Jeg er altså IKKE den ekspert, der advarer virksomheder mod sociale netværk :-)

Selv om man godt kan få den tanke, når man ser overskriften her hos Computerworld:

ekspert_computerworld.jpg

Min pointe i artiklen er, at kloge virksomheder anerkender, at ligesom medarbejderne er virksomheden ambassadør når de går til middagssselskaber, så er de også virksomhedens repræsentanter på Facebook og LinkedIn og i alle mulige debatfora og på blogs. Forskellen er bare at deres ambassadørrolle på nettet er ekstremt synlig :-)

Gartners analytiker siger i artiklen at han mener virksomheder, skal lave regler. Jeg synes, det er den forkerte retning med restriktioner (jeg er heller ikke sikker på at virksomheder lovligt kan lave restriktioner når det for eksempel gælder medarbejdernes profiler på Facebook eller LinkedIn – altså udover at forbyde at det foregår i arbejdstiden?).

Efter min mening kan virksomheder opnå følgende fordele ved at lave nogle positive retningslinier:

- Større synlighed, fordi medarbejderne spreder ordet
- Mere humant billede af virksomheden, fordi der bliver sat ansigt på
- En stemme i samtalen, som er troværdig

Artiklen på Computerworld kan du læse her

Og tak til Føhns som gjorde mig opmærksom på, at den også er samlet op på DR.

7 kommentar til “Jeg er altså IKKE den ekspert, der advarer virksomheder mod sociale netværk :-)”

  1. Søren Storm Hansen:

    Der er MEGET stor forskel på middagsselskaber og sociale netværk.

    Middagsselskaber er muntlige og flygtige, mens dine ord på sociale netværk bliver gemt af Google til evig tid. Og af PET. Og hvem ved.

    Og din kommende arbejdsgiver er ligeglad med dit CV. Han googler dig.

    Hvis din nuværende arbejdsgiver laver positive retningslinjer, skal du virkelig være på vagt. Det er ikke til din fordel. Blog hellere på dit eget domæne og lad være at fortælle, hvor du arbejder.

  2. Kåre Mulvad:

    Kunne man være bange for at det at være på LinkedIn kan blive negativt ift. jobsøgning og egen professionel profil ?

    Her tænker jeg på om virksomheder der måtte stille regler op, simpelthen ville fravælge en, fordi man har en profil af den ene eller anden art…

  3. Mikkel Westerkam:

    Men ville du ønske at arbejde hos et firma, der fravælger dig fordi du har en LinkedIn (facebook/myspace/k-forum/blog)-profil, Kåre?

  4. Kåre Mulvad:

    @Mikkel NEJ, bestemt ikke – det er jo det der der er med til at definere min online profil, og det er jo forhåbendligt også en del af den en virksomhed ansætter…

  5. Trine-Maria:

    Søren – enig – blog selv på eget domæne – og hvis du skal/vil blogge for en arbejdsgiver, så sørg for, at du selv er med til at definere det spillerum du arbejder i.

    Kåre og Mikkel – enig – jeg vil jo ikke arbejde for nogen der ikke forstår at LinkedIn hjælper mig med at holde styr på mine kontakter (mine kontakter opdaterer selv deres profiler = jeg behøver ikke frygte at deres kontaktdata bliver forældede som i Outlook).

    Og selvfølgelig bliver jeg googlet af en kommende arbejdsgiver, men ligesom jeg skal vænne mig til tanken tror jeg også at arbejdsgiverne skal vænne sig til, at det betyder at de får flere facetter på deres medarbejdere (alle ved jo at ansøgninger, cv’er og anbefalinger er over-positive og renset for de mere kedelige egenskaber) – og måske ender det med at blive en fordel for alle parter?

  6. Kåre Mulvad:

    Skal man så som blogger opfordre sin chef til at følge med på ens blog?

  7. Trine-Maria:

    Det kommer vel an på om den blog man skriver er relevant for ham at følge? Men ja, hvis du vil have at han skal opdage, at blogs kan være gode, relevante mm. – så gælder det da om at få ham ind på nogle af de interessante (og forhåbentlig er din en af dem du kan anbefale) :-)

Skriv en kommentar