Disruptive change of people
John Thackara var på scenen her hos New Media Days fra 14:30 – 15:30 og startede med at slå fast at han nægter at snakke mere om den næste store teknologiske hype – eller om, hvem der forstår det eller ikke forstår det. Han synes, det interessante er, hvad teknologien gør ved folk og vores måder at leve på og være sammen på.
Indhold – siger han, er det folk gør – det alle folk gør – og det er sammenføjningen af alle de små ændringer folk laver i deres liv, som udgør den store forandring i verden.
Eksempler
Time-banking – hvad kan man bruge tid til? Bytte den væk for ting man har brug for. Nye metoder til at betale med tid dukker op og løser det problem at nogl emennesker har for meget arbejde og ingen tid, mens andre har for meget tid og ingen arbejde.
Nursery at home – det vi herhjemme kalder dagpleje – det er en lille forretning, men voksende i andre lande end Danmark, fordi folk er kede af at være så stressede med deres børnepasning og vil tilbyde børnene noget andet.
Living together – folk bygger huse som de kan bo i sammen og på andre måder end de klassiske, opslidende modeller, hvor man køber et dyrt hus, som kræver, at man går meget på arbejde og derfor betyder at man aldrig er hjemme!
Walking Bus – I andre lande bliver børn åbenbart kørt til skole og bliver tykke, men nogle af forældrene vil gerne have at børn skal gå i skole, selv om de er bange for biler og bøhmænd. Derfor løser de selv problemet ved at lave gående busser, hvor forældrene skiftes til at gå til skole sammen med alle børnene.
Cafeer for børn – hvor man har det problem, at børn ikke spiser sundt – og hvor man så laver steder, hvor fområlet er at være sammen, mens man lærer børn om gode spisevaner.
Indkøbs-fælleskaber – hvor folk sammen køber ind – for eksempel økologisk i gårdbutikker – de er ikke tilfredse med tilbuddene i de lokale supermarkeder og skaber så en lokal løsning der fungerer for dem.
Tilbage til land-livet – folk synes, det er forkert, at vi ikke er i kontakt med vores omverden og derfor løser de det ved at organisere sig – og så går de sammen ud og planter grøntsager, arbejder på en gård to dage om måneden – eller gør noget andet for at løse problemet.
Det JT beskriver er nye fælleskaber som opstår omkring konkrete problermer, som folk oplever at de har. Det er selvorganisreet og består af folk, der er aktive – og de finder selv på metoder, der løser deres problemer uden at vente på at skattefar eller andre skal komme og hjælpe dem. Det er private initiativer, det er kreativt og det er entreprenant.
Vi har nye ideer om, hvad det at have det godt og livskvalitet handler om. Der er mere i livet end at tjene penge, det handler også om at indgå i gode fælleskaber.
Doors of perception (konference som Thackara holder) tænker over at der må være nogle nye ting man kan med al den teknologi. Vi har gjort det i 12 år – og vi ved stadig ikke, hvad der virker ude lokalt.
I asiatiske byer er mad ofte tilgængelig på gaden i gadekøkkener, men man ved ikke, hvor det bedste mad er. Derfor besluttede JT at udvikle en applikation så du via din mobiltelefon kunne få besked om, hvor maden var bedst. Men gadekøkkenfolkene ville ikke købe det – eller bruge det! De har deres lokale regulars, som kommer hver dag og spiser og de har en social effekt – en social og lokal effekt. Dette fandt de ud af første dag.
I projektet lærte JT efterfølgende mere om, hvad et servicedesign indeholder – der er ressourcer, der er distribution, indpakning, opbevaring, udstilling, streetscape og mange flere forhold, som skal tænkes ind i den slags design – og det er det, der er det svære – ikke selve teknologien.
Hvordan gør vi så? Vi finder ud af, hvor mange ressourcer vi har ved at lave et ressourcemap. Så forsøger vi, at remixe og gen-allokere ressourcerne og rekombinere dem på nye måder. De fleste af elementerne er gammelkendte og gennemtestede.
Tag ting som er lavet til ét formål og brug dem til noget andet.
Et eksempel om Diabetes
9 minutter om året taler du med en læge resten af tiden er du på egen hånd, i familien og på jobbet. Og hvad du vælger selv at gøre har enorm betydning for, hvordan du lever med din diabetes. Men al opmærksomhed går på sygehussystemet? Det meste kronisk sygdom foregår udenfor hospitalerne. Hvordan kan man få det community, der er omkring sygdommen til hverdag, til at fungere bedre. Kunne man forestille sig at den mad du køber, selv kunne fortælle om den er egnet for diabetikere, at du kunne få opskrifter og gode råd andre steder end hos lægen?
Redskaberne findes – til at lokalisere, beskrive, flytte, sammenligne, udveksle, forsikre og dele, men vi bruger ikke altid redskaberne til det rigtige.
JT fanger ikke rigtigt mig. Jeg tror, det er fordi mange af hans eksempler er så lav-praktiske. Det er sandt at folk selvorganiserer sig og følger børn i skole, men jeg får aldrig fanget sammenhængen til medierne, som jeg ellers er sporet helt ind på – efter paneldebatten om dagbladenes fremtid (ikke blogget endnu).
Efterfølgende forsøger Tim Frank Andersen at spørge til mediernes udvikling – og JT svarer, at vi ved det bedre nede i salen, men at han tror, medierne skal lære at se nærmere på brugerne – for indhold er ikke noget medierne laver til brugerne. Indholdet skabes først, når vi bruger det – tager det ind i vores liv og tildeler det mening.