Kunst, regnskov og udsigt til søer i Jylland

Jeg har lige været på weekend i Jylland og vil gerne anbefale 3 gode oplevelser, som ikke har en dyt med nettet at gøre :-)

1. Asger Jorn billeder på Silkeborg Kunstmuseum
Lad dig ikke narre af den kedelige hjemmeside – museet er helt vidunderligt – smækfyldt med Asger Jorns billeder – og jeg vil endda overveje at tage hele turen til Silkeborg igen bare for at se nærmere på billederne. Som kunstmuseum tror jeg ganske enkelt ikke, det kan gøres meget bedre?

2. Randers Regnskov
Store kupler med fritgående tropiske dyrearter, slanger, sommerfugle, aber og mærkelige pattedyr. Jeg blev lidt bange for aberne, for de kunne faktisk røre ved os, hvis de gad – men jeg klappede sådan en – og det var virkelig en levende oplevelse.

3. Himmelbjerget
Pæn udsigt, pæn sø, pæne træer, pæne souvenirs, pænt vejr – kort sagt dejligt efterårs-weekend udflugtsmål!

Vi tog afsted lørdag morgen og nåede udover ovennævnte også en gåtur på 5-6 km og en 5 retters menu på en god restaurant – så sig ikke, at weekend-udflugter ikke kan være effektive :-)

3 kommentar til “Kunst, regnskov og udsigt til søer i Jylland”

  1. Mads Kristensen:

    Kan klart skrive under på 2 og 3. Nummer 1 har jeg desværre aldrig prøvet, og jeg har endda boet i byen. Shame on me…

    Kunne også sagtens komme i tanker om mange andre ting i Jylland, der kan anbefales. F.eks. at stå på toppen af en klit ved Vestkysten, når efterårsstormen VIRKELIG sætter ind. Dét er at være tæt på naturen ;-).

  2. Trine-Maria:

    Og nummer 1 var jo også bare sådan en oplevelse, jeg slet ikke havde forventet – jeg tænkte nok bare ikke over, at der kunne være så meget fantastisk kunst samlet i sådan en mindre by (tarveligt og man burde jo vide bedre – I know – derfor dette forsøg på at kompensere ved at få flere til at se det … :-)

  3. Mads Kristensen:

    og et rigtig godt eksempel på, hvor fedt det er nogen gange at bevæge sig langt væk hjemmefra med sanserne åbne og lade sig overraske over, hvad der måtte vise sig :-). Det burde man gøre noget mere.

Skriv en kommentar