Julen har bragt velsignet e-mail og sociale netværk

Bruger du nettet til at holde kontakt med din familie. Bruger du julekalendere på nettet? Gør nettet din jul lettere? Eller sværere? Sjovere eller anderledes end før i tiden?

Jeg er blevet kontaktet af journalist Jakob Fälling fra BT – han har tænkt sig at skrive noget om, hvordan det sociale internet understøtter vores traditioner i julen og jeg har lovet at hjælpe med noget research – fordi jeg synes det er et godt emne.

Jeg får jo for eksempel sendt mange flere fødselsdagshilsner fordi Facebook hjælper mig med at huske, hvornår mine venner har fødselsdag – og på samme måde er jeg ret sikker på, at jeg i år får sagt meget mere god jul og godt nytår til mange flere end tidligere.

jeg vil nu stadig også sende en stak papir-julekort – bare fordi det er hyggeligt og mere personligt og tager tid at skrive og pakke og sende – og det kan jeg bare godt lide at hygge mig med, når det er koldt og mørkt og trist udenfor.

Det er også blevet lettere at støtte en god sag via sociale applikationer – og mon ikke vi i år vil se gode forsøg herhjemme på at mobilisere større tropper via nettet i anledning af julen?

Selv synes jeg jo at det er fantastisk at der allerede er oprettet en event på Facebook der hedder “Juleaften” – og at der er mere end 57.000, der har meldt sig :-)

Lad mig endelig vide det, hvis du falder over nogle gode jule-applikationer?

3 kommentar til “Julen har bragt velsignet e-mail og sociale netværk”

  1. Peter Svarre:

    Sidste jul tog jeg mig (for første gang i mit liv) sammen til at skrive julehilsener til venner, familie og lidt forretningsforbindelser.
    Jeg brugte Folkekirkens Nødhjælps applikation Giv en Ged (som mit firma Hello udviklede for FKN)
    http://www.facebook.com/apps/application.php?id=5976217407
    Det kostede mig naturligvis lidt penge, men ikke mere end det ville have kostet at sende et gammeldags julekort, og samtidig kunne jeg jo glæde mig over, at pengene gik til den tredje verden og ikke til Post Danmark ;-)

  2. Mark:

    Jeg håber ikke det er 135 (ubesvarede) julehilsner fra sidste år, der ligger i din Facebook indbakke ;-)

    Hvorfor har ikke slået dansk sprog til på Facebook?

  3. Trine-Maria:

    peter – den kan jeg godt huske – spændende, hvad de laver i år :-)

    mark – klart det er julehilsner – og i dag er det også fødselsdagshilsner :-)

Skriv en kommentar