruge et skærmdump i ny og næ). Faktisk er SnagIt så lidt i vejen, at jeg ikke engang kan tage et skærmdump af det, for når jeg forsøger forsvinder det – og giver mig i stedet mulighed for at tage et dump af en ren skærm.

Og man kan faktisk også gemme et skærmdump MED links, hvis man har brug for det!

Test selv SnagIt programmet 30 dage gratis her.

Det var så de reklamer vi havde valgt at bringe i aften her på kanalen :-)

Min kæreste fortalte, at hans mor havde et virkelig smart system med små sedler og en bakke. I næste sætning sagde han imidlertid selv: "Der må være software til det her" – og det ER der: Perfect Table Plan. Det er gratis at bruge programmet, hvis man har mindre end 30 gæster – og det koster kun 198 kroner (18 Pund), hvis man har brug for mere end det. Og det er FANTASTISK til formålet!

1. Indtast navne på gæster (eller upload fil) og vælge relationer mellem gæsterne:

• Ingen relation (default)
• Skal sidde ved siden af hinanden
• Skal sidde i nærheden af hinanden
• Skal ikke sidde i nærheden af hinanden
• Skal SLET ikke sidde i nærheden af hinanden

2. Vælg borde (runde eller firkantede og hvor mange, der sidder ved hvert bord) og opstilling af bordene (drag-and-drop)

3. Indsæt manuelt de gæster, der skal sidde sammen eller ved bestemte borde og lås dem til bestemte pladser.

4. Tryk på den blå tryllehat – og så placerer programmet gæsterne optimalt.

5. Når maskinen har tænkt færdigt sidder nogle af gæsterne perfekt. Dem kan man så låse og så kan man bede programmet køre igen. Man kan også ved at trykke på en knap se, hvilke gæster, der ikke er placeret efter de anvisninger, man har givet!

Man kan selvfølgelig også flytte rundt på gæsterne manuelt (drag and drop), hvis der lige skal laves små justeringer.

6. Nu er bordplanen færdig og kan printes ud og hænges op i festlokalet!

God fornøjelse!