Jeg blev noget forbløffet over rigtig mange deltageres tilgang til omrmådet. Der var ikke mange, der vidste noget om sociale medier i virksomhedskommunikations-sammenhæng i forvejen, og flere gav udtryk for en ængstelig tilgang til fænomenet. Så stemningen på kurset var en mellemting mellem nysgærrighed, fornægtelse (“jeg tror ikke det får betydning i fremtiden, det er en dille”) og angst (“jeg forstår det ikke”). Der var – så vidt jeg husker ingen eller meget få deltagere fra konsulentbranchen.

Jeg kunne godt frygte, at en stor generation kommunikations- og PR-folk er ved at blive kørt bag om dansen, hvis de ikke bruger en del energi på at komme med på vognen.

De unge kandidater på vej ud fra uddannelserne har en stor fordel – tror jeg – og det kan på sigt blive farligt for de erfarne. For jeg kan godt være i tvivl om, om der også om fem år vil være brug for deres spidskompetencer – og her tænker jeg også i høj grad på konsulenterne, der tænker i spaltemillimeter.

Det var vigtigt for mig at komme til, at arbejde med sociale medier i praksis efter at have beskæftiget mig meget teoretisk med emnet i mit speciale, og det lykkedes på en ret enkel måde. Jeg lavede en annonce for mig selv på Facebook, hvor jeg skrev at jeg søgte job og gerne ville beskæftige mig med sociale medier. Det er for mig at se en ret håndgribelig måde at vise omverden, at man kan håndtere sociale medier.

Jeg sidder nu som kommunikationsrådgiver, med speciale i sociale og digitale medier, i et kommunikations-, design- og koncepbureau.

Mission accomplished…

Det kræver ikke den store surfen rundt på nettet at konstatere, at det er “de gamle mænds klub”.

Og AL respekt for erfaring, men sociale medier, blogging, viral kommunikation m.v. er ord, der virker som en bold i en tom gymnastiksal – dong, dong, dong… no response! sagt til de gamle drenge i klassen.

But what to do about it…? Det er stadig rip, rap og rup, der driver den verden (og det helt på grønspætte-ære).

Kan i øvrigt nævne et firma som peoplexs.dk, som et ex på et firma, relateret til rekrutteringsindustrien, der virkelig har fattet noget…!
Og nope – har ingen skjulte bagtanker med at nævne dem – de er bare s…. dygtige!

Jeg har været til nogle jobsamtaler, hvor folkene har haft en vag idé om hvad de ville, som om de havde hørt om the next big thing og så hellere måtte gøre noget ved det:-D.

Jobsamtalerne ændrede i flere tilfælde karakter til et crashcourse i corporate brug af sociale medier, smuthuller og dødsfælder. Det er min opfattelse at der er stor opmærksomhed omkring området, men begrænset akademisk og faglig knowhow.

Men jeg giver også Jacob ret i, at et glad ansigt i Børsen nok stadig får vægtet topprioritet et stykke tid endnu. Men et godt offline-pitch bliver mindre og mindre værd dag for dag. Bare tænk på hvor meget mindre værdi der i dag er i en forside, end der var for ti år siden.

Forleden spurgte jeg en ven om, hvor mange gange han den seneste uge havde læst Politiken. Samtlige, fortalte han. Hvilke forsidehistorier kan du huske, spurgte jeg så. Svaret var selvfølgelig: Ingen. For trods at han trofast konsulterede mediet, havde han kun læst Politiken på nettet.

Den magt, der forsvinder, når medierne ikke længere kan inddele verden i side 1-24 i en første og anden sektion, hvor mediearkiver vil erstattes af google-søgninger og hvor folket forventer at blive betragtet som andet end et passivt led i fødekæden, vil det være bidende nødvendig for PR-folk at benytte SMR (social media releases) i langt, langt højere grad. Om den danske PR-verden så bliver taget på sengen – eller formår at være på forkant, må være op til os, der praktiserer PR :)

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Brian Solis’ “Putting the People Back in Public Relations” -> http://bit.ly/kk9XN

I modsætning til i bureauerne er der ikke det samme tidsregistreringskrav. Derfor kan man lidt lettere få frie tøjler til at “lege” med eksempelvis sociale medier, eller andre medietyper for den sags skyld.

Os der sidder i en position, hvor vi har tid og mulighed for at foretage den slags eksperimenter, har i virkeligheden nok en pligt til at synliggøre resultaterne endnu bedre opad i systemet. Målinger, cases og den slags.

@Jacob – Tak for tankerne – og selvfølgelig sælger PR-bureauerne det kunderne efterspørger :-)

Min erfaring er også foreløbig, at du har ret – altså at det er virksomhederne der driver udviklingen ikke bureauerne.

Og mit spørgsmål handler ikke kun om jobs i PR-bureauer, men ligeså meget om jobs i PR/Kommunikationsafdelingerne ude i virksomhederne… ligesom undersøgelsen også dækker både virksomheder og bureauer (flest virksomheder). Ked af, hvis det ikke fremgik klart.

I den sammehæng er der et eller andet dejligt i at bladre om på side 17 i sin morgenavis (hvis man er erhvervsmand er det Børsen, hvis man er chef i det offentlige er det Politiken) og se sit glade ansigt trykt i forbindelse med en artikel.

Det er for mange PR-bureauer stadig Rolls Royce ydelsen – alene af den grund, at kunderne godt kan lide det, og vil betale for det.

Men det kommer – det siger dem jeg taler med i branchen – stille og roligt. Men det er jo nok et spørgsmål om at få uddannet sine kunder.

Det ser jo også ud til at være tilfældet i USA, hvor Media Relations, så vidt jeg kan se på grafen, jo stadig er det, flest kigger efter.