Børsen: Revolution på vej i måling af seertal

Børsens MedieMarked skriver også om udfordringerne for fremtidens måling af seertal. Hvordan skal man måle, at reklamerne bliver spolet henover, når vi om føje år alle sammen har fået en PVR (Personal Video Recorder), som optager ALLE tv-programmer digitalt – og lader os springe til præcis det, vi gerne vil se, præcis, når vi gerne vil se det? Hvor meget skal en reklame fylde på en skærm, for at der skal betales for den? Tilsyneladende har de involverede indset, at udviklingen bliver svær at forudsige – artiklen konkluderer, at kontrakten skal være kortere, end de 5-8 år man kører med i dag!

Og hvordan vil de mon måle, om folk har slået det mentale filter til eller fra? På nettet taler man om bannerblindhed, men der er da også opstået en generel reklame-blindhed! Prøv selv at huske om du så nogle reklamer i går (i aviser, på tv, outdoor).

Jeg kan huske én – og den var fra KPMG som "kender professionel entusiasme" fra sig selv. Jeg kan huske den, fordi det var et digt med en masse revisionsord – og fordi den var lidt malplaceret på en dag, hvor en af deres medarbejdere måske uretmæssigt har fået en lejlighed til sin datter ovre i Codan 

Skriv en kommentar