hovedetpaabloggen.dk

Den korte version er, at jeg ikke har tid. Den lange er, at jeg har mistet lysten til at skrive til hovedet på bloggen. Ikke for altid og ikke fordi jeg så skal lukke og slukke, men bare fordi jeg har andre steder at skrive.

Jeg skriver for eksempel stadig på min bog som hedder “Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier”. Det er nu juni 2016 og jeg er ikke stolt over at det har taget så lang tid, men jeg er også realistisk. Jeg elsker at arbejde og jeg får så mange sjove opgaver – så jeg ender hele tiden med at vælge at løse dem og lige at vente med bogen til der bliver bedre tid – ha ha! :-)

Bogen skal nok blive færdig, men jeg ved bare stadig ikke helt hvornår.

Derudover blogger jeg nu på POV International. Danmarks nye, seje, gratis blogmedie. Mine første tre indlæg er lige her:

Sådan undgår du at blive deprimeret af Facebook

Hvem tror Facebook egentlig du er? (om Facebooks algoritmer)

Prøv lige at være stille et øjeblik

Derudover skriver jeg stadig jævnligt 140 tegn ad gangen på Twitter som @trinemaria

Jeg er også stadig jævnt aktiv på Facebook. For eksempel har jeg oprettet en facebookgruppe, hvor jeg tvinger folk til at hjælpe mig med bogen og den er du velkommen til at være med i :-)

Djurs Sommerland har et Afrikaland med Hottentotter og Kannibaler.

Det er selvfølgelig meget sjovt, hvis man er 1) hvid og 2) historieløs. Udfordringen er, at hvis man enten ikke er hvid eller har fulgt bare en smule med i historietimerne, så bliver man måske paf, rystet, overrasket, vred, ked af det, ubehageligt til mode, træt (lidt afhængig af ens temperament).

Hvis man er historieløs, kan man jo altid google lidt og hurtigt finde ud af at Hottentot er et nedladende udtryk de hvide under koloniseringen af Afrika brugte om folk fra en bestemt stamme, som i øvrigt stort set blev udryddet dengang. Det er derudover for længst påvist at kannibaler spiste hinanden – ikke de hvide – og at det var vist var ret sjældent, det forekom. Hvis nogen opførte sig som vilde på det afrikanske kontinent, var det vel de hvide gæster, men slaveskibe og herremænd med piske, ser man af en eller anden grund ikke så ofte i temaparker?

Personligt synes jeg af samme grund, at det er helt unødvendigt at fremstille andre mennesker som stereotyper og at trampe rundt i et af de sorteste kapitler i verdenshistorien, fordi man gerne vil lave en karrusel og sælge nogle billetter til en sommerforlystelse?

Det kritiske indlæg
Djurs Sommerland har på grund af Hottentotterne og Kannibalerne for et par dage siden modtaget kritik i form af et opslag fra Jin Vilsgaard på deres Faebookside.

Her er Jins oprindelige indlæg:

Fans er svære at tale med
Udfordringen med at rejse den slags kritik på en fanside på Facebook er ofte ret store. Fans af sådan et sted som Djurs Sommerland forbinder stedet med familieudflugter, hygge, fridage og en masse andet positivt. De bliver ked af det og fornærmede når nogen ødelægger idyllen og påpeger, at det de hygger sig med er sårende for andre.

Jins indlæg medførte da også ganske mange kommentarer fra fans af siden, som blev vrede, ikke på Djurs Sommerland, men på Jin. Hun blev beskyldt for politisk korrekthed og for at ødelægge den gode stemning, når hun jo bare kunne blive hjemme, hvis hun ikke kunne tåle løjerne.

Og Facebook er sådan indrettet, at når en fan svarer på et opslag, så spreder han samtidig budskabet om opslagets eksistens til venner og familie, som måske også er fans af Djurs Sommerland og som heller ikke synes det de lavede sidste lørdag var spor racistisk eller på nogen måde virkede forkert. Kort sagt på fansider er kritik ret ofte svært, fordi Facebook understøtter at de aktive kernefans (som holder oprigtigt af brandet) ser indholdet før ret mange andre (måske mere kritiske, neutrale eller ligeglade fans).

Kommentarerne på Jins indlæg på siden blev (uanset hvilke mekanismer der var i spil) hurtigt præget af at fans tog Djurs Sommerland i forsvar i meget hårde vendinger og at nogle af dem blev meget vrede og fik svært ved at fokusere på emnet “Er det racistisk at lave en Hottentotkarrusel og en kannibalgryde? Har det betydning for brune eller sorte børn som besøger parken? Fremmer det racisme?”. De brugte i stedet kommentarfeltet til at evaluere Jins intelligens og stille spørgsmåltegn ved hendes ret til at kritisere. Men en god del af kommentarerne var helt sikkert også sagligt formulerede indlæg fra forældre, der synes forlystelserne er harmløse (og som sammenlignede med kritik af Pippi Langstrømpes far, som i bøgerne er Negerkonge, hvilket der også har været debat om) eller fra andre, der godt kunne se Jins pointe.

Djurs Sommerland sletter kritikken
Resultatet er foreløbig blevet at Djurs Sommerland har slettet Jins oprindelige indlæg og alle kommentarerne til hendes opslag. Både de vrede og de velargumenterede og dem, der forsøgte at finde kompromisser mellem stillingerne. Kort sagt har Djurs Sommerland lukket for debatten. Da de slettede, skrev de dette indlæg:

Som løbende får kommentarer, (som Djurs Sommerland også sletter), men her er et øjebliksbillede af debatten i går sent om eftermiddagen. (I dag er samtlige kommentarer slettet):

Her i dag er der lagt yderligere et opslag ud – hvor Djurs Sommerland igen understreger, at de sletter kommentarer, der har noget at gøre med sagen:

Lige nu kan man se at opslaget har 28 kommentarer og at ingen af dem er synlige = de er slettet af Djurs Sommerland.

Derudover har Jin (i en anden tråd) delt det svar, Djurs Sommerland skrev til hende, da hun spurgte, hvorfor de havde slettet hendes oprindelige opslag:

“Hej Jin.
Vi sletter løbende kommentarer der:
- gør brug af bandeord
- gør brug af personangreb
- hvor tonen er ubehagelig
- vi sletter kommentarer, der bruger n-ordet, når det bruges på en stødende facon
- vi sletter ikke kommentarer ud fra afsenders holdning til emnet

Djurs Sommerland har med navngivning af forlystelser og temalande ikke til hensigt at støde nogen og beklager, hvis det er tilfældet.
Navne og temalande vil ikke blive ændret.
Mvh. Djurs Sommerlands Facebook-team”

Men Jins oprindelige indlæg havde jo netop hverken bandeord, personangreb eller andet i sig, som er nævnt her? Udfordringen var at nogle af kommentarerne til hendes indlæg blev ret voldsomme, hvilket vel ikke burde føre til at de sletter hendes oprindelige opslag?

Mine gode råd

1. Hvis du vil kritisere et brand og går via deres Facebookside er det en god idé, at du selv tager et screenshot/ en kopi af dit indlæg – det kan hurtigt blive slettet.

Det er også godt at forberede sig på at de folk som ser dit opslag via siden, er aktive, glade fans, som får vist alle opslag med aktivitet på = du risikerer at møde stor modstand, hvis de ikke kan genkende kritikken. Tag også løbende screenshots af de kommentarer, du modtager – det kan være godt at have som dokumentation senere.

Hvis du vil starte en vaskeægte shitstorm er mere spredning blandt dine egne venner eller bare på mere neutral grund en god idé = så start med selv at dele dit opslag til brandet, på din egen profil og måske også i andre relevante fora, hvor der er større lydhørhed?

2. Hvis du er et brand, som oplever, at du får kritik, er det altid en god idé at tage kritikken alvorligt. Det med at slette på grund af “tonen” virker som regel bare som en rød klud i hovedet på debattørerne og du risikerer, at de tager debatten andre steder hen. Dette blogindlæg er et meget godt eksempel. Jeg meldte mig ud af debatten mandag, men da en ven på Twitter gjorde mig opmærksom på, at Djurs Sommerland slettede Jins opslag og samtlige kommentarer synes jeg simpelthen det blev for plat og så skrev jeg dette blogindlæg om sagen.

Jeg forventer generelt at virksomheder svarer på kritik og jeg tror også, jeg havde en forventning om at de ville undskylde sig med et eller andet i stil med at “i dag ville vi nok ikke udforme forlystelserne sådan, men da de blev lavet (i Ruder Konges tid?) var det anderledes” eller at næste gang de renoverer, vil de se på tematikken eller bare et eller andet formildende?

Omvendt kan det jo være, at denne gang er lykkens gang – altså der, hvor det reelt lykkes for en virksomhed at bremse kritik ved at slette den fra Facebook? Jeg finder metoden ret risikabel, men jeg er som altid også bare spændt på, hvad der sker – og måske er der vitterlig ingen andre, der opdager Hottentotterne og kannibalerne og brokker sig over symbolikken og så er alt jo godt for Djurs Sommerland og det er bare ærgerligt for folk der synes, det virker racistisk?

Derudover er historien her også en god case på at det ikke nytter at slette, hvis formålet er at skjule kritik. Jeg har for eksempel fået screenshots af store dele af debatten og af det oprindelige indlæg (selv om Jin ikke selv havde det) og der er bare altid nogle brugere, som tager kopier, fordi de tænker at censur er en mulighed og at beviser kan være gode at have senere. Og typisk vil brugere der har taget kopier af en debat de selv er involveret i hellere end gerne dele dem i offentligheden, igen og igen. (Hvis noget er ulovligt og bliver delt uden rettigheder mm. så er det en anden sag, her taler jeg om debatindlæg som har været fuldt offentlige indtil et brand beslutter at slette).

3. Hvis du er deltager i debatten. Prøv at forholde dig til emnet og tale om det (er forlystelserne i orden, må man vise en sort person som Hottentot, hvorfor synes du, det er ok eller ikke ok?) i stedet for at vurdere de andre debatdeltageres intelligens og hvorvidt de mangler et spændende liv. Det kommer der intet godt ud af og Djurs Sommerland får ikke mere opbakning ud af, at du kalder de andre deltagere i debatten for skingrende vanvittige. Prøv generelt at sætte dig i andre menneskers sted. Alle internetdebatter ville blive bedre, hvis vi alle overholdt den regel.

Og nu vi er ved reglerne for god debat, så vær opmærksom på, at alle kommentarer på bloggen her godkendes af mig (hvis du har deltaget i debatter herinde før, så er du sikkert allerede godkendt). Det skyldes primært spam, men også at jeg personligt ikke orker debatter, der ikke overholder punkt 3.

Men skriv gerne hvad du tænker om sagen – forsvinder den her kritik fordi Djurs Sommerland har slettet den fra Facebook?

er foreløbig arbejdstitlen på den bog, jeg i de her dage forsøger at skrive færdig. Jeg er taget ud i sommerhuset sammen med en redaktør/assistent/ indpisker og planen er, at gøre bogens otte kapitler klar til udgivelse efter sommerferien.

Foreløbig handler bogen om hvordan og hvorfor vi bruger sociale medier så forskelligt som tilfældet er – og dermed også hvorfor nogle af os synes, vi spilder tiden, mens andre synes, vi lærer meget og rent faktisk sparer tid. Bogen har også et kapitel om det gode online venskab og noget om, hvordan du siger fra når du møder en trold, hvordan du tackler døden online og hvordan du selv bygger en online identitet, som du kan leve med (og måske af) og som vi andre kan holde ud at være venner med :-)

Jeg synes ikke altid det er en fest at skrive, fordi jeg ikke har ret meget tålmodighed til at sidde stille, så jeg kombinerer skriverierne med løbeture og gåture med hunden og med overspringshandlinger i form af statusopdateringer på Facebook, som for tiden alle sammen er spørgsmål jeg forsøger at belyse i min bog.

Nogle af spørgsmålene lyder:
- hvem er dine største online idoler? (danskere som har en stærk online identitet)
- synes du, at du spilder tiden på Facebook?
- hvad gør dine venner som irriterer dig mest online?
- hvad er det bedste dine venner kan gøre for dig online?

Du er velkommen til at byde ind og selvpromovere i kommentarfelterne her eller på min Facebookprofil

Du er også velkommen til at sende mig en mail på trinemaria@gmail.com, hvis du har en god anekdote om online venskaber, om nogen der er døde online, om at bygge en stærk identitet eller om ting der driver dig til vanvid online. Jeg garanterer ikke, at alt kommer med i bogen, men jeg lover at lave overspringshandlinger undervejs og at læse alle kommentarer.

I går blev jeg ringer op af Bo Norström Weile fra Metroexpress, som bad mig mene noget om, at der på Lars Løkkes Facebook-side tilsyneladende var censur på ordene fadøl og fadbamse. Hvis du skriver et af de to ord i en kommentar, så bliver din kommentar ikke vist.

Journalisten fortalte mig, at han havde testet brugen af ordene flere gange, at han også havde testet “nazist” og “perker” og andre grimme gloser og at ingen af dem tilsyneladende var ramt af samme filtrering.

Min indledende kommentar var, at det virker temmelig fjollet? Hvorfor skulle Venstre dog censurere de to ord og ikke alle mulige andre tåbelige udtryk?

Jeg spurgte Bo, om han havde talt med Venstre og fik det svar, at de ikke var vendt tilbage endnu.

Her er den del af artiklen, hvor jeg optræder:

Og hele artiklen kan læses her: Fadøl forbudt på Løkkes Facebook

Jeg var ret sikker på, at Venstre let kunne opklare denne sag, da det (som skrevet står) virkede så ustrategisk på mig, at jeg ikke kunne tro, der ikke var en god forklaring.

For eksempel at en person har chikaneret systematisk med brug af de to ord, som man så har valgt at frasortere (og glemt at gøre aktive igen) – eller at man har testet censureringsfunktionen på Facebook, har tastet de to ord ind og efterfølgende har glemt alt om dem igen.

Uanset hvad, forventede jeg, at det ville være let for Venstre at forklare.

I stedet blev jeg i løbet af arbejdsdagen i dag mødt med en artikel fra Benjamin Rud Elbert med overskriften, at censurhistorien er uretfærdig. Han skriver blandt andet “MX forholder sig ikke til i artiklen, at danske politikere er nødt til at bruge moderationsværktøjer for at undgå, at den politiske debat på deres side bliver et værtshus, hvor ingen gider at være, fordi alle får lov at tæve løs på hinanden.”

Det, vil jeg gerne lige knytte et par kommentarer til. Jeg synes politikere og partier har al mulig ret til (og pligt til) at forsøge at holde deres sider frie for ukvemsord, for chikane, for racisme osv. Jeg synes meningsløse gentagelser af samme post og samme budskab igen og igen er at regne for hærværk og jeg mener, som Benjamin Rud Elbert, at det at kunne føre en meningsfuld politisk debat er vigtig = vi er nødt til at forstå at politikere udsættes for massiv chikane og er nødt til at blokere.

Når det er sagt, så synes jeg der hver gang vi blokerer og censurerer må ligge en god forklaring klar. Vi bryder os ikke om censur og om at politikere polerer deres image alt for meget – vi er i forvejen i tvivl om, hvornår det er politikeren selv, vi taler med og hvornår der sidder en spindoktor på skødet af ham eller hende. Tilliden er ikke i top – og at blokere, censurere og modererer bør derfor foregå varsomt og så det kan forklares.

I tilfældet Venstre/ Lars Løkke er der gevaldig stor forskel på, om man renser for galninge der chikanerer (hvis en mand skriver fadøl og fadbamse 50 gange i timen over flere dage = rimeligt at blokere ham/ blokere ordene for at få fred for at sidde og klikke på slette-knappen) eller om man renser for mennesker, der er kritiske (hvis en mand én gang skriver og spørger Lars Løkke om han nu vil love, at han har lært noget af bilagssagerne og fremover selv vil betale sine fadbamser).

Jeg forstår godt, at Venstre og Løkke generelt er trætte af at høre om de pokkers fadøl. Jeg mener bare stadig ikke det er strategisk klogt, hvis sagen her er udtryk for, at man forsøger helt at undgå at forholde sig til øllerne – og jeg synes stadig det er underligt at Venstre ikke bare går ud og afmonterer sagen, hvis det virkelig forholder sig som Benjamin Rud Ebert foreslår – at de har blokeret en troll?

Min grundholdning i PR gælder også her – hvis det ikke kan forklares kan det ikke forsvares – og det, at sagen kan komme til at fylde så meget bekræfter mig bare i, at når man censurerer eller modererer debat, så skal man være villig til at forklare, hvorfor det er nødvendigt.

Og det har jeg så også lige forklaret i udsendelsen Reporterne på 24syv. :-)

Update 17:54: Benjamin Rud Elberth (@BenjaminElberth) har på Twitter gjort mig opmærksom på at han var fejlciteret i mit blogindlæg – og det beklager jeg. Han gør opmærksom på, at det af artiklen jeg linker til fremgår, at han ikke ville slette ordet fadøl, men placere det i spamfilteret. Jeg har valgt at tage den passage ud, der kunne misforstås og i stedet at citere direkte fra hans artikel hos TV2News.

Alle mine kunder er af en eller anden grund rædselsslagne for at få kritik af deres kunder :-)

Hver gang vi taler om sociale medier, så forestiller de sig straks at de bliver lagt ned af henvendelser fra kunder, der vil brokke sig over småting og være urimelige – og den slags kan de ikke bruge tid på – og hvad hvis nogen starter en shitstorm og hele Danmark klikker like og del – og vi slet ikke har gjort noget?

Jeg synes man skal dele sin paranoia op i mindre bidder – så er den ligesom lettere at leve med:

1. Stol lidt mere på kunderne
Ja der er altid nogen, der brokker sig – men langt de fleste mennesker er rimelige og omgængelige og kan sagtens læse andre kunders sure meningsløse brok som lige præcis dét – sur meningsløs brok som er uden betydning

2 Prøv at læse kritikken som interesse
Hvis folk er ligeglade med dig, så gider de ikke brokke sig – så opgiver de bare og går et andet sted hen. Hvis de brokker sig, tror de på en eller anden måde, at det nytter noget. Måske håber de, at du lytter og gør din service billigere eller flytter den hen til deres by. Måske håber de, at du kan se, at du tager fejl og så vil rette fejlen, så de kan blive glade kunder igen.

Måske er de bare vildt frustrerede, fordi deres forventninger ikke blev mødt – og så må du gøre op med dig selv, om det er dit ansvar eller deres.

3. Lær at læse
Jeg støder hele tiden på folk i virksomheder, der bliver vildt irriteret over kritikere “som skriver ubehjælpsomt” “se hvordan han staver” eller “hvad tror hun jeg gider gøre ved det”. Når jeg læser de samme opslag, så læser jeg næsten altid skuffelse eller frustration eller afmagt – mere end jeg checker for stavefejl og Didriksens sætningsskema – eller for om det lige er helt høfligt skrevet.

Alle de veluddannede medarbejdere i kommunikationsafdelinger har en tilbøjelighed til at glemme, at det ikke er alle kunderne, der har taget retorik på A niveau. Der er masser af mennesker som ikke formulerer sig lyrisk. De kan godt have en pointe alligevel.

I min bog er det sådan at hvis man arbejder med kommunikation, så arbejder man med at lytte – eller her læse det der står – også helt uden kommaer.

4. Hold op med at være så følsom
Det er klart at dit produkt eller din service er meget, meget vigtig og rigtig og gennemtænkt – der er lavet mange powerpoints og dokumenter og tænkt store tanker – og så kan man godt blive ked af, at fru Jensen kun fokuserer på det, der ikke lige virker i dag. Men stop surmuleriet – fru Jensen har ikke været med til møderne og hvis hun ikke har set lyset, kan du jo se det her som en gylden mulighed for at få det tændt?

5. Luk debatten op og lær noget
Alt for mange virksomheder lukker al kritik ned i første sætning “Vi er kede af at du er utilfreds, skriv endelig til os på surkritik@ligegladvirksomhed.dk”. Så vi kan få fred. Kunne der lige så godt stå.

Hvad ville der ske, hvis du i stedet stillede spørgsmålene åbent? “Det lyder som om noget gik galt, har du noget i mod at fortælle mig, hvornår på dagen det var og om du har prøvet vores service før?”?

Det virker i hvert tilfælde ikke befordrende for dialog, at svare på al krtik med et “Lad os ikke tale åbent om det” og hvis du ikke stiller opklarende spørgsmål, hvordan sikrer du så at du signalerer til andre kunder med forbedringsforslag at du gerne vil tale med dem?

6. Brug din håndtering af kritik som markedsføring
Når du bare lukker af og sender standardspam ud i hovedet på kunderne, så afviser du samtidig muligheden for at bruge dine evner til at løse problemer som gratis markedsføring.

Alle ved at en sur kunde, som du gør glad igen, er den bedste ambassadør. Historien kunden fortæller lyder noget i retning af: “Men SÅ skrev jeg også til dem på Faebook og fortalte dem, hvordan det var. Og SÅ fik jeg fat på en af de smarte derinde og hun kunne jo godt se, at jeg havde HELT ret og så fik jeg gratis en ny tid OG ekstra service!”.

Som ingenting betyder i din forretning, men som gør historien god at fortælle videre. Hvorfor ikke tænke i at gøre de ganske få fejl I laver til gode fortællinger, når I så fikser dem?

7. Vis svaghed og bliv opfattet som fejlbarlig
Er du blevet sindssyg – så tror folk vi ikke har styr på en skid? Nej de gør da ej. De fleste af dem har selv et job – de forstår godt at deres problem var en enkelt svipser, at I prøver at gøre alt godt, at I har høj kvalitet og gode produkter, men at når der er tre sygemeldinger og ingen internet, så skal det betyde længere sagsbehandling eller whatever.

Jeg foreslår jo ikke, at du skal dele den ppt hvor IT-afdelingen forklarer, at det tager dem 4 måneder mere at få fikset fejlene i økonomistyringen. Jeg foreslår bare, at du skal indrømme fejl, beklage og være venlig i hele processen. Din værste fjende i shitstorms er faktisk, hvis kunderne tror, du tror du er ufejlbarlig for der er ingen der kan lide mennesker som tror de er hævet over alle andre.

Og selvfølgelig kan shitstorms blive farlige for et brand og et image – men jo altså kun hvis der reelt er tale om krise – altså en situation, virksomheden vitterligt hverken kan finde en løsning på – eller forklare hvorfor der ikke er en løsning på. Problemer, hvor der kan findes en løsning som er mulig at gennemføre, bør ikke kategorisere som shitstorms – de er højst små vindpust med lidt gylleduft – og det tager man altså ikke skade af selv om det er ubehageligt.

Hvis du er en virksomhed eller en organisation med en Facebookside, synes du ret sikkert, at svaret er nej. Eller i hvert tilfælde ville det være rart med lidt flere likes.

I grafen herunder kan du se, hvordan Facebooks tal for gratis visninger (organic reach) stille og roligt bevæger sig mod nul – og så falder antallet af likes jo typisk også.

Bemærk – jeg veksler mellem at bruge “Synes godt om” og likes i dette opslag simpelthen fordi likes er meget kortere at skrive.

Facebook er blevet børsnoteret og hvis du har en Facebookside, er du en kommerciel spiller – og så vil Facebook have penge for at vise dit indhold til dine fans. Frem med kreditkortet og tryk på “boost” for at komme længere ud og få de forkætrede “likes” som interesserer chefen. Eller for at få de begavede kommentarer, som du SÅ gerne vil have for at blive klogere.

Den gratis frokost er kort sagt forbi – nu skal du have madpenge med på arbejde hver dag.

Er dine fans faktisk vilde med dig?
Men vent lige lidt. Hvad nu, dine fans faktisk blev fans af dit brand eller din virksomhed eller din personlige fanside, fordi de synes, du er skøn? Fordi de rent faktisk gerne vil have dit indhold?

Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis du har købt dine fans – eller hvis du har købt dem indirekte ved at lave konkurrencer om iPads hver uge. Det gælder heller ikke, hvis du for eksempel har truet dine medarbejdere til at blive fans – eller på anden måde har snydt for at pumpe antallet af fans kunstigt op. Det gælder kun, hvis de er kommet frivilligt og du ved, at mange af dem er glade for dig eller dit brand.

Er dine fans superbrugere af Facebook?
Hvad nu hvis dine fans bare ikke VED, at Facebook kun viser dem det, som Facebook tror, de kan lide? Hvad hvis de ikke aner, at Facebook kigger på alt det, de klikkede “Synes godt om” til i sidste uge (og en masse andre ting som jeg skøjter let henover her) og giver dem mere af det samme? Hvad hvis dine fans bare ikke forstår, hvordan Facebook faktisk virker?

Hvor meget er dine fans på Facebook? Har de nogensinde været på kursus eller læst en af de lange artikler på Kforum om Facebook? Eller er de bare helt almindelige mennesker som mudrer sig igennem ny teknologi og ikke læser noget af det med småt undervejs – særligt ikke hvis det er på udenlandsk?

Er din målgruppe eftertænksom?
Eller hvad hvis din målgruppe består af lidt ældre mennesker? Så kan du roligt regne med, at de ikke uden videre klikker “Synes godt om” på alt muligt, de ser i deres feed.

Mange fortæller mig, at de har en “lureprofil”. De checker måske nok Facebook jævnligt, men de skriver ikke selv opslag og de klikker sjældent “like” med mindre det virkelig er noget, de synes godt om. Mange overvejer nøje, hvor meget de nu synes godt om? Altså hvis der nu senere kom nogen og spurgte dem, så vil de gerne kunne forklare betydningen af det lille like – og derfor lader de være. For en sikkerheds skyld.

Hvis dine fans er sådan – eller hvis mange af dem bare er lidt generte eller ikke på den måde synes, at “synes godt om” er dækkende, så kommer her et lille trick.

Fortæl dine fans, hvordan Facebook virker!

Jeg har her nedenfor et eksempel, hvor jeg venligt fortæller vores fans af Hvalsø Bio, at Facebook ikke aner, at de kan lide os, hvis de ikke klikker på synes godt om jævnligt. Jeg har boostet opslaget for 50 kr for at komme ud til flere fans og jeg har KUN bedt om at få opslaget vist til sidens fans.

For de 50 kroner har Hvalsø Bio fået 522 visninger til fans (den mørkeorange bjælke). Vi har også fået 222 likes og 32 delinger. Hvilket har ført til, at opslaget om, hvordan Facebook fungerer, nu er set af 4242 personer. (Og vi har altså kun 1670 fans – heraf cirka 20 nye, som også er kommet til på grund af nedenstående opslag) :-)

Jeg er med på at dette lille trick, ikke virker for alle brands og alle Facebooksider, men hvis du har en god sag, godt indhold, kender dine fans og VED at der er mange af dem, som faktisk holder mere af dig end tallene i Indblik tyder på, så synes jeg, det er værd at forsøge.

Jeg har skrevet noget tilsvarende før på Hvalsø Bios side (nok ca. en gang om året) og jeg har hver gang fået fin respons, selv om jeg da også har mødt sund skepsis fra fans, som synes det virker fjollet: “Ahh – så dumme kan Facebook da ikke være? Det er nok bare et trick for at få os til at klikke på like!” :-)

I skrivende stund oplever magasinet COVER en shitstorm på Facebook, som har spredt sig til resten af mediebilledet. Jeg har lige besøgt deres Facebook-side og der er +90 personer som har slået variationer af følgende kritik op på deres væg:

Mette Gjerskov (S) om den meget tynde model – Mette Gerskov nævner IKKE at billedet er fra COVER, men det ved de fleste nok nu, da billedet er delt infinit på Facebook og Twitter, samt i diverse medier

På Twitter kører historien også – på Overskrift.dk kan man se at COVER og hashtagget #covergate er nævnt 400 gange indenfor det sidste døgn:

Undskyldning fra COVER
COVER selv er lige kommet ud med deres undskyldning – og Malene Malling som er chefredaktør siger blandt andet til TV2: “På Cover har vi igennem årene trykt tusindvis af billeder, men denne modeserie, skulle vi ikke have trykt. Det er ikke noget, jeg er glad for eller stolt af. Jeg har selv døtre, og ønsker på ingen måde at bidrage til et sygt kvindeideal”

Udfordringen i historien er den klassiske – modellerne i modeverdenen bliver tyndere og tyndere – og voksne mennesker (især kvinder) forstår ikke, hvad det skal gøre godt for. Hovedkritikken i denne shitstorm går derfor på, at fotomodeller i magasiner er rollemodeller for teenagere og at unge kvinder i forvejen er alt for optaget af at være tynde.

Og samtidig går snakken så om, hvilken effekt sådan en shitstorm egentlig får?

1) Ingen efffekt overhovedet
Eksemplet er Jensens Bøfhus som var i en shitstorm på sociale medier, fordi de lagde sag an – og vandt over – en mand der havde lavet Jensens Fiskehus. Her mener de fleste at effekten i restauranterne var yderst begrænset, fordi kunderne ikke var de samme som dem der brokkede sig på Facebook.

Så spørgsmålet er om COVERS shitstorm kan ende med at få ingen effekt? Jeg kiggede lidt på kommentarer og opslag – og den overvejende tendens er, at det er voksne kvinder, der brokker sig. Så hvis COVER primært har sin målgruppe blandt de helt unge, som flere mener i debattråde jeg har læst (COVER skriver selv at deres målgruppe er 18 – 40 år), så får kritikken nok ikke den store effekt på salget af blade. COVER er derudover afhængig af annoncørerne, men de kommer fra modeindustrien, som er storforbrugere af tynde fotomodeller, så de “straffer” nok ikke COVER.

2) Midlertidig effekt?
Når jeg alligevel synes, det er for tidligt at sige “ingen effekt” er det fordi modemagasiner er dyre og nogle af de ganske unge piger, som læser bladet, får det betalt af deres mødre, som måske har en større bekymring for anoreksi og dårlige idealer og som jo kan vælge andre magasiner (forudsat de kan bilde sig selv ind at modellerne i de magasiner er mindre tynde og fremavler et sundere ideal).

3) Langvarig ødelæggende effekt på brandet COVER?
Nej. Alt for mange kvinder kan bedst lide at se nyt smart tøj på tynde modeller, ligesom tøjet også laves af industrien, så det passer til tynde mennesker.

Tynd er et ideal som ikke bare dyrkes af modebladene, selvom de så absolut er frontløbere og har et medansvar for, at det ikke bliver sygeligt. Men kig dig omkring, der er jo stort set ingen kvinder i mediebilledet, som ikke er pæne i dag. Og hvis vi som forbrugere efterspurgte kvinder, der så mere almindelige, naturlige og forskellige ud, så ville bladene selvfølgelig være fyldt med den slags modeller.

Så hvis du ønsker at lave en mere effektiv demonstration af, at du synes modellerne er blevet for tynde og for urealistiske som rollemodeller for moderne kvinder, så er jeg ret sikker på, at det virker bedre at holde op med at købe dameblade, end at trykke “like” på et billede på Facebook.

Traditionen tro har Hans (min mand) og jeg taget initiativ til at skåle nytåret ind i Hvalsø Bio og som sædvanlig bliver det med lidt champagne, mulighed for at snakke sammen i pausen og opleve provinsen live, mens vi ser en god film.

Det foregår i år torsdag d. 29. januar, kl. 19.00 – 22.00-ish i Hvalsø Bio, Jernbanevej 1, 4330 Hvalsø. Der er tog fra Kbh lige til døren – og vi sørger for det passer i begge ender :-)

Filmen er i år den meget anmelderroste “CITIZENFOUR” om Edward Snowden og NSA-afsløringerne. Se mere om filmen her: https://citizenfourfilm.com/

Og efter filmen holder Peter Kofod (foreløbig den eneste dansker, der har interviewet Edward Snowden) et kort oplæg og vi har lidt debat om filmen.

Du må som sædvanlig gerne tage en kollega, ven eller veninde med. Vi har 50 billetter og det er først til mølle. Send mig en mail med emnefeltet “Nytårskur Hvalsø 2015″ og navn.

Hvis du ser invitationen på Bloggen, på Facebook eller på Twitter skal du stadig sende en e-mail (trinemaria@gmail.com)

Jeg glæder mig til at se en masse glade mennesker og en god anmelderrost film :-)

Der er sket meget med sociale medier siden jeg skrev mit første blogindlæg på denne blog for præcis 10 år siden. Og sad og ventede på en kommentar – som selvfølgelig aldrig kom. Min første kommentar faldt 18 dage senere – og jeg husker det ikke, som om det var lang responstid :-)

Screendump af bloggen fra Wayback Machine – det er fra 2005 :-)

At blogge var afsindigt besværligt – dels skulle man installere software og have installeret et eller andet så man overhovedet kunne “uploade” nye indlæg – det tekniske hjalp Hans (min mand) mig med – ligesom det var ham der fik mig i gang – fordi han var ret sikker på, at jeg ville få “en masse ud af det”. Hans blander sig stadig umanerligt meget i, hvad jeg skriver (også på Twitter og Facebook) og han har stadig ret, det meste af tiden.

Blogging var også besværligt, fordi jeg skulle finde på noget at skrive og fordi jeg først skulle lære at tage rollen på mig – at være blogger – at sige “jeg” og “mig” og “mine” i stedet for man og vi. Bloggen har i perioder lidt under, at jeg ikke har haft tid – især ikke til at gøre det kort og skarpt nok – hvert år ved nytårstid håber jeg, at næste år bliver det år, hvor jeg igen bruger bloggen mere fordi:

Min weblog er et livsarkiv – søgefunktionen er glimrende – jeg kan finde det jeg skrev for 8 år siden, hvis jeg bare har et enkelt begreb eller ord jeg har brugt – jeg HADER at alle debatter og reflektioner på både Twitter og Facebook er så absolut flygtige – der findes faktisk erkendelser som det kan svare sig at finde frem og nærstudere næste gang man støder på samme fænomen – eller den næste bølge rammer.

Min weblog er reflektioner – jeg tænker godt når jeg skriver blogindlæg – jeg bliver selv klogere af at forsøge at koge noget ned til det jeg mener er vigtigt – og kommentarerne gør mig altid endnu smartere

Min weblog har etableret en stærk del af mit netværk – jeg synes stadig at nogle af dem jeg lærte at kende online ved at læse deres blogs, er nogle af dem jeg kender bedst – fordi man med de længere indlæg giver mere af sig selv og er langt mere sårbar – man er nødt til at stå på mål for sine synspunkter – at være i dem og at tage dem på sig

Min weblog gav mig afsættet til mit arbejdsliv – næste år er det 10 år siden, jeg startede med at underholde om sociale medier – og det gør jeg stadig – selv om alt for meget af det handler om Facebook og Twitter og dynamiker og trafik og engagement. Alligevel føler jeg, at mit arbejde er dybt og inderligt tilfredsstillende – jeg står stadig på platformen af bloggen – at man skal være relevant, ikke tage sig selv for alvorligt, være åben for verden og for ny viden – og at langt de fleste mennesker er venlige og hjælpsomme

Det bedste ved at blogge og ved mit arbejde er jo ikke teknologien eller platformene – det er at der er masser af skønne mennesker involveret – tak til alle jer, der har læst med, kommenteret, arbejdet sammen med mig, provokeret mig, delt links til mine ting, retweetet mig og tak til alle jer, der har blogget og delt jeres viden og tanker og meninger med mig og verden.

Hjerteligt tillykke til Hovedet På Bloggen – og fremad mod de næste 10 år :-)

Der er et nyt socialt medie på gaden – navnet er Ello og lige om lidt har vi nok glemt det igen.

Jeg udtaler mig om det til Berlingske Tidende – lige her:
Er et “hello” til Ello et farvel til Facebook?

Interessen for Ello viser efter min mening, at vi er ved at være kørt en lille smule trætte af Facebook – klar til at springe, hvis der kommer noget, der for alvor kan noget nyt.

Jeg er ret sikker på, at det ikke bliver Ello, der lukker Facebook. men de kan stadig nå at overraske mig og alle de andre ironiske brugere – hvis de begynder at udvikle fantastisk funktionalitet. Jeg ville så håbe for dem, at det blev meget snart – inden interessen forsvinder igen :-)