De første 10 år på bloggen – og hvorfor webloggen stadig er et dejligt sted

Der er sket meget med sociale medier siden jeg skrev mit første blogindlæg på denne blog for præcis 10 år siden. Og sad og ventede på en kommentar – som selvfølgelig aldrig kom. Min første kommentar faldt 18 dage senere – og jeg husker det ikke, som om det var lang responstid :-)

hpb_2007_wayback

Screendump af bloggen fra Wayback Machine – det er fra 2005 :-)

At blogge var afsindigt besværligt – dels skulle man installere software og have installeret et eller andet så man overhovedet kunne “uploade” nye indlæg – det tekniske hjalp Hans (min mand) mig med – ligesom det var ham der fik mig i gang – fordi han var ret sikker på, at jeg ville få “en masse ud af det”. Hans blander sig stadig umanerligt meget i, hvad jeg skriver (også på Twitter og Facebook) og han har stadig ret, det meste af tiden.

Blogging var også besværligt, fordi jeg skulle finde på noget at skrive og fordi jeg først skulle lære at tage rollen på mig – at være blogger – at sige “jeg” og “mig” og “mine” i stedet for man og vi. Bloggen har i perioder lidt under, at jeg ikke har haft tid – især ikke til at gøre det kort og skarpt nok – hvert år ved nytårstid håber jeg, at næste år bliver det år, hvor jeg igen bruger bloggen mere fordi:

Min weblog er et livsarkiv – søgefunktionen er glimrende – jeg kan finde det jeg skrev for 8 år siden, hvis jeg bare har et enkelt begreb eller ord jeg har brugt – jeg HADER at alle debatter og reflektioner på både Twitter og Facebook er så absolut flygtige – der findes faktisk erkendelser som det kan svare sig at finde frem og nærstudere næste gang man støder på samme fænomen – eller den næste bølge rammer.

Min weblog er reflektioner – jeg tænker godt når jeg skriver blogindlæg – jeg bliver selv klogere af at forsøge at koge noget ned til det jeg mener er vigtigt – og kommentarerne gør mig altid endnu smartere

Min weblog har etableret en stærk del af mit netværk – jeg synes stadig at nogle af dem jeg lærte at kende online ved at læse deres blogs, er nogle af dem jeg kender bedst – fordi man med de længere indlæg giver mere af sig selv og er langt mere sårbar – man er nødt til at stå på mål for sine synspunkter – at være i dem og at tage dem på sig

Min weblog gav mig afsættet til mit arbejdsliv – næste år er det 10 år siden, jeg startede med at underholde om sociale medier – og det gør jeg stadig – selv om alt for meget af det handler om Facebook og Twitter og dynamiker og trafik og engagement. Alligevel føler jeg, at mit arbejde er dybt og inderligt tilfredsstillende – jeg står stadig på platformen af bloggen – at man skal være relevant, ikke tage sig selv for alvorligt, være åben for verden og for ny viden – og at langt de fleste mennesker er venlige og hjælpsomme

Det bedste ved at blogge og ved mit arbejde er jo ikke teknologien eller platformene – det er at der er masser af skønne mennesker involveret – tak til alle jer, der har læst med, kommenteret, arbejdet sammen med mig, provokeret mig, delt links til mine ting, retweetet mig og tak til alle jer, der har blogget og delt jeres viden og tanker og meninger med mig og verden.

Hjerteligt tillykke til Hovedet På Bloggen – og fremad mod de næste 10 år :-)

3 kommentar til “De første 10 år på bloggen – og hvorfor webloggen stadig er et dejligt sted”

  1. pollas:

    Tillykke! (uha, længe siden man – jeg mener jeg – har kommenteret i sådan et felt her)

  2. kim elmose:

    Kære TM

    Tillykke med den runde dag til bloggen – og dejligt at se og læse, at du stadig mener, at der er megen blogkærlighed at hente ( og viden ) endnu.

    kh

  3. Emme:

    Tillykke, gamle blog!! Hvor er det smukt :)

Skriv en kommentar