For mit vedkommende er det et vigtigt middel for at kunne lægge alle de flyvske tanker og uløste problemer ned på de rigtige hylder i underbevistheden. Når de kommer op derfra, så dukker de gerne op som konkrete ideer og gode forslag.

Min metode er simpel: Lørdag formiddag gør jeg rent, mens tankerne kværner løs. Undervejs skriver jeg dem ned i min lille sorte bog. Og når huset er rent, er hjernen tømt. Efter en god frokost venter en “morfar” på ca. en time. Så er jeg næsten genfødt.

Især om vinteren sætter jeg kronen på værket ved at lave tidskrævende men god mad. Rigtig slow food. Så er pulsen helt nede hvor den skal være. Derefter har jeg med statsgaranti glemt alt om arbejde, terminer, professionelle problemer og andet uvæsentligt. Til glæde for mig selv – og min familie.

den tid, du taler om, ville jeg eksempelvis kalde Fordøjelsestid. I disse hektiske zappertider er det ikke så tit, at vi giver os selv tid til at fordøje de indtryk vi får. Og når der eksempelvis sammensættes en pakke af oplevelser, er det hele som regel så kompakt, at der ikke er tid til at fornemme, hvad man har fået ud af de enkelte elementer, før det hele er forbi. Tid til refleksion og at fornemme, hvor man er, må derfor være et mål i sig selv.

Men Begrænset tid kan også have sine positive sider. Det tiltrækker mange, hvis en udstilling kun er åben i kort tid, eller hvis et kunstværk kun er udbudt til salg i en begrænset periode. Disneykoncernen bruger ”kun-kort-tid tricket” til først at gøre folk interesserede, derpå tage en film af plakaten, og så efter et par måneder at præsentere filmen igen. Så er der nogle, der har set filmen, og kan fortælle om den. Og de, der ikke nåede at se den i første omgang, har nu lejlighed til at skynde sig ind og få den set – for man ved jo aldrig, hvor længe den går …

Og så er der Ventetid. Hvad nu, hvis man sagde til interesserede købere af et kunstværk, at det værk, de viste interesse for var solgt (selvom det ikke er det) – at de måtte vente i en periode på et lignende værk? Tillokkende eller irriterende? I hvert fald noget, der skaber opmærksomhed.

Mht. West Wing så har Hans og jeg et vennepar som er så fantastiske at de ejer alle 7 sæsoner på dvd – og så regner med at se hele dynen i løbet af vinteren! Og jeg tror det har været ret omstændeligt at finde alle sæsoner – og så vidt jeg husker er de indkøbt flere forskellige steder – og ingen af dem har danske undertekster (og undertekster er nødvendige – de speedsnakker i den serie – jeg klarer mig med engelske undertekster og spoler tilbage når det går alt for hurtigt!)

Opdagede det for alvor, da jeg for mange år siden holdt op med at ryge. For der opstod et hul, der hvor rygepausen havde været. Her kunne man helt legitimt sidde i en cigarets tid og lave ingenting. De tider er nu forbi. Det er nok også derfor, at mænds (og kvinders?) tid på toilettet er blevet længere. For så kan man da sidder dér og lave ingenting.

Trine, du må komme en tur med ud og sejle. Her er man ‘fanget’ på en 8×2½ meter flydende sag, hvor man ikke kan komme væk. Og man kan ikke gøre andet end at nyde det og iagtage natur og medsejlere. Det er guld!

35 afsnit af Westwing: hvor fik du fat i dem. Har selv forsøgt…

Jørgen – synes dovenskab er undervurderet – det er jo de dovne der finder på de smarte løsninger. Når de dovne mænd kommer en tur ud i køkkenet opfinder de straks en masse hjælpemaskiner – for at nævne et enkelt eksempel :-)

Jeg kender det godt Carsten – jeg har også på fornemmelsen at jeg skyder i vejret efter en ordenlig lang lur på sofaen foran fjernsynet :-)

Faktisk hæmmes børns fysiske vækst så meget af et dårligt sovemiljø, som f.eks. ved ondt i mandlerne inden de fjernes, at de nærmest skyder i vejret efter operationen.

Kurt von Hammerstein skal have udtalt: “Enhver person i en ledende stilling må have modet til at være doven.” Gad vide om det ikke gælder for alle?