At google, jeg googler – eller rettere det må jeg ikke længere…
Google er en af de virksomheder, som oplever, at deres firmanavn bliver til et verbum, og til et udtryk, som glider ind i sproget.
Vi søger efter information om en person på nettet og siger “Jeg googler ham lige” – eller “Har du prøvet at google hendes navn”.
Det har ført til at verbet (med lille begyndelsesbogstav: googled, I am googling) er blevet optaget i Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary.
Men nu viser det sig, at Google har meget imod denne brug af deres navn.
De har skrevet et brev til en journalist på The Washington Post (som skrev en artikel om ordbogsoptagelsen) og gjort det klart, at de helst ser, at ordet Google bruges på en ganske bestemt måde:
Appropriate: He ego-surfs on the Google search engine to see if he’s listed in the results.
Inappropriate: He googles himself.Appropriate: I ran a Google search to check out that guy from the party.
Inappropriate: I googled that hottie.
Frank Ahrens fra The Washington Post reagerer spøgefuldt og spørger, om det kan være “appropriate”, at en virksomhed, der er 113 mia dollars værd, bruger et ord som “hottie” i et officielt brev?
Og vi andre kan spørge; Hvad blev der af: “do no evil” (som er Googles motto)? Er det ærlig talt ikke lidt latterligt at forsøge at styre, hvordan sproget udvikler sig? Og hvordan kan det dog skade Google, at vi “googler”, det betyder jo bare, at deres firmanavn er på alles læber?
Andre eksempler, hvor en virksomheds navn bliver til et udtryk, der glider ind:
- at ringe til nogen via computeren hedder “at skype”
- at støvsuge hedder i UK “to hoover”
- at fotokopiere hedder “to xerox”
- en walkman blev generisk for alle bærbare kassettebåndafspillere (gad vide om vi er nået dertil, hvor man skal forklare, hvad et kassettebånd er?) selv om ordet blev opfundet af Sony
- alle papirservietter hedder kleenex – uanset mærket
Der er en længere liste på Wikipedia.
Og gad vide om blogger.com i dette øjeblik overvejer at sagsøge mig, fordi jeg siger, “jeg blogger”, selv om det foregår i WordPress?
13. august 2006 kl. 22:13
Tankevækkende. Ordet blev faktisk registreret i sin verbalvariant som nyt ord i dansk for flere år siden, jf dette citat fra en artikel fra sprognævnet (2004) som også indeholder registrerede eksempler på brugen af ordet:
“google (Google ®) (2002) (med tilnærmet engelsk udtale) ‘søge informationer på internettet vha. søgemaskinen Google
Hvis man googler ham, får man hundredtusindvis af henvisninger (Pol 19.1.2003); Internettet har etableret sig som verdens læsesal for informationer. Vore børn “googler”, hver gang de vil vide noget (BerlT 18.3.2003); Googl din politiker (Pol 4.7.2003). Fra engelsk google (fra 2001 if. AmSpeech, vol. 77, no. 4, 2002). Dannet til Google (søgemaskine)”.
(citat fra http://www.dsn.dk/nfs/2004-1.htm)
13. august 2006 kl. 22:19
Ordkløver – tak for den informative kommentar – og interessant, at ordet bare er registreret som “verbalvariant” – og at man nok ikke kunne drømme om først at spørge Google :-)
Det er nok lidt som at kæmpe mod vindmøller at forsøge at få os alle sammen til at holde op med at google – og så meget desto mere virker det som om, der er tale om juristeri uden substans!
14. august 2006 kl. 7:04
Selvfølgelig må du google. Jeg gør det hver dag.
14. august 2006 kl. 11:15
Det har vist alene juridisk karakter – hvis Google ikke kan demonstrere at de forsøger at “enforce” deres varemærke kan de risikere at miste det på sigt hvis det bliver et begreb.
19. august 2006 kl. 11:25
Apropos: Faktisk havde jeg en snak med en af mine gode kollegaer fra England i sidste weekend, som fortalte at det fornyligt var gået op for ham at hans 7 årige datter faktisk ikke viste hvad et kasettebånd var!
19. august 2006 kl. 11:57
Jeg hørte lige en historie om en fyr, som kun har set en “folder” inde i Windows – og da han så så sådan en hængemappe i virkeligheden, så sagde han “Nøj hvor smart, det er ligesom i Windows!” LOL
8. november 2008 kl. 10:50
hvordan googler man en person, nu har jeg hørt at mange gør det, men hvordan
9. november 2008 kl. 23:24
Hej Tina – når man googler en person skriver man simpelthen personens navn i søgefeltet i Google – og hvis man sætter navnet i “” får man ret sikkert kun resultater på præcis det navn.
Det betyder at det er let at google “Trine-Maria Kristensen”, for det er der ikke så mange der hedder – mens det stadig kan være svært at finde informationer om “Peter Jensen” – med mindre man ved noget mere om Peter – for eksempel hvor han arbejder eller bor.