Spændende konference om webforsider og receptionsanalyse
UPDATE: Et par korrektioner = rettelser fra Lektor B – tak for det!
I dag deltog jeg på:
KONFERENCE OM OPLEVELSE OG FORSTÅELSE AF WEBFORSIDER
på Københavns Universitet Amager – arrangeret i samarbejde med diginet.org
Jeg ville egentlig have live-blogget fra konferencen, men der er ikke WIFI i multihallen i bygning 21 på det nye KUA – hvad tænker de dog på, på det universitet? :-)
Basalt set var der tale om en konference, hvor 2 undervisere og 3 studerende fremlagde det teoretiske grundlag og de praktiske resultater af deres forsøg med at overføre metodologi fra receptionsanalyse til en undersøgelse af brugeres reception af webforsider.
Arrrangementet var velbesøgt og gratis – og det var nogle virkeligt gode oplægsholdere.
HVAD ER RECEPTIONSANALYSE?
Lennart Højbjerg, som jeg ikke kendte i forvejen, men som er underviser på Medievidenskab på KUA lagde ud med at give nogle rammer til forståelse af, hvad receptionsanalyse er.
Kort fortalt er det en kommunikationsmodel, som baserer sig på den grundantagelse, at mennesker altid tolker verden i forhold til den kontekst de er i, deres sociale og uddannelsesmæssige baggrund, deres erfaring indenfor det område, vi taler om osv. – OG at forsøge at forstå, hvorfor mennesker tolker verden som de gør.
AFKODNING – TOMME FELTER PLADSER- SLUTNINGER – KOHEÆRENS
Kort fortalt siger receptionsmodellen, at når vi som brugere udsættes for et budskab, så starter der en fortolkningsproces. Vi "afkoder" budskabet og i afkodningen opstår såkaldte "tomme pladser". Det er steder, hvor kommunikationen (teksten, filmen, billederne) ikke dækker – og hvor vi så bruger vores erfaringer til at "gætte" en sammenhæng. Vi drager på baggrund af vores erfaringer "slutninger" – og til sidst opnår vi "kohærens" – eller på dansk "forståelse/mening".
Lennard Højbjerg gav et godt eksempel med sætningen:
"Ole kørte over glaskårene med sin cykel. Han måtte trække resten af vejen hjem."
Her får vi jo ikke at vide, at Oles cykel er punkteret – vi har et tomt felt, som vi vælger at udfylde med, at det nok er glaskårenes skyld, at Ole må gå!
"Ole kørte over glaskårene med sin cykel. Så fik han øje på politiet – og da han ikke havde lys på skyndte han sig at springe af. Han havde ikke råd til endnu en bøde. Han måtte trække resten af vejen hjem."
Der kunne altså sagtens være en anden historie, men de fleste vil vælge den første version, fordi vores erfaringer siger os, at glaskår punkterer cykler. Og det er sådan receptionsteorien mener, at vi tolker alle tekster (og alt omkring os).
OVERBLIK OVER FORSKNING!
Efterfølgende gav Børge Kristensen (som er min ven og med i DONAs bestyrelse) en rundtur i den forskning der allerede findes om webforsider – han var blandt andet inde på arbejde af navne som Peter Morville, BJ Fogg, Stanford Web Credibility Research, Onkel Jakob, Steve Krug, Rolf Molich, Usability.gov mm. for at vise, at der allerede er gjort mange fund med hensyn til, hvad problemerne kan være på hjemmesider.
Mange af fundene handler ikke overraskende om, at brugerne hurtigt skal kunne forstå, hvilken side de besøger, hvad de kan på siden og hvad de kan forvente at finde.
Børge som er så loadet med information fortalte også lige, at DR har redesignet (i går). Børge mente, at det var til det bedre, men at der måske manglede links til en række af de ting, som brugere vil forvente at kunne på siden.
TESTRESULTATER
En gruppe studerende viste efterfølgende testresultater frem. De forklarede, at de havde vist 35 webforsider til 25 personer – og brugt software til formålet. De viste klip fra en brugertest – og viste hvordan brugerne gik fra at kigge på tekstelementer (logo. tagline, tekster, billeder mm.) og til at forsøge at stykke en meningsfuld forklaring sammen på spørgsmålet: "Hvad er det her for en side?" Det var – som altid meget lærerigt at se brugere kæmpe med at forstå websites.
Hovedkonkusionerne var sådan cirka, at man skal:
1. kalde sin side noget der giver mening.
2. hvis man ikke kan det, skal man have en god "tagline".
3. overskrifter og fremtrædende tekstelementer skal indeholde ord der kan hjælpe brugeren med at sammenstykke forklaringen – jo flere brikker man giver brugeren til puslespillet, jo mere sandsynligt at de finder ud af, hvad siden handler om.
Derudover var der en god pointe om at man både skal have tekst og billeder, fordi nogle brugere mest bruger visuelle brikker, når de skal skabe mening, mens andre læser tekster.
Efterfølgende var der tid til en smule debat om, om man overhovedet kan lave guidelines udfra sådan et eksperiment, hvor brugerne jo slet ikke er i målgruppen for siderne – og hvor brugerne ikke har et mål med deres søgning/tilstedeværelse på hjemmesiden. Det siger måske ikke så meget om FDIHs hjemmeside at en studerende ikke ved, hvad forkortelsen dækker over?
Jeg forsvarede forsøget, fordi jeg synes, det giver mening, at mange webforsider skal være mulige at afkode også for folk, der ikke lige er i målgruppen og ved en masse på forhånd. Det er muligt at jeg ikke vil melde mig ind i FDIH, men det kan jeg jo først afgøre, hvis jeg kan forstå, at jeg måske er i målgruppen?
Alligevel synes jeg det var en god debat. Der var blandt andet gode spørgsmål om, hvordan man tester på brugere med stor forforståelse af sitet (De studerende anbefalede brugere uden forkundskab, men det kan jo være ret svært for store virksomheder) og hvordan man finder ud af, om testsituationen påvirker testen?