Ballets dronning bliver ikke hende, der sender sin sekretær!
Lige lidt mere om PR-bureauer og bloggere.
Det ville selvfølgelig være fint, hvis der var danske bloggere som kunne tjene penge på at blogge, for det tager jo (arbejds)tid at skrive en god blog.
Men jeg kan altså ikke helt se, hvordan PR-bureauer baner vejen til blogsucces? Hver gang der er pr-firmaer involveret synes jeg tværtimod at det giver ballade for bloggeren?
Lige nu diskuterer svenskerne for eksempel om Blondinbella (en kommerciel modeblogger i Sverige) får penge af et bureau og om hun så skal skrive at indlæggene er betalt? Og det er en sag der har kørt længe.
PR-bureauer er jo dem der filtrerer og polerer budskaber for virksomheder. Eller som min gode studiekammerat på PR-studiet udbrød under en forelæsning på RUC i 1995: “Hold nu kæft med alt det etiske fis – vi skal jo alligevel allesammen ud og være ludere for storkapitalen”.
Mange af PR-bureauerne kan selvfølgelig godt se, at blogomtale ser mere troværdigt ud end reklamer – i Sverige hedder det:
-Vi vill påverka målgruppen utan att den ska känna att de blir påverkade. Då kan en blogg vara bra, säger Anna Bodin på PHD (OMDs mediebureau).
Og der er det jeg mener, at virksomheder skal træde varsomt. Der vil være kunder som er ligeglade med manipulationen (det er samme gruppe, som synes jeg er naiv, når jeg mener, man kan føre dialog med virksomheder uden at blive manipuleret). Og der vil være kunder som bliver rasende. Både på bloggeren, men så sandeligt også på den virksomhed, der betaler – og dermed manipulerer dem. Risikoen for en PR-krise, hvor virksomheden skal foreklare, hvorfor de manipulerede og ikke var ærlige skal indtænkes i strategien.
Blogs kan bygge netværk og relationer mellem mennesker. Relationer er baseret på tillid. Det er IKKE tillidsskabende at købe sig til omtale! Virksomheder som ønsker at bygge tillid til deres kunder via blogs må derfor stille sig selv til rådighed.
I artiklen i Børsen i går sagde jeg lidt kækt, at man jo ikke bliver ballets dronning ved at sende sin sekretær til festen – og med det mener jeg sådan set bare, at man ikke som virksomhed kan sende andre i byen på blogs. Virksomheden er nødt til at være der selv, hvis den vil opfattes som troværdig på nettet.
26. september 2008 kl. 21:44
Jeg er helt enig, Trine-Maria!
I den virksomhed, som jeg er direktør for, har vi for nyligt lanceret en corporate blog (http://blog.pc-ware.dk/ hvis du har lyst til at kigge på den).
Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skulle have vores PR-firma ind over bloggen, netop fordi en blog efter min mening intet at har at gøre med klassisk PR.
Først og fremmest ville det koste spidsen af en jetjager at få PR-firmaet til at skrive indlæg og promovere indlæg og dernæst – og måske endnu mere væsentligt- så kan PR-firmaet aldrig skrive på en måde, der rammer sjælen i virksomheden.
En corporate blog skal efter min mening skrives af menneskerne bag virksomheden. Det kræver tid, energi og øvelse (vi kommer da eksempelvis også til at bruge noget tid på at øve os i forhold til skrivestil, indhold og relevans).
27. september 2008 kl. 21:41
LOL … well, I can give you a numerous amounts of reasons why professional companies in the public sphere should have professionals to do their communication such as blogging. But the most important one: if you pay a professional: it gets done. I see many corporate blogs where the last entry is …. 2007. My experience is that companies typically enthusiastically start blogging with high expectations about the roi. When the rubber hits the road, we see that all these customers and other stakeholders that should be reading the blog, have a life and probably have other things to attend than read the blog. Dissapointed they return to business as usually leaving a blog graveyard behind them (they don’t even close them!!). Respect though for the few that actually pull through. Leif, I hope you will prove to be one of them.
Cheers,
Pat
28. september 2008 kl. 10:26
[...] BLOGINDLÆG OM EMNET * Trine-Maria Kristensen: Ballets dronning bliver ikke hende der sender sin sekretær [...]
3. oktober 2008 kl. 21:17
Det kan godt være at det er gratis at oprette en blog – men det koster mængder af tid at drive den. Det er hårdt arbejde, og hvis det at skrive til bloggen ikke ligger indenfor kollegaernes kerneområde, så betyder det hårdt arbejde at motivere og drive en blog. Til gengæld er det super fedt når det lykkedes og andre kan lide hvad man har lavet…så enkelt er det :-)
15. oktober 2008 kl. 10:52
At blogge er tidskrævende. Det har selv Isabella Löwengrip (aka Blondinbella) måttet sande. Derfor stopper hun nu, se: http://epn.dk/ledelse/article1485470.ece.
Ledig tid er det, de fleste virksomhedsledere har mindst af. Derfor kan jeg godt forstå, at selv e-mailbesvarelser, blogging og anden personlig kommunikation uddelegeres. Internt eller eksternt.
25. januar 2009 kl. 13:43
I bund og grund handler PR om at få noget gratis, som ellers koster penge, så man har som firma ofte en mulighed for at få synlighed ved at vælge at betale for en annonce. Og det er der ikke noget galt i. Man fæstner sig stadig på nethinden – typisk på alle sider, og ikke som i et magasin, hvor der bladres videre.
Noget andet er, at det ikke skyldes blogmediets karakter, men at mange PR folk simpelthen ikke gør deres arbejde godt nok. Der bliver sendt alt for generelle pressemeddelelser ud om dit og dat, og mange blogs er ekstremt specifikke og stramme redaktionelt set. Så er det klart, at budskabet ikke når igennem nåleøjet.
Personligt er jeg blevet approachet med PR-materiale om alt fra gummistøvler til sportsure, men havde PR-bureauerne brugt lidt tid på rent faktisk at læse min blog, ville de hurtigt vide, at det aldrig regner der, og at jeg ikke interesserer mig for sport.
Til gengæld har jeg etableret samarbejder med et par enkelte PR-bureauer, som virkelig forstår mit medie og er villig til at afsætte ressourcer til at give mig noget særligt og unikt indhold, der passer til min redaktionelle stil og mine læsere. De involverer sig det ekstra. Bureauerne har i øvrigt kunder, der fra starten af, interesserer min målgruppe, hvilket er en anden grundforudsætning.
Det kræver lidt mere end det hurtige og alt for generelle rugbrødsarbejde, som mange PR bureauer lægger for dagen, men resultatet er så også, at PR bureauernes brands er røget til tops (side 1-3) på Google med en proportionalt økonomisk og tidsmæssigt minimal indsats. Samtidig med, at mine læsere er glade for at få noget unikt indhold hos mig, som de ellers ikke kunne få. Opskriften er: Give and take!