Er weblogs for narcissister?

Det hænder at folk spørger mig, om ikke weblogs bare handler om, at folk er narcisister, der gerne vil høre sig selv tale?

Stowe Boyed har et godt svar:

Why is it narcissism when people participate in media? Narcissism is generally understood to be an unhealthy absorption with the self to the exclusion of any concern for others. But that is not at all what is happening in the blogosphere. People are absorbed in the medium because of others: the desire to be connected with others, and therefore made larger, greater, better off.

Stowe Boyeds indlæg er skrevet som svar på Andrew Keens blogindlæg “The Dark Side Of The “Citizen Media” Revolution “.

Andrew Keen udgiver meget snart en bog med titlen “The Cult of the Amateur: How Today’s Internet is Killing Our Culture“, som nok skal give anledning til flere ophedede diskussioner om, hvad det egentlig er, der foregår på nettet.

Jeg synes debatten er temmelig fortegnet. Der er nu 70 mio weblogs indekseret i weblogsøgemaskinen technorati.com og der er givetvis en hel del af dem, der ikke er gode. Det er jo naivt at tro at mediebilledet kan undergå så voldsomme forandringer, som dem vi ser lige nu, uden at vi får elementer med, som vi ikke kan lide?

Der er imidlertid også ting i fjernsynet som jeg synes, er spild af tid. ‘Scenen er din’ er efter min mening temmelig unødvendigt tv, men jeg tror da ikke et øjeblik, at det ødelægger kulturen, at folk der ikke kan danse, insisterer på at gøre det alligevel?

En kommentar til “Er weblogs for narcissister?”

  1. jeppe kabell » Blog Archive » hovedetpaabloggen.dk: Er weblogs for narcissister?:

    [...] Trine-Maria skriver om hvorvidt weblogs er for narcissister og om hvorvidt internettet ødelægger kulturen: Der er imidlertid også ting i fjernsynet som jeg synes, er spild af tid. ‘Scenen er din’ er efter min mening temmelig unødvendigt tv, men jeg tror da ikke et øjeblik, at det ødelægger kulturen, at folk der ikke kan danse, insisterer på at gøre det alligevel? [...]

Skriv en kommentar