P1 til morgen – Weblogs kan ændre den måde virksomheder kommunikerer
Weblogs er kommet i radioavisen via P1 Penge – under overskrfiten "Weblogs kan ændre den måde virksomheder kommunikerer på, fordi forbrugerne får mere indflydelse" De har også interviewet Edward O’Hara, fra internetanalysefirmaet Jupiter Research, som siger, at virksomhederne skal holde øje med blogogsfæren, for de kan miste markedsandele, hvis de ikke følger ordentligt med!
En af de få danske virksomheder, der har en blog er Aarstiderne. Her interviewer P1 Thomas Harttung, som lægger vægt på den direkte dialog med kunderne – og som siger at Aarstiderne også er opmærksomme på, at det eneste der virker på en weblog er at fortælle historien, sådan som den er.
Nu venter jeg så på et interview med Hans Henrik Højberg Hemming, som er annonceret til at foregå klokken 7:30 i P1 Penge.