Facebook er borgerskabets netværk og MySpace er ghettoens!
Har lige læst en tale som Danah Boyd har holdt om et forskningsprojekt, hun har lavet om forskellen på teenageres brug af Facebook og MySpace.
Meget tankevækkende og en smule foruroligende læsning – nok især for alle os der prædiker at internettet skaber sociale fællesskaber på tværs af skel – og mulighed for relationer, hvor de tidligere ikke eksisterede.
Danah Boyd viser – med citater fra interviews hun har gennemført – at unge ser meget forskelligt på Facebook og MySpace – og at Facebook er det sociale netværk for bedrestillede, for børn af overklassen, for de veluddannede og for de teenagere som ikke er tager afstand fra kontakt med voksne:
Kat (14, Massachusetts): I’m not really into racism, but I think that MySpace now is more like ghetto or whatever, and Facebook is all … not all the people that have Facebook are mature, but its supposed to be like, “oh, we’re more mature.” … MySpace is just old.
De teenagere som klarer sig dårligere i skolen, som er medlemmer af bander, som i en eller anden form er ghettoiserede er på MySpace og har ingen incitamenter for at flytte til Facebook, som de opfatter som et sted for gamle mennesker…
Craig (17, California): The higher castes of high school moved to Facebook. It was more cultured, and less cheesy. The lower class usually were content to stick to MySpace. Any high school student who has a Facebook will tell you that MySpace users are more likely to be barely educated and obnoxious. Like Peet’s is more cultured than Starbucks, and jazz is more cultured than bubblegum pop, and like Macs are more cultured than PCs, Facebook is of a cooler caliber than MySpace.
Kort fortalt er den ghettoisering, vi ser i det fysiske rum bare blevet overført til nettet. Vi omgås folk som os selv, vores venner er veluddannede, vi flytter til kvarterer, hvor de andre minder om os selv – og selvom vi taler om “social networking” så er det meste af det vi foretager os på nettet parrallelt med vores tilgang til det fysiske rum – vi ønsker ikke for mange udfordringer af vores egne værdier – vi foretrækker ikke at skulle anstrenge os for at se verden fra en andens perspektiv.
Og hvorfor er det et problem? Fordi med kendskab følger tolerance. Danah Boyd bruger det eksempel at den absolut væsentligste faktor, når man måler på folks indstilling til homoseksuelles rettigheder er om de selv kender en bøsse!
Derudover understreger hun, at når politikere og meningsdannere og de der har magten vælger redskaber, så vælger de også målgruppe – og når amerikanske politikere for eksempel vælger Facebook og Twitter som eneste demokratiske online-redskaber i valgkampen, så vælger de også kun at tale til folk som allerede er med i debatten?
Læs selv hele Danah Boyds tale her – den er lang, men interessant.
Og er det at Facebook er så kæmpestort i Danmark (2 mio profiler) udtryk for, at vi ikke har samme problemstilling herhjemme? Eller har vi bare online grøfter andre steder, som vores politikere og meningsdannere – og vi selv måske – skal være opmærksomme på?
Kristian Risager Larsen skriver
Interessant konklusion af Boyd. Ud fra en hurtig sammentælling af mine kammerater fra mit high-school udvekslingsophold, så passer det faktisk meget godt med at MySpace er for ghettobørnene, mens Facebook er for borgerskabet.
Umiddelbart vil jeg dog afvise at det kan overføres på danske forhold:
Andelen af unge på Facebook i Danmark er meget høj, også sammenlignet med andre lande. I Danmark har Myspace især slået igennem i det, jeg vælger at kalde det kreative miljø, mens Facebook har ramt bredden.
Der er dog stadig en gruppe af (it-)marginaliserede, som ikke bruger nogen af delene – det kan være fordi MySpace ikke har fået samme udbredelse i Danmark, som i USA.
Facebook-udbredelsen er dog stadig ikke enorm. I de baltiske lande, som fx Letland, har http://draugiem.lv (og andre partnersites) fået stor udbredelse på bekostning af Facebook – og sider som Draugiem ser ud til rent faktisk at kunne tjene penge (Mikrobetaling)
Malene Charlotte Larsen skriver
For nogle år siden ville jeg nok mene, at boyds konklusioner ikke kunne overføres på danske forhold (hvilket jeg vist også udtalte i en artikel i Information fra oktober ’07, der tog netop denne problemstilling op).
Hvad angår den helt unge målgruppe (de 12-18-årige) er jeg i dag ikke længere sikker. Jeg ved fra folk, der arbejder med udsatte børn og unge, at der er en tendens til, at de bliver hængende på Arto, imens de fleste ressourcestærke unge er flyttet over på Facebook. På baggrund af mine egne observationer – dog uden et grundigt empirisk belæg – er jeg på nippet til at give dem ret; der er i hvert fald noget, der tyder på, at der er mindre ressourcestærk “restgruppe” tilbage på Arto.
Efter i mange år at have fokuseret på “de gennemsnitlige unge” i min forskning, bliver jeg mere og mere interesseret i gruppen af svage og udsatte unge – og deres liv på nettets mødesteder, hvor de i høj grad også er repræsenteret, men ikke har de samme filte og normer for opførsel som de gennemsnitlige unge har.
Claus skriver
Et vigtigt forbehold: Boyds konklusion er gammel i internet-tid, fra dengang Facebook var mindre end Myspace og ikke den altomfattende verden det er nu. Det er svært kun at være for en subkultur når man har så stor en udbredelse som Facebook har nu.
Hun begyndte at sige replikken med ghetto og borgerskab tilbage i sen ’07 eller tidlig ’08. – det passer muligvis også med det Malene siger lige ovenfor.
Anders skriver
Hej Trine-Maria,
Bare et generelt tak for en række gode indlæg på det sidste. Det er, som webkyndig, rart at høre dit take på hvordan de sociale medier udvikler sig. Specielt indlægget om Grey/VisitDK var super interessant!
Jeg har for nyligt fundet en anden blog, der dækker ‘Internettet’ og hvad det er, fra et samfundsmæssigt perspektiv: http://www.gribnettet.dk – måske du også vil finde den interessant!
Powerful Affirmations - Claus D Jensen skriver
Åh nej, jeg må jo være totalt personligheds spaltet!
Jeg er BÅDE på FaceBook OG MySpace. Borgerlig OG ghetto på een gang!! :-/
Hmm ingen regel uden undtagelse vælger jeg at tænke!
Tak for et interessant indlæg!
Mvh
Claus