Hvor var du?

Hvordan hørte du, at Mary er gravid? Jo jeg sad lige og chattede med en ven, som pludselig – uden for enhver sammenhæng – sendte mig et link til hkhkronprinsens hjemmeside. Han fik linket tilsendt fra en anden ven – og det er selvfølgelig derfor, behovet for at læse papiraviser, høre radio eller se tv er støt dalende, hvis man er online!

Men ok – radio til arbejdet er strengt nødvendigt – og sikke et tilfælde, at det så lige er Jimi Hendrix "The wind cries Mary" der spiller i DR Netradio ovre i IT-afdelingen:

Dr_netradio_the_wind_cries_mary

Nu venter jeg bare på annonceringen af TV2s store helaftens-ekstra-nyhedsudsendelse om begivenheden!

4 kommentar til “Hvor var du?”

  1. Anonymous:

    Det må vist være den slags nyheder – der hører ind under “Institut for Ligegyldigheder” – Republikanere i Danmark går en hård tid i møde.

  2. Trine-Maria Kristensen:

    Hov – jeg er skam også republikaner. Jeg synes bare, det er morsomt, at den slags nyheder er begyndt at komme til mig ad nye kanaler. I sidste uge læste jeg på en blog, at paven rent faktisk var død. Jeg behøver snart ikke holde avis længere – i hvert tilfælde ikke for at få al det der personsnask, som fylder i de andre medier og som efterfølgende er samtalestof overalt (bageren, bussen, frokostbordet,familiefesten osv.).

    Interessant også fordi der jo er folk der mener, at mikromedier vil forringe vores evner til small-talk – for når vi ikke længere benytter samme kanaler til nyheder, vil vi ikke længere kunne tale om de samme emner!

    Også interessant fordi spredningen er ekstrem hurtig – men sandt at emnet er helt ligegyldigt – beklager!

    Mvh

    Trine-Maria
    Afdelingen for kongerøgelse og ligegyldigheder

  3. mig igen:

    Hej Trine-Maria

    1-0 til dig for det humoriske svar på mit første indlæg. Ja hvad skal vi med aviser? – Politiken er i dag faldet for “Kanin på nettet i overhængende livsfare”
    http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=375077&TemplateID=5567

    Det er en gammel hoax historie – Som Urban Legend skrev for over 1 måned siden om
    http://www.snopes.com/critters/crusader/savetoby.asp

    Lærer journalister ikke kildekritik mere? Det var lidt off-topic-

    vh
    Kongetro og kongeblå i hovedet
    Adresse Kongedybet
    Hong Kong

  4. Andreas Haugstrup:

    Jeg var lige her da jeg fandt ud af at Mary var gravid. Nu er jeg i USA, så jeg går mine RSS feeds igennem før jeg læser aviser (normalt ville æren have gået til morgennyhederne på tv).

Skriv en kommentar