Åbenhed og tillid til læserne – også når krisen kradser?
Når man lukker op for samtaler via en weblog, så sender man nogle signaler:
1) Man har mod (man tør lukke op for kritik)
2) Man har tillid (man stoler på, at læserne er fair)
3) Man har selvtillid (man tror på, at man kan svare for sig)
4) Man er forandringsvillig (hvis man bliver klogere)
Så hvilke signaler sender man, når man lukker kommentarfeltet på bloggen i forbindelse med en krise?
Cykelrytteren Floyd Landis har en weblog. (Info til de der ikke kender ham: Han vandt Tour de France i år, men blev senere dopingtestet positiv – og kæmper nu for sit renomme i cykelsporten.)
Floyd Landis har under Tour de France brugt sin weblog til at profilere sig selv og lade sig hylde af fans. For eksempel i indlægget her, hvor der er 390 kommentarer til, at han har genvundet den gule førertrøje… eller her, hvor der er mere end 600 kommentarer til Floyds indsats i 17. etape.
Nu, hvor krisen kradser, har han imidlertid valgt at lukke for kommentarmuligheden på webloggen, så hans fans hverken kan bakke ham op eller kritisere ham.
Og hos mig giver det anledning til følgende spørgsmål:
- Han siger selv, at han er uskyldig, så hvorfor har han ikke tillid til, at hans fans vil bakke ham op?
- Tror han mon ikke selv på, at han kan overbevise kritikerne om, hans version af historien?
- Hvad håber han at skjule ved at lukke for kommentarerne?
Historien har jeg fra Micro Persuasion, som skrives af Steve Rubel og han skriver ganske kløgtigt:
The moral of this story for corporations or anyone blogging in good times and bad is that you can’t have it both ways. If you’re going to blog, open yourself to comments. And once you do so, don’t put that genie back in the bottle. This is especially true when blogging in a crisis like this one where you need all the trust you can get.
8. august 2006 kl. 20:12
[...] Opdatering: Trine-Maria skriver på ‘Hovedet på bloggen’ om Floyd Landis’ lukning af kommentarfeltet på sin blog. Cykling, Doping, Floyd Landis, Tour de France, Weblog. [...]
10. august 2006 kl. 7:57
Ikke fordi jeg tror han er “ren”, men jeg tror ikke det er overkommeligt i sådan en personlig krise, at svare på 600 kommentarer vedr. ens krise.
Jeg tror i virkeligheden – desværre – at den lære vi kan drage af det er, at bloggen er uegnet til personlig profilering, hvis man overhovedet risikerer at komme i sådan en krise.
Så må man skrive at man holder en blogpause pga krisen.
Du kan ikke forlange af nogen, at de personligt skal holde deres blog kørende under ALLE omstændigheder.
10. august 2006 kl. 8:55
Gunnar – Nu er det ikke sådan at jeg ikke har forståelse for, at Floyd Landis er et menneske – ligesom jeg jo ikke foreslår, at han skriver en personlig kommentar til alle, der måtte kommentere på hans sag…
Men – han har lukket bloggen for kommentarer – og selv om han ikke selv kan deltage i debatten hele tiden, sender det vel også et signal, at når der kommer buler i lakken, så gemmer han sig?
Han har derudover valgt IKKE at skrive et ord om, hvorfor han har lukket kommentar-felterne – og han kunne jo bare være et menneske og skrive: “Hey – det er for hårdt, jeg kan ikke følge med og jeg vil hellere være fri for den her debat, fordi jeg skal bruge min energi til at kæmpe på andre fronter!”
Mit problem er altså primært, at han ikke er tilstede overhovedet – jeg forstår godt, at han ikke er tilstede hele tiden – og det tror jeg da bestemt også at hans fans ville kunne forstå?
Og ja du har ret – blogs er ikke velegnede til “personlig profilering”, blogs er velegnede til etablering af relationer – på godt og ondt – og der mener jeg altså, at Floyd Landis taber sine relationer på gulvet ved at lukke for samtalen, når krisen kradser!
14. august 2006 kl. 7:02
Nemlig.