Galathea ekspeditionen – online døgnet rundt
Galathea 3 er under planlægning. Skibet skal sejle jorden rundt og havene skal støvsuges for spændende liv og naturvidenskabelige gennembrud. De skriver selv på hjemmesiden:
"Projektideen … har et dobbelt formål: Et videnskabeligt formål, hvor vore dages videnskabssyn og højteknologiske hjælpemidler anvendes i både tidligere besøgte miljøer og på nye steder. Og et formidlingsmæssigt formål, hvor ekspeditionen bruges som en enestående platform for forskningsformidling, navnlig inden for naturvidenskaberne.
Med moderne satellitteknologi vil ekspeditionen være on-line døgnet rundt som et internationalt multimedieprojekt, hvor den skrevne presse, tv, radio, undervisning og internet kan smelte sammen."
Der skal altså formidles – ja der skal så! Derfor er der da også indrykket en annonce i dagbladene og der søges med lys og lygte efter broadcastere, der kan lave tv og radio – og printmedier, der kan lave artikler til aviserne. Og det glæder mig!
Men hvor er annonceteksten, der efterlyser en weblogger, der vil blogge direkte fra skibet via satelit? Og hvor er planerne om en Wiki om havbiologi og undersøiske bjergkæder?
På hjemmesiden fremgår det, at der vil være journalister og fotografer om bord – fint, men hvor er det lige at internettet og "on-line døgnet rundt" kommer på banen?
Forhåbentlig har de bare ikke skrevet om det i annoncen og på hjemmesiden, fordi Jyllandsposten (som fik ideen og som skal med på hele ekspeditionen) har tænkt internet, weblog og wiki ind i formidlingsstrategien fra starten – og har planer om at blive det første danske medie, der blogger jorden rundt via satelit?
16. juni 2006 kl. 13:47
Gode pointer. Jeg glæder mig til at følge ekspeditionen på afstand og se, hvordan den vil gebærde sig i det såkaldte cyberspace.
Andre sponsorer som Ingeniøren kommer også til at blogge.
/kurt
27. august 2006 kl. 13:33
[...] Det har fra starten v