Businessweek lørdag morgen
Nu står det også i Businessweek at weblogs bliver et must for virksomheder:
Jeg mener stadig ikke, nøgleordet er weblogs. Det er jo ikke måden man opstiller sin hjemmeside på, der er afgørende for, om man forstår sin omverden og er i stand til at udnytte at teknologien muliggør nye relationer til kunder, aktionærer, interessenter. Det er jo samtalerne – og indholdet i samtalerne, der gør forskellen. Og samtalerne finder ganske rigtigt i øjeblikket sted i weblogs, men også i debatfora, på malinglister – og de vil givetvis fremover befordres af teknologier, vi endnu ikke har hørt om eller opfundet.
Udfordringen bliver, at kommunikation som samtaler ikke kan styres og detailplanlægges og at medieplanen kommer til at se noget kaotisk ud, hvis medierne primært er mikromedier. Derudover bliver det en stor udfordring at praktisere åbenhed i HELE organisationen (almindelige mennesker der har en weblog læser ikke pressemeddelelser fra kommunikationsafdelingen – de vil gerne snakke med den medarbejder, der ved noget, tak!) Kommunikationen bliver to-vejs – og det vil nok tage virksomhederne et stykke tid at omstille sig til.
Businessweek har også startet en blog om weblogs
27. april 2005 kl. 13:31
Præcis analyse. Vi må nok til – som kommunikatører – at pointere tydeligere, at blogs er værktøjer – een af mange kanaler – som en virksomhed kan benytte sig af i sin dialog med og kommunikation til kunderne/brugerne/leverandørerne. Jeg deltog tirsdag som oplægsholder ved et arrangement i FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) (http://www.fdih.net) om formidling på nettet især nye trends etc. Her faldt talen ikke overraskende på weblogs og der fik jeg og den anden oplægsholder Lisbeth Klastrup fra ITU (http://klastrup.dk) kam(p) til vores hår. Deltagerne, webredaktører fra store virksomhedsites – TDC, Sonofon, Velux – var befriende kølige i deres kommentarer som fx. “Og hvordan skal en weblog så lige gavne vores bundlinie, når vi vil sælge vores vare. Er det ikke blot et diskussionsforum som I åbner for – og dermed risikerer at forplumre vores signaler”. Jo – risikoen foreligger helt klart, men men men – min pointe var blot, at en weblog er en mulighed for at fortælle kunder/brugere/omverden¨hvad man går og roder med og få kommentarer på det. – ikke som i et debatfora, hvor din info er “sidestillet” med de andres indlæg. I en blog er der et – som Klastrup formulerede det – et hieraki i og med, at blogforfatteren sidder for bordenden og de andre kommenterer på hendes indlæg.
27. april 2005 kl. 16:31
Hej Kim – tak for din kommentar – ked af at jeg ikke deltog i arrangementet – det lyder spændende.
Jeg forstår til fulde bekymringerne over, at man ikke længere kan “styre kommunikationen”, hvis man åbner sluserne via weblogs. Min pointe er så, at det kan man jo heller ikke, hvis man ikke lukker op på sin egen hjemmeside. Så kommer samtalerne mellem kunderne jo bare til at foregå andre steder – og man må i kommunikationsafdelingerne så spørge sig selv, om man helst vil stå udenfor døren og lytte til det, kunderne snakker om – eller om man via virksomhedens egen weblog vil invitere til samtale og være med til at sætte dagsordenen? Det bør vel afhænge af resten af den strategi, man har for at tale med sine kunder og af, hvilken situation, man er i som virksomhed?
Til en start kan man jo begynde at læse weblogs og finde ud af om der overhovedet foregår noget spændende – og om der er nogle ansatte eller kunder der blogger om én – eller om emner der er interessante for ens faglighed!
Derudover mener jeg bestemt at der er ROI i weblogs. Man lærer sine kunder bedre at kende (noget der ellers koster kassen i fokusgruppe-regninger, spørgeskemaundersøgelser, evalueringer, produkttest og så videre – jeg ved det, jeg har nemlig et analysefirma) – og tro det eller lad være bekendtskabet kan godt betale sig, for tilsammen ved kunderne mere end de ansatte.
Der er en tendens til, at man ser kunder som “forbrugere” af ens produkt – fuldstændig løsrevet fra resten af deres liv. Nationaløkonomer, jurister, kommunikatører, frisører, chauffører, reklamebureau-ansatte og bankfolk læser telefonregninger fra Sonofon og TDC og sætter vinduer i fra Velux. Det kunne jo være at nogle af de veluddannede kunder havde brugbar feedback til virksomhederne. (Jeg kunne for eksempel godt give et par tips til Velux – vi har lige fået sat sådan et par tagvinduer i derhjemme!)
Jeg synes bestemt også, at det er en af fordelene ved blog-formatet, at man er vært og derfor kan bestemme hvilken musik der spiller. Omvendt skal man jo heller ikke være blind for at kommentarer fører til nye indlæg. Seneste eksempel er GMs Fastlane blog, hvor de startede med IKKE at ville skrive indlæg om deres beslutning om at stoppe en annoncering i et større dagblad – og hvor de efterfølgende – på grund af mange kommentarer om emnet – alligevel valgte at skrive et indlæg om beslutningen.
/Trine-Maria
26. april 2005 kl. 18:40
Les Blogs II – Lan Doky
I flyet fra Kobenhavn til Paris bemaerker jeg at Niels Lan Doky ogsaa