At lukke pænt?
Nu er konkurserne efter islændingenes erhvervseventyr over os. Merlin forleden og Sterling i dag.
Merlin har valgt, hvad man kunne kalde en skrabet model:

Sterling forsøger sig med en noget længere forklaring (advokatens Word dokument – eksporteret til HTML?):

Det undrer mig lidt, at man ikke henviser kunder til andre muligheder? (Dele af Merlin er solgt – hvad med at henvise til kæden der har købt dem og hvad nu, hvis det tv man lige har købt er gået i stykker? Og jeg hørte lige i radioen at SAS, hvor de har tomme sæder, vil tilbyde Sterlings kunder hjælp til at komme hjem fra destinationer de ellers er strandet på…men det står der ikke noget om?) Men måske er der regler for den slags?
Under alle omstændigheder er det nok svært at lukke pænt – lidt ligesom det er svært at få gabende tomme butikslokaler på et indkøbsstrøg til at se indbydende ud?
29. oktober 2008 kl. 11:04
Gode pointer. Men jeg kan nu også sagtens forstå, at folk i den situation måske ikke tænker så langt.
Merlin’s ansatte er sikkert drønforvirrede lige nu – en del mister måske deres job – og så kan det være svært at overskue at være serviceminded. For det kræver vel en eller anden form for overskud at være det.
Hvad Sterling angår virker det for mig som om, de har haft et klart og tydeligt behov for at komme ud med noget, der reelt set ligner en almindelig pressemeddelelse, men hvor der dog også er den smule information, de rent faktisk kan give deres kunder, og som de ved holder: I har et problem – vi kan intet gøre for jer. At SAS og Norwegian så har tilbudt at træde til og hjælpe er vel stadig så nyt, at de kan nå at opdatere siden senere – hvis en af de 1100 fyrede medarbejdere ellers har overskuddet til det.
3. november 2008 kl. 11:20
Jeg tror, du ramte merlin.dk på en dårlig dag (nok ikke så svært i disse tider). For sitet er altså helt oppe at køre igen med flere nyheder om deres konkurs.
Dog er store dele af sitet ikke rettet til. Eksempelvis opfordres man stadig til at søge job i Merlin, eftersom “Merlin er en virksomhed i rivende udvikling”, som de skriver ;)
4. november 2008 kl. 18:17
Nederst på den side du linker til står netop hvilke andre muligheder kunderne har:
Hvilke andre flyselskaber flyver de samme ruter som Sterling?
Alt afhængig af hvor du skal hen, kan du kontakte nedenstående hjemmesider som kan være dig behjælpelig:
http://www.cph.dk
http://www.arlanda.se
http://www.osl.no
http://www.billund-airport.dk
http://www.aal.dk
http://www.lfv.se/en/Airports/Malmo/
http://www.landvetter.lfv.se