Wikipedia – er der mon en læge til stede?

Vi søger på nettet, når det gælder vores sundhed. Hvis vi har et symptom, starter vi i Google og først når vi er næsten sikre på, at vi fejler noget alvorligt ringer vi til lægen! :-)

Ikke alle læger er lige begejstrede, men masser af læger ved godt, at sådan er det nu.

Det er derimod (endnu) ikke en del af lægens eller jordmoderens eller sygeplejerskens faglige arbejde at sørge for, at det patienterne finder på nettet har en eller anden forankring i noget lægefagligt. Der er hos mange jeg har mødt i sundhedsvæsnet en fornemmelse af, at internettet er klondyke, at fagpersonale ikke kan komme til orde – og bekymring over, om man kan rådgive patienter seriøst i et åbent debatforum.

Der er også en del personale i sundhedssektoren, som endnu ikke er blevet præsenteret for sociale medier som arbejdsredskaber, der kan understøtte processer og som derfor afviser blankt – uden at afvisningen nødvendigvis er baseret på kliniske, evidensbaserede studier! :-)

Og jeg forstår jo godt alle grundene – at der mangler varme hænder, ikke på tastaturerne, men på operationsstuerne og at det ikke er let at finde ud af, hvor man så skulle bidrage og hvordan, hvis man endelig fandt 15 minutter til den slags.

Alligevel synes jeg altid, det er ærgerligt – fordi jeg tror internettet ville blive bedre, hvis flere med sundhedsfaglig viden ville deltage aktivt, men også fordi jeg tror sundhedsvæsnet kunne lære meget af at sende personalet ud, hvor symptomerne (også) kortlægges – og hvor der spekuleres i sammenhænge og særlige forhold på helt almindeligt dansk/engelsk.

I dag var der så en fyr der hedder @PeterMortensen* på Twitter** som delte en artikel om, hvorfor læger skal editere Wikipedia:

“Wikipedia is a frequented source for medical information, a fact often under-appreciated by academia, and has yet to reach its full potential. Greater involvement of the broader medical community is required to make sure our colleagues and patients get the quality content they deserve. The volunteers at Wikipedia Medicine would love to see our healthcare professionals join us. Come write with us: the next printed article your patient comes in with may be yours”

Artiklen er skrevet af James Heilman som er læge og som selv skriver om sine erfaringer med at deltage i redigering af Wikipedia:

“As Wikipedia is written for a general audience, it has given me practice communicating complicated ideas in language that is easily accessible. In addition, it has forced me to explore the literature behind my clinical practice: I have frequently found what I was taught in medical school is more nuanced than I may have been led to believe. At the same time, Wikipedia has taught me critical reading, which has made me better equipped to deal with less reliable sources of information such as pharmaceutical representatives.”

Og noget af det, jeg tror, vil interessere læger og sundhedspersonale er, at Heilman også kommer ind på det her med peer-reviews:

“Wikipedia has received criticisms for its non-peer reviewed process. However, this is not entirely true. Wikipedia has an article grading scale, and for an article to be included in the two highest grades (good article and featured article), it must pass review standards. The good article status requires an independent review by a single other editor to verify that it is has no obvious problems. For featured article status, a review by multiple editors is required to verify that the article reaches a professional standard. Out of all medical articles as of June 2011, only 62 were featured articles, and 106 were good articles.”

Så for at få internettet ind i et behandlingsforløb der kan kurere den forstuvede viden, som uden tvivl findes, når man søger på sundhed på nettet, er der brug for læger/sundhedsfaglige personer, som har tid og plads og hjerte til – i samarbejde med de andre eksperter – nemlig patienterne – at sætte sig ind i, hvordan Wikipedia virker og bruge tid på at hjælpe med at få artiklernes kvalitet i vejret.

* En del af pointen her er jo, at jeg ikke kender @PeterMortensen. Han kommenterede bare på noget, jeg skrev på Twitter (om en tv-udsendelse), hvilket fik mig til at checke ud, hvad han ellers skrev om. For det er jo sådan de åbne sociale netværk fungerer, vi mødes, bliver nysgerrige, stikker næsen frem – og vupti har vi lært noget nyt… :-)

** Twitter. Mikroblogging, 140 tegn i det, der kaldes “et tweet”. Logoet er en fugl, ideen er at vi kvidrer – ikke at vi har pip. Twitter er et godt sted at finde links, informationer og følge med fagligt, hvis man altså kan finde dem, der deler det interessante (jeg kender ikke ret mange læger på Twitter, men mon ikke der er masser?). Jeg findes selv på www.twittter.com/trinemaria og lyder navnet @trinemaria :-)

Hvis du synes denne artikel var interesant, kan du måske også lide:
Åben dialog om det usikre

En kommentar til “Wikipedia – er der mon en læge til stede?”

  1. MiaElisabeth:

    Rigtig gode pointer!

Skriv en kommentar