Arla søger dialog på nettet
Arla har i dag annonceret i helsidesartikler (blandt andet i Berlingske Tidendes 1- sektion, side 5), at de vil starte et forum på nettet, hvor forbrugerne "nemt" kan "komme i dialog" med Arla.
UPDATE: Arla forum er ikke kun en netservice – det er også en telefonservice, hvor forbrugerne kan ringe ind og få svar. Der fremgår af deres pressemeddelelse om sagen.
Arla forum på nettet er imidlertid ikke et forum som andre internetfora. Hos Arla er positionerne i samtalen fra starten ridset op. Forbrugerne kan stille spørgsmål (?) og eksperterne hos Arla kan svare (!). Foreløbig er der således ikke tale om hverken dialog eller samtale.
Jeg håber, det er en begynderfejl – for det er klart, at dialog fordrer, at begge parter stiller spørgsmål og får svar. Forhåbentlig åbnes Arlas forum yderligere op, når det strømmer ind med henvendelser fra forbrugerne?
Arla skulle hellere starte en weblog:
- Der er masser af nyheder på det her område – og dermed mulighed for mange daglige opdateringer
- Det fyger med modstridende informationer på området. Kvinder skal drikke mælk ellers får de knogleskørhed, men kvinder skal undgå at drikke mælk, da det øger risikoen for kræft i æggestokkene! Arla kunne måske via en weblog bidrage med forklaringer, anbefalinger og større klarhed på området.
- Hvis Arla vil have dialog, så er de åbne kommentarfelter smarte – her kan forbrugere, producenter, politikere og eksperter løbende komme med input til Arlas verdensopfattelse – og diskutere den både med Arla og med andre interesserede.
Så med en weblog kunne Arla vise med al tydelighed, at de vil blive bedre til at "fortælle og lytte" og at de er rede til at "diskutere alt" med forbrugerne.
20. februar 2005 kl. 17:55
Se, nu troede jeg jo lige at vi ville få en fed case på hvad blogging kan gøre for Arla – lidt øv at endnu ikke har set potentialet i den ren-dyrkede dialog.
Men måske er det fordi de er bange for den – ikke ved hvordan de kan og skal kontrollere den.
Men måske er det også bare fordi jeg er en “dum” blogsværmer, som jeg blev kaldt forleden……:-)
Alt det bedste
Hans Henrik