Hvem støtter du på Facebook – og hvad betyder det?

På den sociale netværkstjeneste Facebook kan man melde sig ind i grupper – og man kan se, hvilke grupper ens venner er med i.

I forbindelse med valget er der masser af grupper om politik og partier. Jeg overvejede et kort øjeblik at melde mig ind i nogle af dem, men så bremsede jeg lige op og tænkte over, om det ikke ville være forurening, når jeg ikke ved endnu, hvem jeg stemmer på?

Det er jo let at melde sig ind i grupper om at man er københavner eller har et navn ingen kan stave.

Men hvad med de mere seriøse emner?

Her er skærmdumps af nogle af mine venners indmeldinger i de sidste par dage – og jeg har fjernet navnene – det er jo ikke er sikkert folk synes, de vil agitere her på bloggen :-):



Og der er foreløbig flest af mine venner, som er sprunget ind i den gruppe, der støtter, at Lars Kolind skal på Christiansborg for Ny Alliance.

Er du med i partipolitiske grupper, som du ikke stemmer på? Kan jeg melde mig ind i flere grupper, når jeg nu ikke ved, hvor jeg lander? Jeg er jo et rummeligt menneske – så der er faktisk flere partier som jeg gerne vil have i Folketinget :-)

15 kommentar til “Hvem støtter du på Facebook – og hvad betyder det?”

  1. Mads Kristensen:

    Spændende spørgsmål. Min egen personlige holdning er den, at jeg som uafklaret gerne vil være med i grupper om bestemte politiske spørgsmål (f.eks. klima, velfærd eller integration), mens jeg holder mig fra grupper, der støtter bestemte kandidater.

    Jeg synes klart, man bør overveje, hvilke grupper man er med i, for i mit sind er der ikke den store forskel på, om man er KU’er, der deler brochurer ud på gader og stræder og så det at være med i en gruppe, der f.eks. vil give Brian Mikkelsen fire år med på Borgen.

    Præmissen for dette er, at nettet – og dermed også sociale medier – ikke er specielt i sig selv men et redskab, vi bruger til dagligdags problemstillinger. Og gerninger omkring seriøse spørgsmål – som f.eks. hvem man gerne vil have i Folketinget – bør være lige velovervejede online som IRL.

    Hvem ved? Måske er dette i virkeligheden en test for, om nettet er en ekstension af folks liv IRL eller noget helt særligt virtuelt (SL uden grafikken og servere, der crasher)?

  2. Ole:

    Du kunne jo oprette en gruppe for uafklarede. :-)

  3. Mads Kristensen:

    @Ole: Glimrende idé synes jeg. Det er hermed gjort: http://www.facebook.com/group.php?gid=5692684331

  4. Rasmus:

    Jeg tror ikke at Facebook grupper betyder noget i det store hele, men de er sjove, og det er jo en fin måde at vise omverdenen hvor man står. Jeg må vist også hellere kigge nærmere på gruppen for de uafklarede…

  5. Overskrifts underskrift » Naser Khader anvender nye mobil medier i valgkampen:

    [...] sociale tjenester og online tiltag for at blogge om sine vurderinger. F.eks. ser hun i dag p

  6. Erik Willumsgaard:

    Hej Trine-Maria

    Godt, at du tager et grundligt kig på brugen af sociale medier her i valgkampen!

    Vedr. Facebook vil jeg da lige i al beskedenhed (selvfølgelig!) tilføje, at jeg også har oprettet min egen gruppe Vælg Willumsgaard, http://www.facebook.com/group.php?gid=6042234009.

    Jeg har dog ikke gjort noget særligt for at promovere den endnu, da jeg har brugt flere kræfter på at blogge, f.eks. på min egen valgblog, http://ny-alliance.blogspot.com/ samt på Nyhedsavisen, http://avisen.dk/brugere/Erik_Willumsgaard.aspx, hvilket allerede har udløst nogle ret heftige debatter. Men det er kun, hvad man kan forvente i det forum, som ofte domineres af hundeslagsmål om islamismens trusler o.lign.

  7. Erik Willumsgaard:

    Nå ja, så er der jo Jaiku, som jeg feeder til, hvilket har affødt nogen debat fra nogle af “Web2.0-vennerne”! Og så ZYB, som du har set, men som jeg ikke rigtigt er kommet igang med at bruge.

  8. Trine-Maria:

    Hej Erik – tillykke med opstillingen – det bliver da spændende at følge din digitale valgkamp – held og lykke :-)

  9. MONDOFUNZA » Blog Archive » Skal man være ven med alle?:

    [...] støtter du på Facebook”? spørger Trine-Maria.  Og det er jo lige problemet. Jeg vil af professionelle årsager gerne følge med i, hvad de [...]

  10. Erik Willumsgaard:

    Taaak!

  11. Steen:

    >>Trine Maria

    Du har slettet navnene, fordi det ikke er sikkert, at de vil have det ud på bloggen, hvad de stemmer på. Helt forståeligt ræsonnement, men alligevel:

    Nettets – og ikke mindst Facebooks – karakter er jo, at man ikke skal gøre noget, man ikke vil høre igen. Tænk på, når bloggerne offentliggør breve fra Mercedes eller pinlige mails, de får.

    Har man først meldt sig ind i en politisk gruppe på Facebook – eller en gruppe for satanister, bladsellerientusiaster eller folk, der mener, at Søren Krarup er et sympatisk menneske – hænger man sgu på den. Der er ingen vej tilbage, og tilkendegivelsen er offentlig ejendom.

    Derfor skal man passe på, hvad man gør på nettet. Altid.

  12. Steen:

    PS Du inspirerede mig lige til et indlæg på min egen blog: http://www.kraemer.dk/blog/blog.php?id=39.

  13. Trine-Maria:

    Steen – men er alting nu også helt offentligt for alle på Facebook? Der er vel nogle af de informationer jeg kan se, som jeg kun kan se, fordi jeg er “ven” med folk?

    Og når jeg sletter navnene i denne kontekst er det jo ligeså meget fordi jeg ikke synes, det er min opgave at viderebringe mine venners politiske anti- eller sympatier – det klarer de udmærket selv – de fleste har jo en blog :-)

  14. Steen:

    Du har helt ret. Jeg ville også gøre det, men f.eks. kan jeg gå ind og se billede og navn på alle 42 medlemmer i Henriette Kjær-gruppen, så der ér altså tale om en offentlig bekendtgørelse, når man melder sig ind i en gruppe.
    F.eks. mit medlemsskab af ‘Kan jeg finde 100.000, der vil have Dansk Folkeparti uden for indflydelse?’ (http://www.facebook.com/group.php?gid=5934383462&ref=mf). Den hænger jeg på nu, men det står jeg jo også gerne ved.

  15. Pas på, hvad du gør på nettet | Kræmers Blog:

    [...] skriver i sin ‘Hovedet på bloggen’ om alle de forskellige grupper og bringer screendumps af sine venners indmeldelser i politiske [...]

Skriv en kommentar