Hvor får de tiden fra? Fra tv selvfølgelig!

Jeg bliver tit spurgt hvordan folk finder tiden til al den deltagelse på nettet – og i dag har jeg fået et nyt svar.

Det kommer fra denne gode præsentation af Clay Shirky – og brug lige 16 minutter her – det er bedre end tv – jeg lover det :-):

Her er Shirkys pointe kort fortalt, at når der sker social innovation, der giver nye muligheder, så er det ikke altid indlysende for os, hvad mulighederne er lige med det samme.

Da mennesker flyttede ind til byerne i starten af den industrielle revolution, så hadede de det og de første mange år var en af de drivende teknologier gin – for uden rus kunne man da slet ikke holde den nye verden med alle de mennesker ud. Først senere fandt man ud af at organisere sig, at skabe strukturer og trafikregler og at gøre det til et aktiv at vi var samlet.

På samme måde mener Clay Shirky, at vi i dag har mere fritid end nogensinde og at vi indtil videre har dopet os for at kapere denne nuvundne frihed. Vor tids gin hedder så bare tv-serier.

Hvis den samlede internetbefolkning begynder at bruge bare 1% af den tid der ellers bruges på tv på at dele viden, producere noget, bygge og deltage på nettet, så svarer det til 10.000 wikipedia-projekter OM ÅRET (regnestykket han foretager er som følger – det har taget 100 mio timer at bygge wikipedia – den samlede internetbefolkning ser 1 trillion timers tv om året)

Fascinerende – og jeg ved godt, jeg har lovet en anmeldelse af hans bog “Here comes everybody”- og den kommer lige så snart jeg får lidt mere tid – indtil da skulle du tage bare at læse bogen – den har sin egen blog her

6 kommentar til “Hvor får de tiden fra? Fra tv selvfølgelig!”

  1. Berit:

    Fantastisk præsentation! Virkelig seje pointer. Særligt den med, at det en 4-årig i dag ved om skærme, er at der følger en mus med. Eller der bør følge men mus med, interaktion med mediet er fremtiden!

    Tak for tippet!

  2. Trine-Maria:

    Tak Berit – og helt enig – det er en fin pointe at den 4-årige som keder sig foran tv kravler om bag ved skærmen for at finde musen – jeg kender det godt fra mig selv – tv-avisen mangler helt klart sådan en kommentar-funktion :-)

  3. KriisP:

    Sitcoms, gin & fri-tid…

    Jeg kom til at tænke på William Hogarth’s gravering “Gin Lane” (1751), da jeg så nedestående 16 minutters video med Clay Shirky (forfatter til bogen “Here Comes Everybody: The power of organizing without organizations……

  4. Derfor har vælgerne tid til politisk organisering med web 2.0 netværk | internetPartiet.dk:

    [...] med Clay Shirky Fundet på hovedetpaabloggen.dk: Hvor får de tiden fra? Fra tv selvfølgelig! Bookmark/Search this post [...]

  5. Sporadisk om Shirky: Here Comes Everybody | Monitoring Dalager:

    [...] har flere gange omtalt bogen og lovet en decideret anmeldelse, så hold øje med hende. Hun ved noget om den slags [...]

  6. Jeg er fuldstændig lost « Camillas ord:

    [...] på dvd, er det altså ret fristende liiige at se et til og et til afsnit. Sjovt nok skulle der et par blogindlæg til, før det gik op for mig at det selvfølgelig er dér min tid ryger hen i [...]

Skriv en kommentar