Kvinder ved da ingenting om innovation!
Hvis nogen sagde sådan, ville du muligvis stejle over det?
Men i Innovationsrådet har man sammensat 4 innovationsgrupper, som skal komme med bud på fremtidens innovation:
- for ledelse (9 mænd, 0 kvinder)
- for videregående uddannelser (13 mænd, 0 kvinder)
- for videnopbygning og videndeling (11 mænd, 4 kvinder)
- for iværksætteri (13 mænd, 4 kvinder)
54 mænd og 8 kvinder – så mindre end 15% af deltagerne i grupperne er altså kvinder. Se selv rapporten her
Sjovt især, at gruppen om videregående uddannelser ikke kunne finde bare en enkelt egnet kvinde? Det hedder sig da ellers, at kvinderne er ved at “overtage” de videregående uddannelser herhjemme? Og i udlandet overtager de sågar ledelsen af de fineste universiteter.
I den overordnede strategigruppe for innovationsrådet ser det ikke meget anderledes ud. Der er 31 medlemmer – heraf 3 kvinder = mindre end 10%?
Jørgen Mads Clausen (JMC), som er formand for Innovationsrådet har tidligere (i anden sammenhæng) sagt, at der jo findes så mange mænd, der er mere kompetente, end kvinder, at det er bedst for landets bestyrelser, at vi ikke har kønskvotering. Gad vide om kønsfordelingen her også er udtryk for den visdom?
Historien har jeg oprindeligt fra Dorte Tofts blog. Men grunden til at jeg blogger om emnet er at jeg igen i dag havde en oplevelse af at innovation er et mandefag? I hvert tilfælde inviterer Innovation Lab til en heldagskonference (om “Geoware”), hvor der er 12 talere – heraf 0 kvinder.
Jeg har selvfølgelig respekt for at kvinder er svære at finde på teknologi-fronten, men kan det virkelig passe, at der slet ikke er nogen – og mon det hjælper at de få der findes, bliver totalt usynlige, fordi de ikke er med i samtaler, råd og nævn?
12. februar 2007 kl. 17:32
Mon ikke det står i vedtægterne for Innovation Lab, at man af hensyn til organisationens anseelse kun bør bruge mænd på konferencer. Synes at huske, at det er ret så konsekvent, at kvinder glimrer ved deres fravær, når Innovation Lab holder konference. Det er nok, hvad man kalder fremtidens konferencer, for Innovation Lab markedsfører sig jo som den, der har fingeren på fremtidspulsen.
Hvad angår Innovationsrådet og diverse lignende foranstaltninger. Jeg kender adskillige af d’herrer, som er medlemmer. Vi ser jo Tordenskjolds soldater, topstillinger og innovationsrådsmedlemmer rigeligt repræsenteret, men jeg må have sovet i timen, for der er adskillige af dem, som jeg ikke erindrer som innovative, men snarere ganske almindelige, dygtige forretningsmænd og embedsmænd:-)
12. februar 2007 kl. 21:42
Man forundres. Big time. Vi lever i et efter sigende ligestillingssamfund. Det er svært at få øje på i mange sammenhænge. Og isærdeleshed i dette eksempel med Innovationsrådet. Selvfølgelig findes der kompetente kvinder, så fordelingen kunne være mere i retning 50/50.
Vi skal på ingen måde have norske tilstande, hvor man vælger kvinder for kvindekønnets skyld. Alle kvinder med respekt for sig selv vil vælges af hensyn til kompetencer og evner. Intet andet.
Mads Clausens betragtning om på kvinders duelighed nærmer sig det pinlige. Men måske findes der ikke så mange kvinde i logerne på Als, så han ved måske ikke bedre. For det lige præcis det, som det hele handler om. Old boys network. Det er selvforstærkende og vil oftest ikke influeres af det kvindelige – til tider anderledes – segment. Det er meget svært at forstå. Men jeg håber – og tror –, at denne holdning er ved at ændres.
Skal man for en stund vende forundringen indad, så kan den kvindelige del af befolkningen måske øve sig i at komme en del mere ud af busken og ignorere mange mænds idealforestilling om, at kvinder bedst egner sig til at servicere. Helst derhjemme, så er der er styr på tropperne.
13. februar 2007 kl. 11:33
Dorte – jeps – jeg erindrer også, at jeg har haft diskussioner pr. e-mail med Innovation Lab tidligere – og min pointe var også dengang, at jeg ikke vil deltage på konferencer (om emner, hvor jeg ved, at der findes gode kvinder), hvor der ikke er kvinder der taler – af den simple grund at arrangørerne så har for små og for homogenene og for kedelige netværk til at de kan lave et godt program :-)
Ms Rix – enig i at jeg ikke vil ansættes til noget fordi jeg er kvinde, men det er da sådan lidt underligt, at det overhovedet er nødvendigti at blive ved med at pege på de her ting?
Hvad tænker de på i alle de ministerier der har været med til at lave de her innovationsgrupper? Og hvad tænker de på i Mandag Morgen, som er initiativtager? Og hvis de nu har forsøgt at finde kvinder, som har sagt nej fordi de da hellere ville hjem til familien, (så jeg i virkeligheden er vildt uretfærdig i min vurdering her), hvorfor skriver de så ikke det et sted i deres rapport?
Jeg synes, det er irriterende at skulle tage den slags emner op, men samtidig er jeg skabsfeminist :-) Jeg synes simpelthen det er helt utroligt ringe at der ikke er flere kvindelige rollemodeller i dansk erhvervsliv – og jeg er ligeglad om det er mænd eller kvinder der bærer ansvaret – nu må vi altså samarbejde for at få det fikset – og det første vi kan gøre at se kritisk på os selv!
Som kvinde kan man spørge om man tager nok ansvar – og melder tydeligt ud, at man gerne vil have indflydelse? Og som mand kan man jo spørge sig selv hvorfor man ikke kender flere interessante kvinder, som kunne inviteres med :-)
13. februar 2007 kl. 23:33
så er det vist nu, du godt kan nævne Anna Amalia-projektet ;-)
14. februar 2007 kl. 12:09
Carsten – jamen så gør jeg da det :-)
Carsten har nemlig ret – vi er i Social Square involveret i et meget spændende og temmelig kvindeligt :-) udviklingsprojekt for Region Midtjylland. Tanken er, at en masse af regionens kvinder (vi ved ikke helt hvor mange endnu? – men omkring 25-35 personer tror jeg?), skal “holde salon” og åbne deres hjem for lokale tænkere, inspiratorer, mennesker med sjove planer og visionære tanker om, hvordan regionen kan og skal og bør udvikle sig.
Men det projekt bør jeg jo faktisk lave et længere blogindlæg om – så det gør jeg lige om lidt…
14. februar 2007 kl. 13:03
Super.
Her kan andre læse videre imens – http://www.carstenborch.dk og så klik på “Anna Amalia”.
Glæder mig til I kommer hjem fra Schweiz, så vi kan komme videre.
19. februar 2007 kl. 10:52
Tankevækkende. Jeg skrev på et tidspunkt til Innovation Lab
“Jeg har lige set jeres ret flotte program for ”Knock knock – teknologiens udfordringer for fremtidens medier”. Ser lækkert ud. Og indbydende! Men når man så kigger på talerrækken, så bliver man “noget knotten og desillusioneret. For hvor i alverden er kvinderne i talerrækken? Jeg kan ikke lade være med at skrive det til jer – det virker uendeligt provokerende. Så kan I ikke lige give sende mig et svar på, hvorfor I ikke har nogen kvinder i jeres netværk?”
Dertil fik jeg dette svar (som jeg skrev og spurgte om jeg måtte blogge og fik ja, så der skulle ikke været noget problem i at jeg gengiver svaret her)
“Hej Line
Lad mig slå fast, at vi har forsøgt at få fat i de bedste og mest interessante personer til vores konference (syn’s vi selv). Hvilket køn, nationalitet etc. de har, finder jeg i år 2006 uendeligt ligegyldigt.
Jeg skal beklage dybt, at Heather Champ måtte melde afbud p.g.a. af skærpede (hysteriske) nye anti-terror-visum-regler i USA. Hende havde jeg gerne set. Ligeledes har det været problematisk for Rebecca MacKinnon at komme til Danmark på netop denne dag. Også det er jeg smadder ked af.
Nu blot for at nævne et par gode og markante kvinder, som vi har forsøgt at fange.
Jeg syn’s til gengæld, at det er tankevækkende, at der generelt ikke er så mange kvinder i frontlinien af den teknologiske udvikling inden for eletroniske medier.
Det skulle de tage at være. 19 af konferencens foreløbigt 40 tilmeldte gæster er nemlig kvinder. Så kvinder har tydeligvis også interesse i at følge udviklingen – og nogle af dem kunne jo sidde med store ideer og tanker… Vi ved det bare ikke, for de har ikke sagt det til nogen (æv!).
Folk som Heather Champ, Rebecca MacKinnon, Kelly Goto, Rebecca Blood og hjemlige Trina-Maria Kristensen og Helle Nissen-Kruse m.fl. har alle gjort sig bemærket, og er i dag kendt af de fleste i vores fag. Men de er få og derfor ombejlede – og ikke mindst umådeligt travle kvinder.
Slutteligt vil jeg da anbefale dig til at sprede din begejstring for dygtige og innovative mennesker i vores fag – kvinder såvel som mænd – både til os og til andre. Så kan Anders og jeg sætte en endnu stærkere talerliste næste gang.
Mvh.
Kenneth Ley Milling
webredaktør”