Les Blogs: Kender alle bloggere hinanden?

Jeg er på Social Square studietur til konferencen Les Blogs 2.0 i Paris. Søde mennesker og gode oplægsholdere, men også en fornemmelse af at være i et selvrefererende system, der i mange af talerne understreger, at blogging handler om "inkluderende samtaler mellem mennesker", men som selv har en retorik, der til tider virker temmelig ekskluderende.

Et eksempel – Jeg ved da godt, at Robert Scoble er technology evangelist og blogger i Microsoft og at han har skrevet en bog sammen med PR/Marketingmanden Shel Israel om blogging. Bogen hedder Naked Conversations og udkommer til januar. Processen med at skrive bogen har man kunnet følge på deres blog, hvor de har blogget en række af de mange interviews, de har lavet og alle bogens kapitler i tilblivelsesprocessen, for at få feedback undervejs.

Men det var ikke særlig klædeligt at overvære dem begge to gå på scenen og glemme, at ikke alle ved, hvem de er og hvad deres historie er. Måske læser man Robert Scobles weblog som hedder scoblelizer, men kan ikke genkende manden fra billedet?

Der kan være mange grunde til at nogle af talerne ikke præsenterer sig. Den første der faldt mig ind var, at når man har mange læsere, får man måske en fornemmelse af, at alle jo ved, hvem man er? Lidt ligesom journalister på TV-avisen måske kan komme til at mene, at alle genkender dem på gaden – og må have problermer, når de så tager på ferie i Sverige, hvor ingen aner, hvem de er?

Den anden grund kunne være at blogverdenen i meget lang tid har været lille og dermed automatisk er blevet lukket om egne ritualer og strukturer (det sker ofte i små sociale enheder, hvor alle kender alle og alle kender reglerne – og det betyder at små grupper kan være mere lukkede end store!). I dag er der så flere og flere der blogger og som tager på konferencer om blogging og har en interesse i emnet – og den blinde plet bliver først synlig for de her top-bloggere når nogle i publikum, som ikke kender dem, er modige nok til at rejse sig og råbe: "Says who?"

Og det sjove er, at de også taler om at samtaler kræver tillid mellem mennesker og at have autencitet og autoritet – men jeg har da ikke tillid til folk, jeg ikke ved hvem er – og autoriteten blegner, hvis jeg først selv skal bryde koden om, hvor de taler fra (deres position)!

Talte lige med min kollega Thomas Madsen-Mygdal som også arrangerer Reboot konferencen i København hvert år og på Reboot bliver talerne altid præsenteret (Thomas opdaterer lige – de bliver enten præsenteret – eller bedt om selv at lave en introduktion) – og så er rammen for oplevelsen sat – vi ved, hvem vi har foran os og er klar til at lytte. En lille detalje, men stor effekt.