Wiki som værktøj

Ovre hos Neville Hobson (Bloggen om kommunikation og PR hedder NevOn) er der et indlæg om virksomheder, der bruger wikis internt – for eksempel i forbindelse med projekter. Wikis er software som gør det muligt at oprette hjemmesider, som alle kan skrive på/editere.

Det fascinerende for virksomhederne er, at projektgrupper kan skrive på oplæg sammen – uden at skulle igennem de der frygtelige Word procedurer, hvor dokumentet e-mailes rundt i flere 4 versioner og med 3 korrektur-farver. Man er heller aldrig i tvivl om, hvor den sidste udgave af projektplanen er henne!

Jeg oplever ofte, at folk jeg samarbejder med ikke vil skrive direkte i et word-dokument, som jeg er startet på – og det medfører så, at jeg i stedet arbejder deres kommentarer (som jeg får i en e-mail) ind i dokumentet – efter at de har siddet og skrevet kommentarerne én gang. Arbejdsgangen kunne måske lettes med en wiki?

Skriv en kommentar