(udækket blogkonsulentvinkel: Hvad gør man med det personlige talerør man skaffer sig af med)

“Mondo lejer sig ind hos sin egen direktør”:
http://jp.dk/arkiv/?id=1107663

Det er i mine øjne ikke ligefrem den nuancerede journalistik, der præger historien – den fremstår noget ensidig. Men på den anden side: Det gør Anders Christensen blogindlæg jo også. Man savner i begge tilfælde baggrund (journalisten nøjes med at spille “ekspert-kortet” mens direktøren nøjes med at affærdige det med et “det er altså ikke usædvanligt”), og man savner at de to historier forholder sig til hinanden, synes jeg. Hvorfor er det kun i blogosfæren, selve processen omkring tilblivelsen af den her historie bliver tematiseret?…

Mondos direktør Anders Chr. Andersen følte sig kaldet til at kritisere en artikel i Jyllands-Posten. Det er der ikke noget mærkeligt i. Hver eneste dag er der mindst én er hvervsmand, der føler sig dårligt behandlet af medierne. Så klager de til…

I weekenden skrev en dansk direktør et frustreret indlæg i sin blog. Direktøren var frustreret over en journalist og brugte bloggen til at få afløb over frustrationen. Det var nok ikke klogt, og han kunne have undgået at sætte sig i den situatio…