Jeg synes Godin har fuldstændig ret. Det er simpelthen meget ofte en dårlig idé for CEOs at blogge af den simple grund at de er nødt til at agere på en meget ublogget måde når de skal gøre deres arbejde.

Jeg giver point for forsøg – og jeg synes det både er spændende at Anders Fogh er i gang med at blogge og at Mogens Lykketoft forsøger sig med YouTube – selv om jeg synes det er alt for tidligt at mene noget om, hvorvidt det har effekt eller ej?

Kåre – fint emne for en blog – sådan en der samler på de gode eksempler – og måske bidrager med lidt analyse af fordele og ulemper og ringer bloggeren op og laver et interview?

Mark – du må fortælle ham at det er meget sjældent at for meget aktivitet er et problem på blogs – det er snarere det at nå dertil, hvor der overhovedet er nogle der vil deltage, som bliver svært :-) Derudover behøver man jo ikke selv svare på alt – det kunne jo være der var kloge læsere derude, som kunne hjælpe :-)

Therese – Gode pointer – man skal jo stadig tænke inden man skriver/ mens man skriver.

På den anden side synes jeg også at det her med at der er store hemmeligheder i sager og mange følsomme emner osv. er lidt overdrevet. Nogle gange når jeg ser et intranet tænker jeg for eksempel, at der ikke er noget som helst der, som ikke bare kunne være eksternt rettet – fordi de rigtige hemmeligheder og de sårbare informationer jo typisk ikke flyder rundt i organisationen – de ligger i aflåste skabe og diskuteres i bestyrelseslokalet og på direktionsgangen (for nu at være lidt firkantet) – men det er da klart en balance, som mange endnu ikke er trygge ved.

Selv som amatørblogger kan man blive lidt svedt, hvis man en sen aften har skrevet et indlæg, som kommer for tæt på informationer, man ikke ved om de er offentlige eller sagt i fortrolighed – eller bare ikke kan huske kilden til, og derfor ikke kan spørge om lov til at referere. Og derudover kan man hurtigt blive i tvivl om et kritisk blogindlæg får konsekvenser fra en autoritets side – der er mange ting der stadig bliver betragtet som tabu at skrive om og det er ikke altid man ved på forhånd, at man har ramt sådan et emne.

Jeg mente, at han kunne lade disse komme ud i en blog, så andre fik glæde af dem. Han var interesseret, men mente det ville knibe med tiden. Da han så at tingene kunne kommenteres, der stod han fuldstændig af. Han så det som en ekstra indbakke eller lign. og så døde bloggingidéen for ham.

Jeg har dog ikke opgivet ham endnu.

Det glædelig er jo at der rentfaktisk er erhvervsledere og politkere der blogger – så der er findes erfaringer der ude…

For at låne lidt fra wishdom of crowds, kunne det være at CEO’s o.l skal hører om de gode oplevelser fra andre CEO’s før de egentlig tør tro på det.

Der mangler vel lidt et forum hvor de erfaringer der allerede er gjort, kan blive delt og være med til af fremme forståelsen og samtidig aflive de myter der måtte eksistere. – måske en blog…

Det har skabt lidt krusninger i blogverdenen, at den danske ekspert i brugervenlighed, Jakob Nielsen, afskriver blogs som kommunikationsform for virksomhedsledere.
Kritikken går på, at Jacob Nielsen ikke har forstået, hvad blogs er. Til gengæld er …

Jeg er spændt på at se, om og hvornår lyset går op for virksomhederne – og politikerne også. For sidstnævnte tror jeg, der skal en god valgkamp til, og hvis først politikerne kommer i gang, kan det godt sætte et mindre sneskred i gang fra virksomhedernes side. For man er vel som virksomhedsboss længere fremme i skoene end en politiker? ;-).