Kommentarer til: Lige børn leger bedst, men de lærer ingenting?

Af: Eva Stenby Carlsen

Eva Stenby Carlsen — Sun, 04 Oct 2009 16:17:40 +0000

Jeg tror også på co-creation.

Og når vi skal co-create skal vi både have viljen og færdighederne. Kulturen skal være trænet til at samarbejde… Hvad nytter det med f.eks. minoriteter i de danske bestyrelser, hvis ikke majoritets-kulturen er klar til at inkludere minoritetens måder at kommunikere verden på?

Min favorit-værktøj til at træne co-creation musklen i organisationer er fortiden Radical Collaboration, der bygger på Will Shutz’s teori FIRO – om relationer imellem mennesker.

Check også E’s blog på http://blog.carlsen-e.dk

og gruppen på LinkedIn, der hedder “Radical Collaboration (DK)”.

Af: Anette Uldall

Anette Uldall — Tue, 22 Sep 2009 07:53:18 +0000

Jeg synes også emnet er spændende og var også på co-creation seminaret, men er ikke fra design verdenen – jeg arbejder som geofysiker.
Jeg har gennem mit et master studie på CBS/AAU(DPU) kaldet LAICS mødt og læst Susanne Justesen som har fundet på ordet innoversity hvilket er en sammentrækning af innovation og diversity. Jeg synes hun har nogle fantastiske konklusioner der passer ind i denne diskussion.
En er at man kan være lige så ‘diverse’ som det skal være, men det betyder ikke noget hvis denne ‘diversity’ ikke kommer i spil.
En anden er at man kan lave en fantastisk innovativ gruppe hvis man bruger gruppens diversity – men lige så snart sådan en gruppe kører, er man på en måde ‘sat’ i sine metoder, og med mindre man laver gruppen om, så er det innovative gået fløjten – fordi nu kører man som man kan i fællesskab kan lide. Jeg synes dette stadie er lidt som det Le beskriver og også er i retningen af at lige børn leger bedst (for nu er børnene lige i deres fælleskab og lærer ikke meget nyt).
Den sidste pointe er at mens det innovative arbejde forgår er man i praxis i en situation hvor man kæmper og diskuterer mellem det man ved og det man tror man ved, og derfor kan det mange gange føles sejt. Der kan ikke findes noget nyt uden nogen taber noget gammelt. Det er bestemt også min erfaring at når innovative processer/metoder udvikles er der ikke stille i rummet, og man sover ikke altid godt. Det man har som en særlig kompetance kan meget hurtigt blive fortid og det kan selvfølgeligt være et personligt tab.

Af: Charlotte Aakerlund

Charlotte Aakerlund — Mon, 07 Sep 2009 12:18:02 +0000

Jeg synes det er nogle rigtig spændende perspektiver og vinkler du bringe ind i debatten i enhver organisation. Om vi ganske enkelt gør os for ens, og dermed hindrer vores muligheder for at udvikle os. Jeg har selv lige gennemført en MBA – TMO på CBS, hvor grundtænkningen i især innovationsmodulerne er, at det er altafgørende at vi kobler viden fra forskellige vinkler og bruger vores medarbejdere i nye og anerledes kombinationer, hvis vi for alvor vil være dynamiske og skabe udvikling. For mig at se, er det hver dag enhver leders udfordring selv at være og sikre at alle medarbejderne også er udadvendte, indgår i tværgående netværk og får inspiration fra mange forskellige fora og fremfor alt undgå branchetænkning og selvtilstrækkelighed i syn på egne kompetencer.

Af: Le Lyby

Le Lyby — Tue, 01 Sep 2009 06:53:15 +0000

Hej TM

Jeg har lige arbejdet 5-7 år som kommunikationsekspert sammen med fagmedarbejdere fra alle grene – ingeniører, biologer, sygeplejesker, arkitekter, scient. pol’er og en masse andet. En del samarbejder har kørt supergodt, hvor rollerne har været klare, og hver faglighed har bidraget med sit. Men det har ikke været normen.

Selv om det har været enormt givtigt og har lært mig en masse om målgrupper, samarbejde etc., har det samtidig ofte også været enorme stopklodser, fordi jeg hele tiden har skulle ‘uddanne’ nye, ‘kæmpe’ med novicer om hvad det gode resultate var osv.

Samarbejderne har garanteret kvalificeret nogle resultater, fordi processerne er gået så langsomt, men til gengæld er resultaterne sjældent blevet bedre, og aldrig bedre end at den lille margen ikke var tiden værd. Ok, så får man opgraderet nogle andres kompetencer undervejs, men resulaterne står ikke nødvendigvis mål med indsatserne, hvis målet var at skabe faglige resultater, ikke læring. Men det understreger bare, at mål, rammer og roller er nødvendige at få på plads før starten af ethvert projekt.

Nu er jeg gået til DR, det har været lige som at komme hjem. Jeg sidder i en afdeling, hvor de fleste laver det samme, og vi taler nogenlunde samme sprog. Det er superdejligt, man kan virkelig båle igennem med resultaterne :-)

Samtidig sværger jeg også til forskellighed, fx er min yndlingsfaciliteringsmetode den Kreative Platform, som netop kræver diversitet for at skabe ægte udvikling.

Men jeg tror, min holdning nu er, at i det daglige arbejde med drift og løbende udvikling, fungerer det fint med et fagteam sammensat af folk med forskellige spidskompetencer.

Men hvis man i perioder virkelig vil rykke på udviklingen, skal der helt andre menensker med, som formår at sætte spørgsmålstegn ved hele basen af det, man laver.

Håber du kan bruge det svar til noget.

Låv-Le