Svære overvejelser om blogging i Australien
Mange virksomheder og organisationer overvejer om weblogs giver mening for dem og i Australien overvejer regeringen for tiden om de skal åbne en blog, så de kan konsultere befolkningen i væsentlige sager.
Men i Australien har de også besluttet at spørge befolkningen om befolkningen kunne have lyst til at deltage på sådan en blog i et (og hold nu fast) 30 SIDER LANGT WHITE PAPER (direkte link til PDF her)
Her er forordet:
(min fremhævning)
Jeg er stort set enig i det der står, men metoden er besværlig. Først skal jeg læse 30 sider fyldt med noget der minder om skoleopgaver:
Og så har afsenderen en forventning om, at jeg enten vil e-maile et svar eller sende et BREV (sic!)
Først sad jeg og grinede, men så holdt jeg en pause – og det slog mig, at det her papir er en virkelig god illustration af, at vi står overfor en hel række kulturelle faseskift i vores organisationer og virksomheder og at den nye verden bliver rigtig svær at komme ind i med forældede metoder:
Vi glemmer det, men det er ikke ret lang tid siden at venstre side var 100% accepteret virkelighed, mens højre side var for hippier.
Fordi vi har fået weblogs og masser af stemmer og synlige menneskelige profiler på nettet og muligheden for at sige autoriteter imod i deres egne medier, tror nogle af os, at de nye frihedsrettigheder er erklæret og forstået alle steder, men vaner der er opbygget gennem hundredevis af år forsvinder ikke bare.
Problemet her er jo ikke formen. Der udgives masser af gode white papers. Problemet er kontrasten mellem den valgte form og det udbytte og den dialog, afsenderen ønsker, at indholdet skal afstedkomme.
Jeg læste historien hos Techcrunch
25. september 2007 kl. 22:52
Vældig interessant læsning. Tak for det.
26. september 2007 kl. 6:24
Jamen det kommer slet ikke som nogen overraskelse… Det offentlige har i det hele taget svært ved at omfavne teknologier, der skal ændre på forholdet mellem modtage/deltage dikotomien – jeg ved ikke hvorfor… Men ved at bruge en forældet, langsom, bureaukratisk kommunikationsmetode til at analysere behovet for at benytte en fuldstændig modsat kommunikationsmetode, ender de igen i den grøft de forlængst har gravet til sig selv…
Jeg er selv statsansat og arbejder med weblogs – og beslutningsprocessen er uhyre lang – og skal igennem flere instanser for accept. Hvorfor ikke bare lave en weblog og weblogs? Og diskutere i metaperspektiv med de, som tager beslutningerne? Og hvorfor ikke oprette en wiki, hvor vi sammen kan udvikle på normer, retningslinjer m.m.?
Staten (og tydeligvis også den australske) er ikke lige så nemme størrelser at skubbe rundt med…
26. september 2007 kl. 8:04
Jeg sidder med en fornemmelse af, at det ikke bare er staten, der stadig hænger fast i nogle gamle paradigmer. Jeg tror rent faktisk, det er ret mange hoveder i samfundet som sådan, og at vi, der prædiker alt det nye, stadig udgør en minoritet (omend voksende) og må forholde os til det.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at paradigme-skiftet vil slå igennem. Vi skal blot indstille os på, at det er et langt sejt træk, hvor vi mange gange vil tage os til hovederne over, hvor små skridt, der rent faktisk kan være i fremskridt.
26. september 2007 kl. 22:22
Rasmus – det var så lidt :-)
René – og din historie hører jeg igen og igen, men altså ikke kun fra stat, region og kommune – også i store organisationer – jo større, jo mindre modige – egentlig lidt sjovt – men sådan er det tit – lille og vågen og stor og bange :-)
Og jeg må lige minde om at 2 af vores mest modige kunder i Social Square er Region Midtjylland (www.annaamalia.dk) og Skanderborg Kommune (www.ideoffensiv.dk) – så det kan godt lade sig gøre at være modig – selv om man er offentlig :-)
Mads – du har ret – og velkommen om bord på den skude der (efter nogle af de andres mening) sejler helt ud til kanten – bare for liiiige at se hvad der mon kommer efter larmeeeeeeeeeeeeeeen :-)
28. september 2007 kl. 13:55
Hej jeg er faktisk ikke helt enig. Nu kommer det her white paper lidt bag på mig, jeg har ikke hørt om det selvom jeg bor i Australien.
Men: lad os sige at regeringen, som foreslået på Techcrunch, bare lancerede bloggen og så modtog feedback’en på bloggen – det virker jo oplagt. Men så får de jo ikke dem med, som i dag ikke blogger og som i dag bruger mere traditionelle kommunikationskanaler – og som de gerne vil have til at tænke over de nye muligheder. Både så de kommer med velgennemtænkt feedback omkring hvordan de gerne vil bruge det men måske også så de overhovedet begynder at tænke på at det også er for dem. Bloggen skal jo ikke kun være for de unge web 2.0 indfødte (går jeg ud fra). Australien er et konservativt land. Jeg er ikke overbevist om at det er en beslutning der er taget med hovedet under armen.
29. september 2007 kl. 17:37
Hmmm Anne – hvis de mennesker du taler om ikke er på nettet, hvor får de så den her PDF fra? :-) Spøg til side – jeg er med på at de måske får en papir-udgave, men stadig – hvor mange, som ikke bruger nettet vil skrive et brev og mene noget om weblogs? Og hvis de alligevel sender en e-mail, var det så ikke lige så let at sende dem forbi en hjemmeside, hvor der var en kommentar-boks og mulighed for at debattere emnet med andre?
Og har du – hånden på hjertet – nogensinde givet feedback til et white paper om et emne, som du ikke var ekspert i? Efter min mening er det det sidste “almindelige” mennesker gør – det ser jo top-checket og meget professionelt ud sådan et dokument – og hvis man ikke virkelig har stor selvtillid, så tror jeg altså ikke meget på det som indgang til en samtale?
Men ok – jeg bor ikke i Australien, så jeg afventer i spænding om australierne gør som anbefalet (og hvis de nu ikke får nogle svar, mon de så konkluderer, at blogging ikke er en god idé?)