De første 10 år på bloggen – og hvorfor webloggen stadig er et dejligt sted

tirsdag, 2. december 2014, kl. 10:06

Der er sket meget med sociale medier siden jeg skrev mit første blogindlæg på denne blog for præcis 10 år siden. Og sad og ventede på en kommentar – som selvfølgelig aldrig kom. Min første kommentar faldt 18 dage senere – og jeg husker det ikke, som om det var lang responstid :-)

hpb_2007_wayback

Screendump af bloggen fra Wayback Machine – det er fra 2005 :-)

At blogge var afsindigt besværligt – dels skulle man installere software og have installeret et eller andet så man overhovedet kunne “uploade” nye indlæg – det tekniske hjalp Hans (min mand) mig med – ligesom det var ham der fik mig i gang – fordi han var ret sikker på, at jeg ville få “en masse ud af det”. Hans blander sig stadig umanerligt meget i, hvad jeg skriver (også på Twitter og Facebook) og han har stadig ret, det meste af tiden.

Blogging var også besværligt, fordi jeg skulle finde på noget at skrive og fordi jeg først skulle lære at tage rollen på mig – at være blogger – at sige “jeg” og “mig” og “mine” i stedet for man og vi. Bloggen har i perioder lidt under, at jeg ikke har haft tid – især ikke til at gøre det kort og skarpt nok – hvert år ved nytårstid håber jeg, at næste år bliver det år, hvor jeg igen bruger bloggen mere fordi:

Min weblog er et livsarkiv – søgefunktionen er glimrende – jeg kan finde det jeg skrev for 8 år siden, hvis jeg bare har et enkelt begreb eller ord jeg har brugt – jeg HADER at alle debatter og reflektioner på både Twitter og Facebook er så absolut flygtige – der findes faktisk erkendelser som det kan svare sig at finde frem og nærstudere næste gang man støder på samme fænomen – eller den næste bølge rammer.

Min weblog er reflektioner – jeg tænker godt når jeg skriver blogindlæg – jeg bliver selv klogere af at forsøge at koge noget ned til det jeg mener er vigtigt – og kommentarerne gør mig altid endnu smartere

Min weblog har etableret en stærk del af mit netværk – jeg synes stadig at nogle af dem jeg lærte at kende online ved at læse deres blogs, er nogle af dem jeg kender bedst – fordi man med de længere indlæg giver mere af sig selv og er langt mere sårbar – man er nødt til at stå på mål for sine synspunkter – at være i dem og at tage dem på sig

Min weblog gav mig afsættet til mit arbejdsliv – næste år er det 10 år siden, jeg startede med at underholde om sociale medier – og det gør jeg stadig – selv om alt for meget af det handler om Facebook og Twitter og dynamiker og trafik og engagement. Alligevel føler jeg, at mit arbejde er dybt og inderligt tilfredsstillende – jeg står stadig på platformen af bloggen – at man skal være relevant, ikke tage sig selv for alvorligt, være åben for verden og for ny viden – og at langt de fleste mennesker er venlige og hjælpsomme

Det bedste ved at blogge og ved mit arbejde er jo ikke teknologien eller platformene – det er at der er masser af skønne mennesker involveret – tak til alle jer, der har læst med, kommenteret, arbejdet sammen med mig, provokeret mig, delt links til mine ting, retweetet mig og tak til alle jer, der har blogget og delt jeres viden og tanker og meninger med mig og verden.

Hjerteligt tillykke til Hovedet På Bloggen – og fremad mod de næste 10 år :-)

Ello Bello – mig fortello :-)

lørdag, 4. oktober 2014, kl. 1:10

Der er et nyt socialt medie på gaden – navnet er Ello og lige om lidt har vi nok glemt det igen.

Jeg udtaler mig om det til Berlingske Tidende – lige her:
Er et “hello” til Ello et farvel til Facebook?

Interessen for Ello viser efter min mening, at vi er ved at være kørt en lille smule trætte af Facebook – klar til at springe, hvis der kommer noget, der for alvor kan noget nyt.

Jeg er ret sikker på, at det ikke bliver Ello, der lukker Facebook. men de kan stadig nå at overraske mig og alle de andre ironiske brugere – hvis de begynder at udvikle fantastisk funktionalitet. Jeg ville så håbe for dem, at det blev meget snart – inden interessen forsvinder igen :-)

Jensens Bøfhus i sej modvind i sociale medier

søndag, 21. september 2014, kl. 16:20

Så er der igen en shitstorm på vej henover over Danmark – og denne gang er det Jensens Bøfhus, der er hårdt ramt.

De har vundet en sag i Højesteret – Jensens Fiskerestaurant skal fremover hedde noget andet – og prisen for restaurantejeren bliver 200.000 i erstatning til Jensens Bøfhus og 300.000 i sagsomkostninger.

Det har foreløbig fået +96.000 mennesker til at melde sig som fans af en side, der vil boykotte Jensens Bøfhus:

jensens_bøfhus_protestside

Derudover er der også kritik på Jensens Bøfhus egen Facebookside, som er lukket for at fans kan slå noget op (så vidt jeg ved har siden hele tiden været lukket – for at undgå anmeldelser og klageskriverier)

På Facebooksiden er der blandt andet kunder/fans, som spørger, hvorfor Jensens Bøfhus ikke har taget aktion i en lignende navnesag i Norge – og her er eksempler på de “ikke-svar” kunderne får:

kommentarer_jb_ikkesvar

Og selvfølgelig er der også et hav af artikler i aviser og indslag i nyhedsmedier (jeg udtaler mig lidt her) og selvfølgelig en masse private statusopdateringer fra folk, der synes, det er uanstændigt af én eller flere grunde, som kan sammenfattes sådan cirka til dette:

- stor virksomhed tromler lille virksomhed
- stor virksomhed tager patent på godt dansk efternavn
- stor virksomhed går ud og siger, at kunderne skal læse dommen og forstå sagen = kunderne er smådumme

Jensens Bøfhus virker ret overraskede over, at folk er blevet så sure – og det finder jeg til gengæld overraskende.

For det skorter jo ikke med eksempler på, at når en stor virksomhed forsøger at trumfe sin vilje igennem (via jura) overfor en mindre spiller, så har man en klassisk David/ Goliath situation. Og den skal man som virksomhed altid overveje meget nøje, om man har råd til at være i – og om man kan håndtere godt.

Lige som man formodentlig sidder og kigger på om man har råd til advokatsalærerne, hvis man taber, så skal man altså også overveje om, man har råd til regningerne til PR-bureauet og en eventuel nedgang i salget, hvis man vinder.

Så hvad kan Jensens Bøfhus gøre nu?

Række hånden ud?
jeg er ikke klar over om Jensens Bøfhus har forsøgt sig med mindelige løsninger og udstrakte hænder INDEN de gik rettens vej. Og det er faktisk et problem, at jeg ikke ved det – for hvis Jensens Bøfhus selv mener at de faktisk har prøvet at løse det i mindelighed, så har de stadig en bedre sag.

Hvis de ikke har forsøgt med mindelighed, så kan de give det et forsøg nu. De kan for eksempel tilbyde at lade Jensens Fiskerestaurant beholde de 200.000, så han kun skal betale sagsomkostninger – eller de kan tilbyde at hjælpe ham med udgifter til nye skilte/materiale osv. (Se et godt eksempel på denne strategi, fra Jack Daniel’s lige her)

På Facebook tror jeg en lidt mere offensiv og kommunikerende tilgang – vise lidt forståelse for at kunderne ikke ser nuancerne, forklare juraen tålmodigt, men fremfor alt være lidt mere tilstede med den version af historien, som man synes alle bør kende.

Sidde stille?
Hvis de selv vurderer, at det driver over og at det alligevel ikke er deres trofaste kernekunder, som brokker sig, så kan de vælge at tie helt stille om sagen i et par uger og se om ikke det hele var en storm, der drev over.

Hvis jeg var deres rådgiver, ville jeg nok have svært ved at anbefale denne løsning uden en egentlig kundeundersøgelse. Jeg ville nærstudere besøgstallene og bookningerne nøje i de kommende dage – og det er jeg da også sikker på, at de gør.

Fortsætte med at kæmpe for “retfærdighed”?
En del af mine venner – blandt andet på Twitter – har advokeret for at det da “ikke kan være rigtigt” at “folkedomstolen” skal bestemme, når nu Jensens Bøfhus HAR vundet sagen?

Jeg er sådan set enig i, at man bør læse dommen og prøve at forstå nuancerne, men det er samtidig helt tydeligt for mig, at det ikke er virkeligheden – og at folk enten ikke læser dommen / eller læser den, uden at finde svar på, hvorfor det der er dømt, er retfærdigt.

Og så længe Jensens Bøfhus ikke har en bedre historie, end at “vi fik ret i retten”, så tror jeg sandsynligheden for, at de trænger igennem den massive opfattelse af uretfærdighed som hersker, er minimal.

Jeg følger sagen med spænding og synes, at alle virksomheder bør notere sig, at når de sidder sammen med advokaten for at lægge sag an mod en konkurrent, så er det en god idé at overveje, hvor lille konkurrenten er (eller kan gøre sig) og hvad det kan koste at vinde, hvis ikke den gode fortælling om, hvorfor man var nødt til at trumfe, er meget let at fortælle.

Andre shitstorms:

Telenor (min artikel på Kforum)

Tivoli og Kopenhagen Fur som sponsor

IKEA vs, Ikeahackers.net:
IKEAs advokater kræver fansitet IKEAHackers lukket
Ikea trækker deres krav

Fornærmelser og trusler og hvorfor blokering er en god idé

tirsdag, 9. september 2014, kl. 0:13

En mand har kaldt Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for Skodsæk på Facebook og har modtaget en bøde for det.

Der er stor debat om, om han er anklaget for at have fornærmet ministeren (det er den paragraf han er tiltalt for i følge bødeforlægget) eller om han er anklaget for at have truet hende, da Beskæftigelsesministeriet insisterer på, at det de har anklaget ham for, er trusler. Benjamin Rud Elberth har meget venligt udredt trådene her.

For mig er det ret vigtigt, at vi får afklaret om det er trusler eller fornærmelser. Jeg synes, trusler skal anmeldes – og hvis de er grove, mener jeg at man bør fratage dem, der truer, retten til at føre computer. Evt. til en start tildele dem klip i pc-kørekortet og give dem en internetforbindelser der kun virker en time meget tidligt på dagen – inden de har drukket alt for meget af natpotten. Mennesker der truer, gør internettet til et trist sted, de gør andre mennesker utrygge og de bruger trusler om anvendelse af vold og magt til at stoppe fornuftig saglig debat og dialog.

Er der derimod tale om fornærmelser, så mener jeg at Facebooks funktion for blokering af idioti, bør tages flittigt i brug. Egentlig kan jeg sagtens se at man som offentlig person ikke skal finde sig i at blive fornærmet af alle mulige og kaldt øgenavne osv. Men hver gang man anmelder en forbrydelse til politiet bør man jo (også som minister) huske, at de ressourcer politiet bruger på sagen, ikke kan bruges på noget andet – og godt nok har man i regeringen besluttet, at der skal udskrives for 600 mio kroner ekstra bøder, men jeg regner ikke med, det er for at sige bandeord på Facebook?

Blokeringsfunktionen er glimrende fordi den fungerer som at sætte uvorne unger udenfor døren for evigt. Folk du blokerer på Facebook, får ikke en mail om at du har blokeret dem. Det eneste de får er en lang næse, hvis de forsøger at søge dig frem på Facebook (når de efter nogle uger ikke forstår at de ikke får dine opdateringer i deres nyhedsfeed). Nogle af dem vil måske bare tro, at du har droppet Facebook (hurra – det hjalp at de fornærmede dig!) eller de kender mekanismen og ved godt, at du har droppet at føre fornuftig samtale med dem. Det morsomme er, at nogle af dem bliver ret fornæmede over at blive blokeret – og så har vi problemet, for hvis du allerede har blokeret dem, kan de jo ikke blokere dig!

Ligesom jeg ikke vinker og smiler og styrter hen for at invitere folk, der har fornærmet mig, med til min fødselsdag, så kan jeg ikke se formålet med, at jeg skal være venner med folk online – eller give dem adgang til min Facebook-fest – hvis de fornærmer mig? Jeg har en ret lav tolerance-tærskel overfor folk, der råber ad mig ude i den virkelige verden, så hvorfor i alverden skulle jeg være mere tolerant online?

Jeg tror, at hvis vi allesammen blev lidt mindre tolerante overfor idioter – og ikke bare blokerede dem, der sagde noget grimt til os selv, men også gjorde os den ulejlighed at blokere dem, der siger noget grimt til vores venner, så ville den sociale isolation (som altid har været en fin sanktion i sociale sammenhænge) kunne virke opdragende – også langt mere end en bøde.

Og jeg understreger så lige, at jeg ikke mener, man skal blokere folk, der er uenige med én eller som kritiserer det, man siger – det er kun, hvis de kalder én for skodsæk eller fnatmide i processen, at jeg synes, man roligt kan køre blokaderne frem.

Dronerne kommer

onsdag, 25. juni 2014, kl. 22:52

Som allerede nævnt har jeg fået bijob i Dansk Drone Kompagni og i den forbindelse er jeg selvfølgelig nysgerrig på alt, hvad droner kan bruges til og på nogle af de debatter om privatliv og overvågning som vil følge med.

Derfor har jeg skrevet en lille artikel til Kforum om fænomenet “Dronerne kommer“, med en masse eksempler og gode videoer af droner, der viser os nye sider af verden.

Læs med og snyd under ingen omstændigheder dig selv for den her vilde video-performance med droner:

Lige om lidt er det sommerferie – og jeg vædder en is på, at du vil kunne læse historier i aviserne om droner på stranden – eller måske ind over sommerhushaverne. Det er ikke uproblematisk at naboen har fået adgang til overvågningsudstyr, men udover irritation er der virkelig et stort potentiale for at gøre en masse ting smartere, som jeg glæder mig til at være med til at udforske.

Det hjælper, når vi brokker os!

torsdag, 19. juni 2014, kl. 21:09

Ikke sådan generelt. Det ved jeg godt – jeg har for eksempel lige forsøgt at brokke mig over vejret – der skete ingenting, jeg blev stadig totalt gennemblødt :-)

Men på the interwebs, virker det nogen gange, så man bliver helt glad:

gladbamse

I denne uge har det nemlig virket sådan, at en hel masse mennesker skrev surt brok om IKEAs forsøg på at lukke IKEAHackers (efter 8 år – min version af historien er her) – og at en masse andre delte historien, retweetede den, kommenterede den – så nu har IKEA kontaktet Jules som driver siden og nu vil de prøve at finde en bedre løsning.

Læs Jules seneste opdatering i sagen her:

“In a statement they (IKEA) issued (published by Jennifer on Yahoo! Homes) they said “We want to clarify that we deeply regret the situation at hand with IKEAhackers. It has of course never been our ambition to stop their webpage. On the contrary, we very much appreciate the interest in our products and the fact that there are people around the world that love our products as much as we do. We are now evaluating the situation, with the intention to try to find a solution that is good for all involved.”

Jules er glad – og det er jeg også – for alle mulige mennesker har fortalt mig, at “IKEA er nødt til at beskytte deres brand” og “IKEA risikerer selv at miste retten til deres navn” og for mig er det snak. IKEA har helt sikkert vundet førsteretten til at kalde noget for IKEA, men derfra og så til at forbyde alle IKEA-fans nogensinde at lave websites, der hedder noget med IKEA er der vel et stykke vej?

Og at slå hårdt ned på et site, som bruger reklamer (kommerciel udnyttelse af brandet jvfr juristerne) med det hovedformål at have råd til at have en moderator/ community ejer siddende og passe og pleje et fansite på fuld tid – er simpelthen ikke smart i 2014 – uanset, hvor mange jurister der vil skrive under på at den holder i Landsretten.

“Juridisk rigtigt” kan simpelthen købes for dyrt og nu håber jeg bare IKEA og Jules finder en smart, god løsning for alle involverede – så jeg kan blive ved med at lade mig inspirere af IKEAHackers fra hele verden :-)

IKEAs advokater kræver fansitet IKEAHackers lukket efter 8 års gratis reklame

tirsdag, 17. juni 2014, kl. 1:59

Nu er det 2014, 5 – og jeg fatter faktisk ikke, at jeg er nødt til at skrive det her indlæg. Nogle dage føler jeg bare, at alt hvad jeg har sagt, har været KOMPLET spild af tid. Jeg går i seng. Jeg siger op. Men inden skriver jeg lige dette indlæg – og jeg er ked af det, men jeg bruger STORE BOGSTAVER undervejs.

Det korte og det lange er at IKEAs advokater har sendt breve til Jules fra IKEAHackers.

ikeahackers

Hun har drevet FANsitet siden 2006 (Og jeg skrev om det her på bloggen i august 2006 – Det er et fantastisk sted). I de første år var det ved siden af et job – men så voksede siden, det blev dyrere at hoste al den trafik og overvåge kommentarer og det tog tid at svare på henvendelser.

Så Jules satte reklamer på siden og sagde op for at passe EN VOKSENDE IKEA FANSKARE som HVER DAG får gode råd og inpiration til at bruge produkter fra IKEA.

Så nu har IKEA’s geniale advokater besluttet at Jules kun kan beholde domænenavnet, hvis hun ikke har reklamer på sitet (vi taler her om sitet, som er EN STOR REKLAME for IKEAS PRODUKTER, da det overtræder deres varemærkes whatever.

Jules hat aldrig fået penge af IKEA for det store arbejde, hun har gjort for dem.

5 grunde til at det er usmart af IKEA (og at jeg bliver træt)

1) IKEAHackers er IKKE en enmandsbutik

IKEA Hackers er et online fællesskab – der er kernebrugere, som elsker sitet (og de fleste troede sikkert, de var venner med IKEA) og de bliver jo sure nu. Allesammen. Og så siger de det til deres venner på Facebook, som så klikker på historien og synes, det er for tyndt. Det er ligemeget om Jules skriver under på et stykke papir – vi andre har ikke skrevet under på noget.

2) Advokater kan ikke vinde over bloggere, uden at virksomheden får ridser i PR-lakken

Hvis en advokat nogensinde foreslår dig at sende et C&D brev (Trusselsbrev), så beder du ham om at vise dig den forsikring, der dækker dine PR-tab, inden du sætter frimærke på kuverten – det kan simpelthen kun gå galt.

3) For Jules er David – IKEA er Goliath

Fra Jules blogindlæg om sagen:

“Needless to say, I am crushed. I don’t have an issue with them protecting their trademark but I think they could have handled it better. I am a person, not a corporation. A blogger who obviously is on their side. Could they not have talked to me like normal people do without issuing a C&D?
Read more at http://www.ikeahackers.net/2014/06/big-changes-coming-to-ikeahackers.html#zAR0BXcKRXHgZKWM.99″

Lige meget hvad, så er IKEA en stor virksomhed, der sendte lakajer med høje lønninger og dyre slips ud for at ramme en glad fan – og med mindre det viser sig, at Jules i virkeligheden har ødelagt IKEAS forretning / og eller er dybt kriminel, så kan IKEA ikke tildele hende en anden rolle, uden at komme til at fremstå endnu mere usympatiske.

4) Sagen handler ikke om jura

Advokater forstår ikke dynamikkerne på sociale medier. Og bør derfor holdes langt væk. Det her handler ikke om lov og ret og kommer aldrig til det. Det handler om fællesskab, om fornemmelsen af retfærdighed, om at vise ydmyghed overfor kunder som er så dedikerede fans, at de opretter websites og hacker produkter.

IKEA kan sikkert vinde en retssag og tvinge Jules til at aflevere domæenet (selv om 8 år vel næsten må give hende en slags brugsret?), men kan de vinde med integritet og uden at vi synes, de er slyngler? Hvad koster en shitstorm? Hvad er prisen på en dedikeret fan?

5) IKEA har allerede tabt

Jeg plejer at holde meget af IKEA. Nu har de så vist deres sande ansigt – som Jules skriver, har vi nok været naive (igen vil nogen sige). Vi troede, at de udover at sælge møbler og tjene penge også godt kunne lide os, kunne lide at vi hackede deres møbler og indrettede os smart med deres ting og tog billeder og delte dem. Nu ved vi at de bedre kan lide deres egne kataloger og at de helst ser, at de bestemmer fuldt ud, hvad det er for en fortælling, de skal indgå i i vores hjem – på mig virker det ret usympatisk.

Hvis jeg var IKEA, så gav jeg LEGO et ring i morgen for lige at få et tip eller fem :-)

Nå men jeg holder heldigvis snart sommerpause. Jeg orker ikke tale mere om potentialet med sociale medier for virksomheder, som jo i virkeligheden bare skal se at finde ud af, at alle os herude på nettet bare er mennesker. Men som tilsyneladende stadig foretrækker at forsøge at nedbryde sunde relationer ved hjælp af usympatiske systemer og strukturer – og breve fra advokater. Godnat. Dybt godnat.

Hvad laver Trine-Maria #2 Er som altid flyvende – og nu også med droner

torsdag, 12. juni 2014, kl. 12:17

Min mand fik for lidt over en måned siden den gode idé, at starte Dansk Drone Kompagni, som skal arbejde med drone-teknologi. Til en start er det primært luftfotografi, men også inspektion fra oven og senere kunne det også være termografi (man kan for eksempel se varmetabet fra et tag på en kold dag = hvor skal man isolere – eller man kan søge efter dyr/mennesker der er væk og som afgiver varme) og alt muligt andet, som bliver muligt med de små smarte flyvere

Screenshot af websitet for Dansk Drone Kompagni

Dansk Drone Kompagni ApS

Se websitet (som altså er under udvikling – vi er som sagt lige startet) her

Og der er ikke langt fra ord til handling her. Først mødte Hans Rolf, som nu er fastansat drone-pilot på fuld tid. Så købte han en lille træningsdrone – og derefter to bedre droner med kamera og gyro – og nu er den fjerde drone (med superkamera og endnu bedre muligheder for at tage lækre billeder) på vej fra Sverige.

Virksomheden har med hjælp fra Lejre kommunes supersøde nye erhvervschef også fået fine lokaler i Osted og Hans og Rolf er i gang med at ansøge om tilladelser og forsikringer mm. (der er heldigvis ret skrappe regler for hvor og hvordan man må drone)

Jeg er allerede blevet helt pjattet med at se verden fra oven – og har derfor meldt mig til at lave PR og Markedsføring for virksomheden – og jeg tager derfor også i mod gode forslag til kontakter og tips om kunder eller omtale – bare fyr løs :-)

Er dine medarbejdere komplet idioter?

torsdag, 5. juni 2014, kl. 11:37

Jeg grinede og skyndte mig at RT (dele), da jeg så denne fine model på Twitter:

flowchart_soc_media_policy

Se modellen i større udgave her

Den kan være svær at læse – men der står:

Har du brug for en social media politik?

1) Er dine medarbejdere / kolleger umodne, idiotiske og/ eller ondskabsfulde?

Hvis Nej = Du har ikke brug for en social media politik

Hvis Ja
- Alle mennesker er jo sådan
= Du trænger til ferie
= Du har ikke brug for en social media politik

- Vi har skabt dem
= Du skal nok kigge lidt på ledelsesformen
= Du har ikke brug for en social media politik

- De var sådan, da vi ansatte dem
= Du skal kigge på din rekrutteringspraksis
= Du har ikke brug for en social media politik

Og grunden til at det er sjovt, er selvfølgelig at det rummer meget sandhed. Hvis du har tillid til medarbejderne og de i øvrigt ikke forvandler sig til monstre hvert andet øjeblik og hvis medarbejderne har tillid til virksomheden og i øvrigt er omgængelige og sympatiske, så kan du jo spare dig selv for utrolig meget bekymring.

De fleste af rygterne om sociale medier er stærkt overdrevne. Langt det meste af det der foregår i sociale rum online, er præcis lige så positivt og konstruktivt (og kedeligt) som det der foregår i sociale rum off line. Mennesker er i udgangspunktet venlige og prøver at hjælpe hinanden. Nogle taler lige lovligt meget om sig selv og har svært ved at se de andres perspektiv, men de færreste går bersærkergang.

Så slap af – og lav hellere en politik for, hvordan I hjælper nogle flere kunder eller løser nogle rigtige problemer, mens I tjener penge.

Hvad laver Trine-Maria? #1 En ny virksomhed, der hedder Trustmint

mandag, 2. juni 2014, kl. 11:25

Hvad laver Trine-Maria? #1

“Hvad laver du egentlig Trine-Maria?”

Hmmm – ja det er et godt spørgsmål. Jeg rådgiver om sociale medier, holder foredrag og kurser og er censor på Aarhus Universitet – alt sammen med sociale medier som omdrejningspunkt. Mit afsæt er som altid min baggrund i PR og sociologi – og at sociale medier er andet og mere end medier – det er rum for sociale interaktioner – og dem der får succes med at være i de rum, er dem der er til at holde ud at være sammen med. Ergo er mit fokus på at prøve at lære folk ikke at være så kedelige, ikke kun at tale om sig selv – at have fokus på noget, der er relevant for dem selv og for andre de møder online. Super enkelt – undrer mig stadig over, at det er så svært? :-)

TRUSTMINT – TILLID som KONKURRENCEPARAMETER

Derudover er jeg ved at starte en ny virksomhed, sammen med Hans Hansen (som jeg også er gift med). Virksomheden hedder Trustmint (og ja, jeg ER med på at sitet ikke er hverken halvt eller helt færdigt – det er sommerferie-projektet!):

Trust betyder selvfølgelig tillid, mens mint betyder “mønt”. Som i Gammel Mønt – det sted, hvor man slog mønter. Målet er at lave en virksomhed, der hjælper organisationer og virksomheder med at bygge tillid.

Vores udgangspunkt er, at med Big Data og Internet of Things (IoT) vil der i mange virksomheder (som beder om kundernes data) opstå behov for at arbejde systematisk og struktureret med at opbygge tillid. Kunderne vil ganske enkelt ikke aflevere data til organisationer eller virksomheder, de ikke har tillid til.

I sociale medier oplever jeg ofte rendyrket marketing-tilgang – for meget mediefokus, for meget salgsgas og for lidt fokus på de stærke relationer, der kan opbygges, hvis man er i stand til bygge tillid ind i interaktionen.

Når jeg for eksempel ser tal, der viser at kunder primært relaterer (bliver fans af) brands, fordi de så kan få rabatter eller særtilbud, så ved jeg at potentialet i de relationer ikke udnyttes optimalt. Så min plan er faktisk ikke at holde op med at snakke om sociale medier, men nok i stigende grad at gøre det fra en anden position – hvor tillid i relationer bliver det bærende. Jeg lærte for hundrede år siden at det at tiltrække kunder som handler én gang er for dyrt – man skal bygge relationer som holder – og limen i mange langsigtede relationer er tillid, der ikke bliver brudt.

I første omgang tilbyder Trustmint foredrag om data og tillid – og her giver vi vores bud på, hvorfor organisationer skal interessere sig mere for tillid her i data-alderen – og på, hvad organisationer kan gøre for at sikre tillid, i de relationer de bygger op online.

Til efteråret vil vi gerne i gang med projekter i organisationer, hvor vi kan forsøge at kortlægge, hvilke initiativer der øger tillid og hvilke der tværtimod høvler af tilliden. Og vi er meget modtagelige for forslag til, hvor vi kan starte.

Tillid som fænomen er derudover rasende interessant og jeg læser for tiden en stak bøger om emnet: Jeg er vældig inspireret af Don Peppers og Martha Rogers “Extreme Trust – Honesty as a Competitive Advantage“.

Derudover leder jeg efter et sted, hvor vi kan holde fyraftensmøde om “Tillid og data” efter sommerferien, så hvis du har et mødelokale med plads til 20 deltagere og mod på at lægge hus til, så sig frem.